Et hollandsk firma ombygger Tesla Model S til en elegant Shooting Brake-stationcar. Den unikke model skal bygges i kun 20 eksemplarer.
Er du træt af, at der holder en identisk Tesla ved hver ladestander, du kommer forbi? Så skal du måske overveje at give det hollandske firma Remetzcar et kald. De kan nemlig nu ombygge din Tesla Model S, så den helt klart ikke ligner noget andet. I stedet for den traditionelle hatchback-form, har hollænderen forvandlet modellen til en Shooting Brake – den fornemme version af en stationcar.
Tesla Model SB, som den er blevet døbt, er bestilt af den hollandske entreprenør, Floris de Raadt, som har en særlig forkærlighed for Shooting Brakes. Designet er lavet af Niels van Roij, endnu en hollænder, som har sit eget designstudie i London, og det er ikke bare noget, der er lavet på en formiddag.
Overflod af krom
Fra starten var det tænkt sådan, at ombygningen skulle være kosteffektiv. Sådanne ombygninger kan nemlig normalt snildt koste det samme som en étplans villa i Gentofte Kommune. Og ombygningen bliver ikke nemmere af at elbilens design, for Model SB er bygget i aluminium. Hele bilens struktur med sikkerhedszoner er i behold, det samme gælder bilens store soltag. Største ændring er på bagklappen, som bevarer sit originale design, men nu har en indbygget spoiler, bremselys og en bagrudevisker, som er skjult i bagklappen.
En stationcar fra Porsche? Vi kører Panamera Sport Turismo
Visuelt adskiller SB sig specielt omkring D-stolpen, som er svøbt i en flod af krom, som nogle meget vel kunne mene, var lige vel kraftig. Sidst men ikke mindst har Remetzcar lakeret bilen i en unik grøn farve med guldstøv, som giver lakken en særlig glimtende farve.
Fiat 500 som rustvogn
I alt skal der bygges 20 eksemplarer af den unikke Tesla, og selvom Remetzcar ikke oplyser en pris, så kan du nok godt forberede dig på, at den bliver hamrende dyr.
Tesla trucking - her er Teslas lastbil med 800 km rækkevidde
Remetzcar har ombygget biler i 20 år. En af deres måske mest unikke ombygninger er en Fiat 500 rustvogn. Den er blevet forlænget, så den kan tage kister op til 1,4 metei i længde.