På årets første ni måneder har Tesla Model 3 i Norge alene solgt mere, end de to mest sælgende biler i Danmark - lagt sammen. Herhjemme er elbilsalget steget med 327 procent.
Det røde bånd er netop klippet i Olso. Cirkle K har for første gang fjernet en benzinstander og erstattet den med en 150 kW-hurtiglader, så elbilerne har noget at lave på tankstationen – altså udover at låne toilettet og købe pølsehorn. Elbilerne rykker nemlig helt vildt i vores naboland, og det har de fleste nook opdaget.
Tusindeårsfalken - Tesla Model 3 er landet
Indtil nu har Nissan Leaf været den mest solgte model deroppe med i alt 56.659 solgte eksemplarer, siden den første model blev lanceret i 2011. Men der er en amerikaner, der har lagt sig i overhalingsbanen. Tesla’s ’billige’ model, Model 3, har til dags dato solgt 13.100 biler i Norge. Alene i september har er der solgt 1.582 Model 3’er ifølge hjemmesiden elbilstatistikk.no, som konstant bliver opdateret med de nyeste tal.
Qashqai blegner
Herhjemme har den elektriske amerikaner også vist sig at være vældig populær. Frem til 31. august har den eksempelvis solgt bedre end Audi A4, Ford Mondeo og minibilen Hyundai i20. I alt er det blevet til 1.333 biler, som er ganske imponerende, men langt fra de norske tal.
Elektrisk boost til Leaf – vi kører Nissan Leaf e+
Herhjemme er nationens mest solgte bil stadig Nissan Qashqai med 5.335 biler. Men bare for at sætte det norske salgstal i perspektiv, så er der stadig solgt flere Model 3’er i Norge end både Qashqai og andenpladsen Citroën C3 til sammen – i alt 10.434 biler.
Dinosaurjuicen fordamper
I august blev der registreret 4.713 nye elbiler i Norge. Det er en stigning på 13,4 procent i forhold til samme tid sidste år. Elbiler havde 39,0 procents markedsandel i august. Til sammenligning var markedsandelen i august 2018 28,6 procent.
Samtidig med at salget af elbiler stiger helt vildt, går det tilbage for de traditionelle biler, som drives frem af fossile brændsler. I august 2019 havde 19,0 procent af alle nyindregistrerede personbiler dieselmotor. Året før var andelen 21,0 procent. Benzinbilerne stod for 19,1 procent i august, mens andelen i 2018 var 25,4 procent.
Hvad er billigst at eje – elbil eller benzinbil?
I Danmark blev der i august måned solgt 340 elbiler, hvilket er næsten 98 procent flere end i august 2018, hvor der blev solgt 172 elbiler. I de første otte måneder er der blevet solgt 3.139 elbiler, hvor der i samme periode sidste år blev solgt 747 elbiler. Det svarer til en stigning på 327 procent.