Ottende generation af Volkswagen Golf er på liften i Brugttesten, og noget tyder på, at den en gang så populære familiebil kun har få alvorlige fejl - men hvis fejlen er ude, så kan det blive frygtelig dyrt.
Med 51 år på bagen og næsten 40 millioner producerede eksemplarer er der få biler, der har været lige så populære som Volkswagen Golf. Nye tider blæser dog, og modeller som ID.3’eren har taget en stor del af salget for den seneste og ottende generation.
Alternativ til Tesla? Brugttest af VW ID.4
I ottende generation er bilen endnu mere digital end nogensinde, men hvordan klarer den slags sig, når bilen får nogle år på bagen. Det undersøger vi i dette afsnit af Brugttesten, hvor vi har fat i en fin Golf GTE fra 2021, som har kørt 85.000 kilometer.
Fint eksemplar
Testbilen sætter ikke en fod forkert, og ser sund og frisk ud på alle leder og kanter, men GTE-varianterne kan give kunderne nogle frygtelige regninger, hvis det går rigtig galt. Problemet skal findes i hybriddrivlinjen, hvor gearkasse og elmotor er bygget sammen. Og opstår der fejl, skal hele enheden skiftes. Til en pris på op mod 125.000 kroner. Av.
Brugttest af Polestar 2 – bundsolid elbil
Modellen kan også have generelle problemer med rattet, som gør at flere af assistentsystemerne melder fejl, og SOS-enheden, en slags telefon til nødopkald, kan drille.
Hvis du vil vide mere, så se afsnittet her.