Tesla har præsenteret deres bud på en revolutionerende elektrisk lastbil. Den accelererer fra 0 til 60 miles per hour (96 km/t) på fem sekunder, og kan lade 640 kilometer rækkevidde på en halv time.

Spørger du Elon Musk selv, så har han og Tesla endnu en gang lanceret en revolution. Men hvor vi normalt er vant til, at det amerikanske firma tager kvantespring i elbiler og solceller, så har de denne gang vendt deres kreativitet mod lastbilen.

Tesla Semi – i USA bruger man udtrykket ’semi’ om en stor lastbil – lover mange banebrydende ting. Først og fremmest er der rækkevidden. Tesla lover, at lastbilen kan tilbagelægge 804 kilometer ved motorvejsfart med fuldt læs på 36 tons takket være en meget lav vindmodstand. Så er der det med farten. Tesla opgiver ikke effekt på elmotoren, men der må være kræfter nok, for lastbilen accelererer fra 0 til 96 km/t (60 mph) på bare fem sekunder – det er hurtigere end de fleste biler.

Med fuld last runder den 96 km/t på 20 sekunder, som er endnu mere imponerende. På vej op ad en fem procents stigning kan den holde 100 km/t, hvorimod en almindelig diesel-lastbil, ifølge Tesla, ville sænke farten til 72 km/t, på grund af dieselmotorens lavere effekt.  

Rækkevidde-angst
Frygten for at løbe tør for strøm kender de fleste, der har prøvet en elbil, men udover en seriøs rækkevidde, lover Tesla, at deres lastbil kan hurtiglade 643 kilometer på en halv time, så hvis der bliver brug for det, er det hurtigt at ’tanke’ mere rækkevidde. Spørgsmålet er bare, hvordan Tesla har tænkt sig at udbygge deres net af hurtigladere til lastbiler, for der må virkelig skulle bruges meget strøm til at fylde lastbilens batteri. Tesla oplyser ikke, hvor stort et batteri lastbilen bruger.

Tesla lover en bedre ergonomi for chaufførerne, der typisk sidder i sædet meget længe af gangen. I Tesla Semi er førersædet centralt placeret i kabinen for bedre overblik, og på hver side har man touchscreens, der kan vise blinde vinkler, navigation og kontakt til vognmanden.

Lav pris og problemer i horisonten
Tesla lover at holdbarheden bliver i top, fordi man hverken skal tænke på sliddele i motor, gearkasse, olieskift AdBlue eller andre services. Batteriet skulle tilmed være testet til at kunne klare af- og opladning til 1,6 millioner kilometer. Det betyder en lavere pris for at holde lastbilen kørende for vognmanden. Samtidig er det billigt at holde Tesla Semi kørende, for den bruger to kWh per mil eller 1,6 kilometer, altså under 10 kroner for to kilometer.

Selve prisen snakker Tesla endnu ikke om. Ligesom de heller ikke fortæller, hvor den skal produceres, men blot at produktionen starter i 2019. Netop produktionen halter hos Tesla for tiden, som stadig ikke har levet op til forventningerne for antallet af producerede Model 3’er. Ikke desto mindre er Tesla Semi et spændende bud, og hvis Elon Musk får sin vilje, kunne Semi revolutionere fremtidig transport.  

Tesla har præsenteret deres bud på en revolutionerende elektrisk lastbil. Den accelererer fra 0 til 60 miles per hour (96 km/t) på fem sekunder, og kan lade 640 kilometer rækkevidde på en halv time.

Spørger du Elon Musk selv, så har han og Tesla endnu en gang lanceret en revolution. Men hvor vi normalt er vant til, at det amerikanske firma tager kvantespring i elbiler og solceller, så har de denne gang vendt deres kreativitet mod lastbilen.

Tesla Semi – i USA bruger man udtrykket ’semi’ om en stor lastbil – lover mange banebrydende ting. Først og fremmest er der rækkevidden. Tesla lover, at lastbilen kan tilbagelægge 804 kilometer ved motorvejsfart med fuldt læs på 36 tons. Så er der det med farten. Tesla opgiver ikke effekt på elmotoren, men der må være kræfter nok, for lastbilen accelererer fra 0 til 96 km/t (60 mph) på bare fem sekunder – det er hurtigere end de fleste biler.