Mazda har eksisteret i 100 år, og de inviterer meget passende til fest i sportsvognen Mazda MX-5 med en speciel rød-hvid jubilæumsudgave og største motor på 184 hestekræfter, der sættes i asfalten gennem baghjulstræk og en ultrapræcis sekstrins, manuel gearkasse. På festmenuen er også et legesygt, stramt styretøj. Med åbent tag serveret med dansk sommer og bugtede landeveje, har du en fest, du skal slæbes hjem fra, længe efter mørket er faldet på, og alle andre er smuttet hjem i seng.
Med nøglefri start er du i gang, og det sker i forhøjet tomgang med det brøl, en firecylindret maskine på to liter nu kan mønstre – det minder dig om, at det ikke er en Mazdarati, men en Mazda, du sidder i.
Den helt almindelige Mazda-feeling fortsætter, når du bare kører MX-5 i trafikken. Som enhver anden Mazda til måske ingens overraskelse, men den kan mere – meget mere.
Den dansende frisør - brugttest af Mazda MX-5
Solen skinner, så taget af – det foregår manuelt med én hånd og et snuptag, så klikker det på plads bag dig. Mekanisk enkelt, og det virker hver gang.
Håret flyver, rapsen står knaldgul og blændende, og foran snuden og den lange motorhjelm, dukker en krøllet bakke op. Et blødt s-sving med fri udsigt flere hundrede meter frem. Tivoli er åbent.
Fra det lange, luntende sjettegear, direkte ned i tredje, klamp pedalen i bund og ikke røre koblingen, før omdrejningstælleren bliver rød ved lige under 8.000 omdrejninger. Du får brægen, og hurraawauuup siger det fra indsugningen eller udstødningen, nok begge dele, og smilet er lige så bredt, som omdrejningerne er høje, og ikke kun på grund af lyden, men også køreegenskaberne.
Hviin og skrig
Rundt i svinget er der nærmest direkte kontakt med forhjul og dine hænder, og den korte vogn på 3,9 meter flyver lige derhen, hvor du kigger, godt hjulpet på vej af, at den er utrolig let. 1,7 meter bred er den, og 2,3 meter er akselafstanden mellem for- og baghjul. Den vejer også kun 950 kilo.
Forbipasserende som fx de mange cykler, der fylder på landevejene nu om dage, hører to ting, når du suser forbi, og det er symaskinemotoren på max omdrejninger, og din frydefulde hvinen også på max volumen.
Undersøgelse viser, at sportsvogne giver en bedre hverdag
De maksimale 184 hestekræfter skal du helt op på 7.000 o/min for at hente, men så tager øvelsen 0-100 km/t også kun 6,5 sekunder af dit liv. Den er kvik, men der skal arbejdes manuelt, for at få vredet det maksimale ud, for der er ingen turbo, og momentet er forholdsvis beskedne 205 Nm på toppen ved 4.000 o/m, og det er alt sammen en del af charmen – det er en analog sportsvogn, og den skal køres som en sportsvogn.
Kabinen er ret kompakt med hårde lædersæder, du sidder dejligt stramt i. Du sidder også lavt, så lavt, at den brede midterkonsol er i albuehøjde, hvilket er godt det samme, da det gør det lettere at vrikke den lille, og mekanisk lækre gearstang fra gear til gear.
Ude på asfalten igen finder vi en blind industrivej. Den ender i en mark, så vi hiver den gode gammeldaws håndbremse, rattet vrides, og et skrig fra dækkene senere vender MX5’eren modsat. Med 184 heste er det i øvrigt muligt blot at træde speederen og dreje rattet, så drøner hjulene rundt, og vognen kører i cirkler. Viser det sig.
Brugttest – Mazda MX-5 er den fornuftige sportsvogn
Således grundigt testet, triller vi hjemad, mens vi delvis skammer os og fryder os over at køre som idioter.
Gamle dyder
Specielt for modellen i forhold til den almindelige 2,0’er er også et bakkamera, og det kunne man nok undvære i så lille og væver en bil, men vi greb os selv i at sætte stor pris på det, også fordi det giver Mazdaen lidt moderne teknik, for det savner man faktisk lidt.
Skærmen i midten er nemlig ret lille, den er ikke fingerfølsom, men styres med knapper og en drejeting i midterkonsollen, man i øvrigt tit kommer til at ramme og aktivere, når man skifter gear. Menusystemets grafik ser bedaget ud og er ikke voldsomt intuitivt, fx bare det at skifte radiostation kan være en udfordring. Det får sportsvognen, trods sine dyder, til at virke en anelse gammeldags.
Brugttest: MX-5 RF automatic – en rigtig sommerbil
Det er i grunden uretfærdigt, for den har masser af moderne features. Et af urene i instrumenthuset er fx digitale, og her er bl.a. skiltegenkendelse, mens sikkerhedsudstyret tæller avancerede ting som blind spot monitoring, rear cross traffic alert, og nødbremse, som alt sammen holder øje med trafikken omkring bilen, og enten advarer eller bremser for dig, hvis du lige er uopmærksom.
MX5 kan du få med en 1,5’er og 132 heste fra 280.000 kroner, og 2,0’eren fås fra 345.000 kroner. Vi ville nok gå udenom jubilæumsmodellen her, mest på grund af de specielle farver, der gør den lidt fimset at se på, og at den med sine 415.000 kroner virker lidt dyr i forhold til en 2,0’er med en sportspakke, der bl.a. giver dig meget af det samme sikkerhedsudstyr, og dertil Bilstein-undervogn og tårnstivere, som i alt koster 380.000 kroner.
Kom tættere på himlen - brugttest af tre klassiske sportsvogne
Og prøv ikke at lede efter alternativer, det findes nemlig ikke. Det nærmeste du kommer en tosæders åben sportsvogn, er måske en Porsche Boxster 718 eller en BMW Z4, men de ligger i en anden pris- og bilklasse.
Så selv om MX5’eren i 100-årsversionen nok kigger mere tilbage end frem, så stort tillykke herfra, og tak for at lave den her lille kondisko af en bil, som minder en om, hvor sjovt det kan være at køre – det er en af de få biler, du kører en tur i, med det ene formål at køre en tur.