Nissan Qashqai er hele Europas yndlings-crossover og grundlægger af en hel klasse. Nu har den fået et forsigtigt facelift, der forbedrer modellen, der i forvejen er god.
Qashqai irriterer mig lidt. Ikke fordi den er dårlig, faktisk det modsatte. Det er svært at sætte en finger på noget, der ikke fungerer ved modellen, der har stået fader til klassen for moderne, mellemstore crossovers. Hvis det ikke var for det fjollede navn, burde vi med rette omtale klassen som Qashqai-klassen på samme måde, som Golf-klassen er opkaldt efter den tyske hatchback. En klasse som Qashqai og konkurrenter, som Peugeot 3008 og Suzuki VItara, for øvrigt er ved at udkonkurrere som Familien Danmarks foretrukne bilmodel.
Nu har Nissan så faceliftet Qashqai for første gang, siden anden generation kom på gaden for fire år siden. At kalde ændringerne for gennemgribende ville være en overdrivelse. I stedet er Nissans ingeniører gået i detaljen og forsøgt at gøre ting, der allerede fungerede, endnu bedre. Tag støddæmperne, der nu har to stempler. Det gør dem bedre til at absorbere stød i et bredere frekvensområde. Om kørekomforten er forbedret, kræver nærmest en dør til dør test af den nye og gamle variant, men nye Qashqai har samme problem som mange andre højbenede crossover-modeller. Bilerne har ofte meget stive fjedre for at modvirke krængning. Selvom Nissan har gjort fjedrene blødere på den nye udgave, så er affjedringen stadig fast, på grænsen til hård, når man kører i byen. Når farten bliver højere, er det som om, undervognen bedre håndterer ujævnheder, og det er med til at gøre Qashqai til en udmærket langturs-kammerat.
Visuelt V
Den nok mest tydelige ændring ved den nye Qashqai er det markante V i fronten, der matcher resten af koncernens modeller. Sammen med V’et er frontkofangeren og forlygterne ændret, og bagkofangeren har fået to striber med krom. Det er små ændringer, og du skal være Nissan-interesseret for at opdage forskellen på den nye og tidligere model.
Indvendigt har Qashqai fået et lækkert rat med flad bund. Det er tykkere, virker mere sportsligt, og så gør det ind- og udstigning nemmere for den del af Hr. og Fru Danmark, som kunne have problemer med den slags. Testbilen er en Tekna+ læsset med udstyr, men allerede fra N-Connecta får man nogle nye, lækre sæder, der visuelt efterligner en urrem. I Tekna+ er både memory-indstilling og indtræk i Nappa-læder standard, så man krammes godt af sæderne på lange ture.
En vigtig ændring ved den nye Qashqai er endnu en nørdet detalje, som danske familier vil sætte pris på. Støjniveauet er dæmpet takket være mere lyddæmpende materiale i gulv, fordøre og hjulkasser, og så er bagdørenes ruder vokset fra 3,15 millimeter til 3,85 millimeter. Ja, ja, tænker du, men du kan faktisk høre forskellen.
Bilens 1,6-liters dieselmotor, som oprindeligt stammer fra Renault, har aldrig været noget musikalsk mesterværk. Og turboen skal da også lige blæse liv i motoren, før den tager rigtig fat, men så har den også kræfter nok til at følge med strømmen. Nej, den kommer aldrig til at krydre den daglige tur på Køgebugt-motorvejen med køreglæde, og med et opgivet forbrug på 20,4 km/l er den heller ikke en økologisk foregangsmand. Men den klæder Qashqais natur, og gør ikke meget væsen af sig.
Nissan Qashqai er pt. Danmarks tredje mest solgte bil, og selvom den i seneste aftapning er blevet mere moderne at køre og se på, så rokker det forsigtige facelift nok ikke ved placeringen. Den er stadig moderne, uden at være anderledes, og velkørende uden at være sjov. Den er praktisk nok til Ikea og komfortabel nok til en tur sydover til sommer. Og hvad mere kan man så egentlig tillade sig at forlange? Den har tilmed en yderst fornuftig startpris på 235.407 kroner, så det kan vel ikke være anderledes, at Qashqai er en dansk favorit.