Kia har lavet en Picanto, som i den grad er blevet forkælet med udstyr, krom og racerornamenter til den store sølvmedalje – men motorrummet har fået nul kærlighed, så her ligger tre cylindre og skammer sig.
Når man køber en lille bil, er det afgørende for de fleste, at den er billig. Faktisk er det nogenlunde eneste grund til at skulle købe en mikrobil, som lige kan rumme dig selv, din iPad og en chihuahua. Måske er det familiens bil nummer to, hvis fornemste opgave er at være nummer to, og derfor kun må nippe til dråberne fra A-B og ellers ikke koster noget i danske straf- og misundelsesafgifter.
Sådan en bil er Kia Picanto. Bare ikke lige i den version vi kører, som hedder GT-Line. Navnet er udelukkende en omgang neglelak og udsmykning, da man ikke får hverken ekstra turboer eller cylindre i forhold til den normale Picanto. Hvordan motortøjet går, vender vi straks tilbage til.
For lad os bare konstatere med det samme, at vognen faktisk ser ret godt ud i GT-klæderne, og de store hjul på 16 tommer er både lækre, og fungerer som burretape i svingene. Også når du bremser. Faktisk må klichéen om gokart-kørsel hives frem af støvet. Du kan nemlig jorde som en gal rundt i sving, meget, meget hurtigere end store, tunge GT-biler, som piver hurtigere end dig med dækkene i rundkørslen. Den lave vægt på 830 kilo og skivebremser hele vejen rundt, gør også sit til, at du kan bremse provokerende sent op til lyskrydsene.
Kluk, kluk
Det er absolut byens kvikkeste til at dreje og bremse, og får dig til at klukke højere end en fri kalkun til Thanksgiving. Klukkeriet bliver afløst af et brøl af et grin, hver gang du træder på speederen og du får at vide, hvor mange heste du har at lege med: 67. 67 små ponyer, som alle bliver i stalden. Selv om du kører helt op over det røde felt, før du skifter gear, dør motoren alligevel fuldstændigt igen. Der er intet bundtræk overhovedet. Den mikroskopiske motor står i skærende kontrast til alt andet ved vognen, men det gør ikke bilen mindre morsom at køre. Det bliver bare lidt dummere.'
Toyota Aygo – Dansker-favoritten er blevet bedre
Alle vil nemlig gerne køre dørtræk med dig. Utallige er de gange, hvor du ydmyges, og folk trækker fra dig, selv en oldgammel, vindskæv og ret grim, rustenSuzuki Ignis, som ellers triller sindssygt langsomt foran dig nægter at bøje sig – midt i overhalingen gasser fjolset op og giver dig pavestolt langfingeren. Fordi du har samme motor som starteren i en Citroen 2CV, må du give fortabt og bruge de fantastiske bremser til at hoppe bag den gråhårede og armflagrende Ignis-fører. Ydmygende.
GT-Picantoen er måske underholdende nok i byen, hvor man rent faktisk aldrig har brug for superacceleration, fordi der bare er kø med kø på altid, men på landeveje kunne det være meget rart at kunne overhale andet end overlæssede traktorer og motionscyklister (racercykler kan du glemme – du kommer aldrig forbi).
Hatteæske uden indhold
Når det så er sagt, så kan Kias GT rent faktisk accelereres op til motorvejshastighed. Den er også eksemplarisk stille, kun lidt dækstøj fra hjulene, der er 19,5 cm brede. Her føles den hverken billig eller lille. Du er også hjulpet med fartpilot, klimaanlæg og navigation, og forholdsvis lækre sæder, der støtter fint. På afkørsler behøver du tilmed ikke sagtne farten, for den kan sagtens klare hårnålesving med topfart. Stort set. Dit kørekort kommer heller aldrig i nærheden af den farlige klippezone, da den ikke render mange meter over 130 km/t.
Syv trin til et trygt brugtkøb
Men hvem skal mon købe sådan en lille hatteæske med ekstra sløjfe og bånd? Med en motor, som mumler undskyld, hver gang du beder den om at bestille noget og ellers falder i halvsøvn igen, men med alt i udstyr, som fx indbygget bakkamera og alskens halløj? Vi spurgte vores bogholder, som er en A-B-pige i en mikrobil, men selv om hun kunne lide alt ved den, så var der en hage.
Testkørslen viste, at hun havde en moderlig forsigtig tilgang til det at testkøre. Hun opdagede fx aldrig hvor brystsvag motoren er. Hun opdagede heller ikke det ultrapæcise gearskifte, eller hvor ufatteligt skarp, den er rundt i sving. For ikke at nævne bremserne – dem opdagede hun heller ikke! Men hun var dog glad for navigationsanlægget og syntes sæderne støttede fint, og at alle kromdetaljerne også var meget pæne.
Fuser
– Når jeg køber en lille bil, er det jo ikke fordi, jeg vil have en lille bil, forklarede hun lidt mystisk og hævdede samtidigt, at det skam giver fint mening.
– Det er jo fordi den er billig. Kun derfor køber jeg en lille bil.
Og så står racerkøreren der og ser på en bil, han rent faktisk er vild med, men den sætter sig bare for meget mellem to stole – det er en lille pyntet raket, men uden krudt – den går aldrig af. Hvad er det nu, man kalder sådan noget? Nå, men heldigvis er der jo råd for den slags. Picanto fås nemlig med 84 hk, og så begynder den da at løfte den ene balle over på en af stolene. Den er så 12-15 tusind kroner dyrere alt efter udstyrsversion.
Vissen Citroen C4 Cactus har fået gødning
KIA selv mener sjovt nok, at det lille smykkeskrin let kan sælges. Hver tiende Picanto er faktisk en GT-Line, forklarer Lene Mejdal Iversen, PR Coordinator hos Kia Import Danmark.
– Mange købte sikkert en lille bil, fordi den er billig, men der er også mange, som rent faktisk har behovet for en bybil, hvor det passer godt ind i deres livsstil. Og gerne vil have komfortudstyr som i en større bil, fortæller hun, og når i en sidebemærkning at nævne en 100 hk-variant, som vore udenlandske naboer har adgang til.
- Jo, men den blev for dyr i Danmark, det ville ingen mening give, mener hun, mens vi taber kæben. 100 hk ville netop give 100 procent mening, men fair nok, det kan da godt være prisen så bevæger sig op, hvor alternativer er et bedre match. Men det får vi aldrig at vide.