Den fyrige og flotte to-sæders F-type er blevet fanget ind i buret og sluppet løs igen med et kvælerhalsbånd af en firecylindret 2,0 liter Ingenium-motor ude foran. Det er et billigt, men ikke et lykkeligt ægteskab.
I 1997 udfasede Jaguar deres hidtil største motor, den mægtige og legendariske V12 på seks liter. Den sidste dinosaur var en XJ12 limousine og siden har største motor været V8’ere. F-typen blev introduceret med sådan en sag på fem liter i 2012. Den buldrede og bragede og spyttede og knaldede til den store guldmedalje, og de nu 550 hestekræfter klæder vognen. Ligeså klædeligt og personligt er de sekscylindrede versioner på 340 eller 380 hestekræfter, der også knalder og sprutter. Når omdrejningerne fyldes på, hviner de sprødt, hvor V8’erne har et basfyldte Nascar-brøl. Det er et motorgilde.
Nu kommer så en lille forkølet firecylindret toliters-sag fra Jaguars Ingenium-serie. En motor, du også finder i E-Pace, XE og andre almindelige villa og vovse-vogne fra fabrikken. Med tvangsfodring i form af en turbo, får du dog respektable 300 hestekræfter.
Den hjemvendte superhelt – Toyota Supra
Det har den sideeffekt, eller måske er det netop meningen med misæren, at prisen er faldet gevaldigt. 915.000 kroner kan du få F-type for, og det er mindre end Toyota Supra og Porsche 718 Cayman. Vel at mærke for en bil, der gerne vil måles med Porsche 911.
Du lægger ikke mærke til, at det er en killingemotor ude foran, når du trykker på startknappen. Ud af det overordentlig velvoksne kakkelovnsrør placeret i midten af bagenden, undslipper et løvebrøl og en vedvarende buldren, som sender forholdsvis mange rystelser ind i førersædet og din bagdel. Det virker lidt påtaget.
Røvfuld af dieseltaxa
Den falder dog til ro efter kort tid. Med mindre du trykker på knappen, der sender mere lyd ud af udstødningen eller vælger sportsprogrammet. Så kommer der fuld buldren og rystelser på igen.
I det daglige bemærker man straks, at motoren ikke reagerer øjeblikkeligt på speedertryk. Det er lidt som at vække en teenager, morgenen efter rusturen. Der sker absolut det samme som ingenting. Motoren er sløv nok til, at lyskrydsdueller og mellemaccelerationer på motorvej bliver til pinlige oplevelser, hvor du altid er alt for tæt på at høste røvfuld af dieseltaxaer.
Det er helt utroligt upassende til den fyrige sportsvogn, som jo brager og buldrer derudad, som var den en komet på vej gennem atmosfæren, og også lidt ærgerligt, for der er sådan set masser af kræfter. 300 turboheste har du til din rådighed, når ellers den gider.
Lige over grænsen – Ford Mustang Bullitt
Det er svært at sige, om det simpelthen er god, gammeldaws turbotøven, eller fordi elektronikken ikke kan finde rette ledning mellem motor og gearkasse. Det er nok en kombination. Træder du speederen ned, skal motoren først vækkes, først derefter får gearkassen læst sin post-it-note om at geare ned, og så bliver der gearet ned, nogle gange i flere omgange – det er lidt svært at styre med speederfoden.
Hylemorsom
Det er så almindelig hverdagskørsel – når du vil lege racerkører, kan du heldigvis vække teenager-responsen med en spand koldt isvand: Vælg dynamisk sportsprogram, og kyl den otte-trins automatgearkasse i sport, og så skal du i øvrigt holde dig fra at lade gearkassen skifte gear selv, da den er lige så brutal som en godnatsang – den skifter sært mildt – så brug palerne bag rattet, og skift manuelt.
Så starter festen med buldrende trompetsang fra røret bagtil. Kør den helt op i omdrejninger ind i det forbudte røde felt, skift, og den kvitterer med et ordentligt boof hver gang. Det er hyle morsomt!
Ford Mustang GT – ti trin til himlen
Festen kommer med fuld musik fra nedgearinger og gasslip med masser af sprutten, det er virkelig præcis så underholdende, som det skal være. Tag med, at den drejer lynskarpt, måske fordi der er 52 kilo mindre over forhjulene, eller også er F-typen bare sat rigtigt godt op. Man kan rent faktisk nyde den lækkert afstemte undervogn, på en anden måde end de store motorer. F-typen er næsten umulig at gøre nervøs, og måske på grund af den lidt brystsvage motor kan du tæve den max i det uendelige, og det giver masser af køreglæde hele dagen lang. Baghjulsudskridninger sker ganske kontrolleret og uden mere drama, end det du selv, som instruktør, vil vride frem.
Gyde motorolie på vandende
Men altså. Du skal ville det og arbejde for det. Om det er de sparede 104.000 kroner værd, som den nærmeste sprøde V6’er koster? Ikke rigtigt.
Til gengæld får du jo en fuldblods-F-type, hvilket betyder fantastisk design, som bare er blevet bedre med tiden, men sådan er det ofte med Jaguarerne, designet af den nu fratrådte designchef Ian Callum – det er som om, han var forud for sin tid, da F-typen virkelig er flot her i seneste facelift med sin enkle og skarpe kileform, som ikke ligner noget andet derude.
Kald mig bare kylling – Jaguar F-Type SVR
Men hvor Porsche med deres firecylindrede boxermotor i 718 hurtigt glemmer, at der kun er fire propper, fordi man aldrig savner hverken kræfter, bid eller parathed, er man i Jaguars F-type aldrig i tvivl om, at det er en praktisk familiemotor ude foran.
Dog uden familiebudgetforbrug – vi kørte 8,4 km/l, og det er jo ikke vildt imponerende for en toliters motor.
Find din nye, brugte bil på biltorvet.dk
For at gyde lidt motorolie på vandene, så er den gode nyhed jo, at F-typen kryber et godt stykke under millionen – 915.880 kroner koster den, og det er billigere end Toyota Supra (men ikke alle BMW Z4’er) og Porsche Caymann (980.952), og som sagt 104.000 kroner billigere end nærmeste V6’er med manuelt gear, men hele 239.000 kroner billigere end en V6’er i samme udstyrstrin R-Dynamic med automatgear, samt en hel million kroner billigere end nærmeste F-type med V8’er. Det kan måske være det kuglelejefedt, der får den til at glide ned i halsen på dig.
Du skal bare leve med, at du skal tæve den helt i bund, før den sådan rigtigt lever op til sit potentiale. Men det har jo også sin charme.