Dyreste Mazda lige nu er topmodellen af CX-5, der lokker med alt i udstyr, et førersæde højt hævet over trafikken og japansk filosofi som Jinba Ittai, Kodo og Karakuri. Men vognen er en dansk labrador.

Efterårsregnen pisker ned på den stejle forrude og udsynet reduceres til en række røde baglygter fra medtrafikanterne. Men det er lige meget, for i Mazdas CX-5 er jeg i Jinba Ittai – det japanske ord for at være i samhørighed. Det påstår Mazda hvert fald, og utvivlsomt er det at vognen bare tromler derudad, og det på intet tidspunkt er utrygt i den imposante CX-5.

Det er Mazdas største SUV, og testbilen er den dyreste nye Mazda, du kan få lige nu i Danmark. Det er den på forunderligvis blevet, da de nye afgifter blev indført. 463.000 kr. vil de have for topmodellen i udstyrsvarianten kaldet Optimum med en dieselmotor på 175 hk og automatgear. Du kan så også få den i en billigere basisversion til 292.000 kroner med en benzinmotor på 2,0 liter og 165 hk samt manuelt gear – og ikke så meget udstyr. Blandt andet må du undvære varme i rattet, parkeringssensor og regnsensor.

CX-5 er i konkurrence med en del SUV’er, hvor vi må fremhæve storsælgeren og den lidt billigere Nissan Qasquai, der netop er faceliftet, og Opels nye Grandland X, og Peugeot 5008, alle i samme prisleje. De to sidstnævnte er bygget på sidste års Årets Bil, Peugeots 3008.

Se battle mellem dem i videoen her. 

Jeg vil dog vove den påstand, at hvis du er på udkig efter eksklusivitet og drømmer om fx Volvo XC60 eller Alfa Romeo Stelvio så giv CX-5 Optimum med største dieselmotor en chance – du kan fx her vælge hvidt læder for kun 1.000 kroner ekstra. Kabinen føles rigtigt godt skruet sammen, med et tykt, lille læderrat, blødt instrumentbord og bløde dørsider, tilsat en tilpas mængde krom. Det føles eksklusivt.

Læs også: Anmeldelse af faceliftet Nissan Qashqai.

Sæderne sidder man godt i, og man sidder højt, hvor man har et fantastisk overblik over trafikken. Med til at få chaufføren i Jinba Ittai, er, at vognen er dejlig tyst. Hverken vind-, dæk- eller motorstøj trænger igennem, og dørene lukker tungt i som en køleskabsdør.

Lystrer som en labrador 
Topmodellen har firehjulstræk og en automatisk gearkasse med seks trin. Der er aldrig mangel på kræfter, og faktisk kunne man ønske, at gearkassen kunne være lidt mindre tilbøjelig til at give omdrejninger. Bundtrækket er nemlig massivt med sine 420 Nm. Autogearkassen har bløde, men ikke fuldkommen umærkelige skift. Især kan man mærke nedgearingen i de laveste gear.

Og nu vi har pegefingeren fremme, må vi også nævne at bagagerumsklappen, som kan åbnes og lukkes automatisk, ikke åbner højt nok man støder ofte hovedet imod den, hvis man er over 180 cm høj.

Ellers er alt omkring SUV’en lige til dydsmønsterbogen. Den er lige så godmodig og lystrende som en labrador. Accelerationen er overbevisende, uden at du får et knæk i nakken, styringen præcis, affjedringen er tilpas blid til at sluge ujævnheder, og tilpas fast til at modvirke krængning og gøre styringen præcis.

Selv skarpe vrid på en glat og våd vej, kan ikke fremprovokere andet end lidt smårysten i rattet, mens den drejer efter den bane, du forventer. De store fælge på 19 tommer er med lavprofildæk, og det giver lov til at skarpe kanter som fx kloakdækselhuller og den slags slår igennem, men det er ikke noget, der generer det store billede.

De fine køreegenskaber hjælpes på vej af et permanent firehjulstræk og såkaldt G-Vectoring Control, der sørger for at fordele kræfterne fra motoren til hjulene på smarte måder, så vognen er mere stabil ved både ligeudkørsel og i sving.

Japansk scrabble
Designet er Kodo. På japansk betyder det sjælens bevægelse, og ses i frontens skarptslebne linier, der er mere udtalte end i lillebror CX-3, og i det hele taget er bilens linier mere modige og personlige end forgængeren. Men fra siden ligner Mazda stort set alle andre store SUV’er, og det sætter ikke meget bevægelse i nogen sjæle. Modsat er det også svært at blive frastødt af designet. 

I Optimumversionen får man meget udstyr med som standard. Der er automatisk nedbremsning for fodgængere og krydsende trafik, vognbaneassistent, bakkamera, sovealarm, overvågning af blinde vinkler – i alt 27 sensorer holder øje for dig.

Udstyrspakken i testbilen har desuden fartpilot med radar, som tilpasser sig de forankørende. Det er et system, man kun kan få til automatgearversionerne, og det koster 20.000 kroner. Til gengæld virker det helt ned til stilstand. Men holder bilen stiller, skal man selv træde på speederen for at sætte gang i fartpiloten igen. Systemet fungerer fint med den tilføjelse, at det er for forsigtigt med at accelerere, når de forankørende trækker væk, og der er fri bane. Især her i Danmark, hvor de bagvedkørende gerne blinker med lygterne, i netop de situationer.

Men de ved jo heller ikke, at føreren er i Jinbai Ittai. Faktisk kan bilen køres med benene over kors, øjnene lukket og langfinger og tommeltot samlet i yogastilling, for vejstribeassistenten holder den på sporet. Det er dog en kende aggressivt, da det både ryster i rattet og drejer rattet for dig.

Konen skal piskes ud
Skærmen virker umiddelbart lidt lille med sine syv tommer, men det er nok mere vognen, som er stor. Den er trykfølsom, men ikke når du kører. Da må man ty til knapper i midterkonsol eller rat. Navigationssystem er tilvalg for samme pris som en iPhone, altså lige under 8000 kroner, og selv om der skal klikkes vel meget for at finde adresser, er det pengene værd, især i kombination med head up-display, som følger med radar-fartpiloten.

Med navigationen får du også skiltegenkendelse, som man kan bruge til at give en advarsel, hvis du overskrider fartgrænsen.

Kabinen har masser af benplads og god hovedhøjde på bagsæderne. Bagagerummet er også fint stort med sine 506 liter. Og for at runde de japanske filosofier af, så er bagsædet Karakuri. Det betyder blot at siddehynden glider lidt frem, så ryglænet kan ligges helt ned, så man har et plant gulv, men det lyder jo af mere på japansk.

Efter en uges tid bag rattet af Mazdas maksimalmodel vandt den mere og mere ind. Den er lige så ophidsende som en kommode, men lige så praktisk og nødvendigt for et sundt familieliv. Hustruen var ikke til at piske ud af den, fordi den var stor, rummelig, høj, føltes sikker og havde lækre materialer i interiøret, mens barnet ikke gjorde andet end at sove i den. På den måde vandt den jo hele familiens hjerter, præcis som en trofast labrador. I store træk en bil, som man først virkelig ligger mærke til og savner, den dag man ikke har den længere.