Suzuki har givet S-Cross et gedigent facelift, som får modellen til at se både større og yngre ud. Indvendigt får du nu mere sikkerhedsudstyr og mere tech, men fordelene ved S-Cross er tydeligst i de billige varianter.
Det er vildt, hvad indpakningen kan gøre. Den tidligere generation af Suzuki S-Cross var lige så sexet som en eftermiddag i Bridgeklubben, men et par nye forlygter, der visuelt gør fronten fladere og bredere, ændrer udtrykket markant på den helt nye S-Cross. Selvom dimensioner er nærmest identiske, ligner S-Cross en større, og med farer for at træde nogle over tæerne, en mere maskulin bil. Specielt fra siden, kan den ikke løbe fra det grundlæggende design, og bagenden er ikke helt så vellykket, men det nye design har løftet indtrykket af bilen.
Suzuki Jimny Van har mistet bagsæderne, men beholder charmen
I kabinen har designerne også kastet med deres tryllepulver i form af en større skærm, som er flyttet op ovenpå instrumentbordet. Ovenpå instrumentbordet finder du stadig i samme hårde og glatte plast, selvom visse andre overflader har fået et materiale, der føles mere lækkert. Betjeningen af klimaanlægget og rattet er det samme
Fint udstyr
Billigste variant hedder S-Cross Comfort, og priserne her starter lige 235.000 kroner. Her får du adaptiv fartpilot, masser af sikkerhedsudstyr, fuld LED-forlygter, 17 tommer alufælge, en syv tommers trykfølsom skærm og Apple Carplay og Android Auto med kabel.
Suzuki Swift Sport – for 224.990 kroner tørre tæv
Går du et niveau op til Active, får du også blindvinkel alarm og advarsel for krydsende trafik bagfra, nøglefri start, parkeringssensorer for og bag, læderrat, klimaanlæg og regnsensor til 254.990 kroner. Hvis det ikke er nok, så har topmodellen Adventure indtræk i læder/kunstlæder, et meget stort panoramasoltag, en ni tommer skærm med 360 graders kamera, navigation og Apple Carplay og Android Auto, som virker uden kabel. Det er topmodellen, vi kører, og for den må du slippe 284.990 kroner.
Flot indpakning til middelmådigt produkt – Opel Mokka
Den har ulempen, at det ellers så store panoramasoltag stjæler en del plads på bagsædet, så højere passagerer har svært ved at side komfortabelt. Bagagerummet sluger 430 liter, og skubber man pladen, som fungerer som bund i bagagerummet, et hak ned, så får man et stort og regulært bagagerum. Det praktiske fejler altså ikke noget.
Slatne køreegenskaber og frisk motor
Trods det store facelift, kører S-Cross ikke mindre kedeligt. Det er som om, Suzukis ingeniører har sat en ære i at fjerne dig så langt fra den mekaniske oplevelse som muligt, så koblingen er ekstremt let, men uden følelse. Det samme gælder styretøjet, hvor det, specielt lige deromkring, hvor forhjulene peger ligeud, er helt uden modstand eller kontakt. Det giver indtrykket af et dødt styretøj, og gør, at du skal arbejde mere for at køre ligeud, fordi du hele tiden skal korrigere uden præcis at vide, hvad du foretager dig. Kombineret med en del støj på motorvejen, gør at S-Cross bliver halvtrættende over længere motorvejsstræk.
Suzuki Swift Boosterjet – den japanske supermini
Den lette betjening er sikkert værdsat på søndagsturen til landsbykirken, men jeg savner informationer og kontrol. At undervognen så samtidig har en del krængning på grund af de lidt højere fjedre, gør at du aldrig bliver belønnet med nogen stor køreoplevelse bag rattet af Suzuki S-Cross.
Og det er egentlig lidt en skam. Specielt fordi den 1,4-liters benzinmotor isoleret set er virkelig velfungerende. Suzuki kalder turbomotoren for Boosterjet, og den yder 129 hestekræfter og 235 Nm, men den støttes også af en lille elmotor med 13 hestekræfter og 50 Nm. Elmotoren er så lille, at den ikke kan drive bilen alene, men specielt ved moderate accelerationer hjælper det ekstra moment, så motoren opleves som smidig med god trækkræft helt fra bunden og til maksimale omdrejninger ved 6.000 o/min.
Spar pengene
Samlet set er S-Cross bedste argument, at den er billig. Det er en snusfornuftig bil, som opfylder forventningerne, men heller ikke mere, og derfor ville jeg personligt gå udenom topmodellen Adventure. Her foregiver den at være noget, den ikke er, for det ekstra udstyr kan ikke skjule, at det grundlæggende skal være en billig bil, og uanset hvordan man vender og drejer det, så er 285.000 ikke en billig bil. Snup i stedet Active-varianten, som er sweetspottet mellem udstyr og pris.