Plugin-udgaven af Kia Niro er et godt bud på en familiebil, der for alvor har både grøn samvittighed uden dumme kompromiser, og som ikke lænser din pengepung.
Jeg er ikke fan af designet, men stil er som bekendt en smagssag, så det vil jeg ikke lægge Kia Niro Plugin til last. Så er der også lige det med bagagerumspladsen. Den imponerer ikke, da der skal være plads til bilens batteri i bunden af bagagerummet. I alt er der kun 324 liter, og når der samtidig skal ligge to forskellige typer ladestik, så er der ikke meget plads tilbage. Men så er vi også ved at være over Niros værste ulemper.
Kongen af elbilerne - Tesla Model S100D
Grøn succes
Men lad os lige starte helt fra begyndelsen. Kia Niro fås både som hybrid og plugin-hybrid, som begge starter ved 264.999 kr. Vi kører plugin-udgaven, der har et 8,9 kWh stort batteri, der officielt giver en rækkevidde på 58 kilometer, og som kan lades på omkring 2,5 timer fra en ladestander, men i virkeligheden skal du dog regne med under 40 kilometer. Med fuldt ’tanket’ batteri ser jeg flere gange et gennemsnitligt forbrug på knap 50 km/l på den daglige pendling fra indre København til Høje Taastrup via Motorring 3. Benzinmotor starter vibrationsfrit og beredvilligt, når det er nødvendigt, men på flere ture startes motoren udelukkende for at holde mine tæer varme, hvilket virker lidt fjollet, for den 1,6-liters benzinmotor med 105 hk er ikke ligefrem den mest effektive måde at varme en bil op på. Det ændrer ikke på, at Kia har gjort det ekstremt nemt og tilgængeligt at udlede meget lidt CO2 i hverdagen.
Hybrid på tilbud - Toyota Yaris Hybrid
Efter at have kørt 611 km med to ladninger på batteriet, lander det gennemsnitlige forbrug på 19,3 km/l, som jo egentlig ikke er fantastisk, men langt de fleste kilometer har reelt været kørt som en almindelig hybrid i stil med Toyotas modeller, hvor batteriet kun bliver ladet af opbremsninger. Havde jeg været bedre til at lade bilens batteri, ville forbruget have været endnu bedre, og min eneste undskyldning er, at ladestanderne omkring min hjemmeadresse er fyldt med Tesla’er – og andre Kia Niro’er, men ulempen ved at skulle poppe et stik i og af, når man kommer hjem eller kører igen, er minimal.
Syntetisk
Benzinmotoren kombineres med en elmotor med 43,5 hk og 170 Nm, hvilket tilsammen giver 141 hk og 265 Nm. Effekten sendes gennem forhjulene og en fin og velfungerende 6-trins dobbeltkoblingsgearkasse, som gør fremfærden nem og ubesværet. Er der strøm på batteriet, kan Niro køre op til 120 km/t helt uden motorstøj, men smækker du gearstangen i Sport, så tager både el- og benzinmotor fat sammen med gearkassen og sender bilen fremad med fuld smæk på. Specielt 0 til 60 km/t føles hurtigere end den opgivende 0 til 100 km/t tid på 10,8 sekunder indikerer.
På trods af en avanceret multilink-bagaksel føles affjedringen ikke så sofistikeret. Over byens mange huller og ujævnheder opleves det som om, dæmpningen ikke reagerer hurtigt nok, og derfor bare skøjter over hullerne, i stedet at nå ned i dem og absorbere stødet. Styretøjet er fint, men i det første splitsekund er det som den elektriske servostyring lige skal vækkes, og det giver en mikroskopisk forsinkelse, der giver fornemmelsen af et lettere syntetisk styretøj.
Syv års grøn garanti
Testbilen er topmodellen Advance, der koster fra 304.999, men så får du også syv tommer skærm med navigation, adaptiv fartpilot, bakkamera og parkeringssensorer, to-zoner klimaanlæg og trådløs opladning af telefonen. Selv varme på bagsædet er standard – og der er for øvrigt masser af plads, hvilket måske også forklarer den manglende plads i bagagerummet.
Samlet giver Kia Niro masser af fornøjelig, grøn kørsel, men uden alle de ulemper som ellers kan være forbundet med elkørsel. Kia tilbyder ydermere syv års garanti, som burde udrydde den sidste frygt for, hvad det koster, hvis der opstår problemer med eksempelvis batteriet. Køb den for dine børnebørns skyld.