Arteon ligner en million, men koster kun det halve – som udgangspunkt er det en god ting, men køreoplevelsen er en skuffelse, som ikke løfter sig over det almindelige.
Jeg bemærker en del misundelige og beundrende blikke i den uge, hvor jeg tester Volkswagen Arteon Business Elegance. Det er også forståeligt, for man ligner en succes, når man stiger ud af Arteon, specielt her i testbilens kongeblå farve, der for øvrigt er ekstraudstyr til 8.095 kroner. De store 19 tommer fælge er en del af standardudstyret, og de komplimenterer det elegante og skarpe design.
Mod toppen – Volkswagen Touareg
Volkswagen introducerede Passat CC i 2008, som en mere luksuriøs og elegant version af danskernes foretrukne familiebil. Med seneste generationsskifte, droppede man navnet Passat CC, og modellen hedder nu i stedet Arteon. Det lyder mere særligt, på samme måde som Fru Hyacinth fra Fint skal det være, rettede på alle, der udtalte hendes navn som Bucket (der betyder spand på engelsk) og ikke Bouquet.
Kabinen er lækker, og matcher det udvendige design. Man sidder godt, og Active Info Display, som gør instrumenthuset til en stor skærm, spiller forrygende og er standard i businesspakken sammen med blandt andet adaptiv fartpilot og tre-zoners klimaanlæg. Interiørets grå farve virker dog en smule sart, og jeg bemærker, at der kommer tydelige aftegninger fra mine støvler på indersiden af førerdøren i løbet af testugen. Arteon foretrækker åbenbart laksko fremfor vinterstøvler.
Køb brugt og kør gratis i to år
Der er ellers plads til selv størrelse stor på bagsædet, hvor her er god plads til både ben og hovedet. Pladsen kan ikke helt matche en ministerlimousine eller en Skoda Superb, men det er ikke langt fra. Bagagerummet er også dybt og regulært, selvom den skrånende bagklap sætter en begrænsning for, hvor høje ting, man kan have i bagagerummet.
Husmandskost
Indtrykket af Arteon er altså rigtigt godt allerede inden vi har kørt en eneste meter, men så begynder det også at gå ned ad bakke. Testbilen er udstyret med en 1,5-liters TSI-benzinmotor med 150 hestekræfter. Den gør det isoleret set helt fint, men i konteksten af en næsten-direktørvogn mangler den overarme og bundtræk. 0 til 100 km/t tager hele ni sekunder, og hvis du vil være chefen i overhalingsbanen, så ligger nålen på omdrejningstælleren meget højt, fordi motoren skal helt op i det røde felt for at hente alle kræfter. Man forventer en stor saftig bøf, men får serveret en tynd omgang suppe.
Teknisk tour de force – så avanceret bliver den nye Volkswagen Passat
Selve gearkassen gør heller ikke bekendtskabet bedre. Det er en syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse, som skifter lynhurtigt og blødt, når du har en lineær acceleration, men den er langsomt reagerende ved specielt igangsættelse, så du føler det nødvendigt at træde speederen længere ned. Så kommer alle kræfter pludseligt, og ofte ender det med hjulspind og klonk fra hele drivlinjen, når de to forhjul skiftevis mister og genvinder vejgrebet. Det er aldeles uskønt, og havde Hr. Hyacinth budt Fru Hyacinth den slags, så havde han fået frataget sin dessert. Ved parkeringer på en bakke har gearkassen en tendens til at lade bilen rulle den gale vej, hvilket er ret frustrerende og til tider tæt på farligt, når man eksempelvis er ved at lave en parallelparkering, og bilen pludselig triller mod den bagvedholdende bil modsat af det gear, den er i.
Fjerdyner og skumgummimadrasser
Det er meget muligt, at Volkswagen selv har tænkt, at det skarpe design lægger op til dynamiske køreegenskaber, men det indfrier Arteon ikke, og personligt havde jeg foretrukket bløde, komfortable køreegenskaber, som gled du afsted i en Hästens seng med fjerdyner. I realiteten føles affjedringen ikke ret sofistikeret, og ofte er vejens ujævnheder gennemtrængende i kabinen, måske til dels på grund af de relativt store hjul med en lav profil. Resultatet er en lettere skuffende oplevelse, for selvom Arteon ligner en million, så kan de indre værdier ikke helt leve op til forventningerne, og reelt er den bare en almindelig Passat i fine klæder.