Seat Arona fortjener stadig titlen som Årets Bil, og med dieselmotor viser den sig som en sparsommelig rejsekammerat, men drop automatgearkassen.

Det er ret præcist et år siden, at de danske motorjournalister kårede Seat Arona som Årets Bil 2018. Og efter en uge rundt i Danmark, kan jeg kun give mig selv og mine kollegaer ret. Arona er på mange måder perfekt til den lille danske familie, og den 1,6-liters dieselmotor viser, at dieselmotoren bestemt stadig har en berettigelse, selv i mindre biler.

Spansk sejr til Årets Bil – Seat Arona vinder

Lad os starte med netop motoren, for trods den relativt store slagvolumen, yder motoren bare beskedne 95 hestekræfter. Det er efterhånden faktisk en sjældenhed, at vi ser biler i testgaragen med under 100 hestekræfter, men Arona er på ingen måde en snegl. Blandt andet takket være den hurtigt og blødt-skiftende DSG-gearkasse, føles Arona ikke udpræget sløv, og samtidig får man fordelen ved den lave effekt – gennemsnittet for hele testugen landede på 18,8 km/l. Det er til trods for daglig køkørsel på Motorring 3, en tur på tværs af Sjælland og landevejs- og bykørsel i en søvnig provinsby. Ved sidstnævnte så vi et forbrug på 24 km/l ved bare at følge trafikken.

Det må siges at være godkendt, og jeg tvivler på at den 1,0-liters turbobenzinmotor ville kunne komme i nærheden af samme forbrug. Hvis vi nu bare kunne få de kære bilproducenter til at leve op til de udledningskrav, som lovgiverne stiller til dem, så ville diesel have en lys fremtid.  

Dobbeltkoblings-irritation
Til gengæld når jeg ikke at blive venner med den syvtrins DSG-gearkasse. Det er svært at sætte i gang uden at opleve en ketchup-effekt, for speederen er lidt som en elastik, som skal strækkes langt, før der sker noget, og så kommer alle kræfterne på en gang. Når du skal bakke på en hældning, kan bilen finde på at trille fremad, selvom den står i bakgear. Det er formentlig den særlige konstruktion med to koblinger, som faktisk kobles ud, når du ikke rører speederen, og det giver altså den uheldige effekt, som man ikke er vant til med en almindelig automatgearkasse.

Sidste irritationsmoment opstår, når du skal bremse. På vej mod 0 km/t hjælper motoren med at motorbremse, men når farten bliver tilstrækkelig lav, kobler gearkassen ud, motorbremseeffekten forsvinder og du skal pludselig til at bremse ekstra. Det giver en irriterende og hakkende kørsel, specielt hvis man kører på en tætpakket motorvej, hvor folk skiftevis accelererer og bremser.

Crossover-fordele
Testugen bød blandt andet på et bryllup, så hele bilen blev fyldt med brudepiger i fine kjoler, og ingen af dem klagede – sikkert fordi det regnede vældig meget, men de havde faktisk en pointe. Til sammenligning med eksempelvis Seats egen Ibiza, som Arona deler platform med, er der bedre plads på bagsædet til høje personer takket være det lidt mere praktiske crossover-design. Crossover-designet betyder også, at man stiger ind og ikke ned i Arona, og det blev kommenteret adskillige gange af et par pensionsmodne passagerer, som satte pris på at få skånet ryggen.

Seat Ibiza FR TSI – et får i ulveklæder

Også hunden var glad for de otte centimeters længde, der adskiller Ibiza og Arona, for det betyder blandt andet, at bagagerummet rummer 400 liter i stedet for 355 liter i Ibiza.

Crossover-ulemper
Normalt harcelerer jeg over crossovers, fordi jeg synes, det er tosset, at et forfængeligt modelune er skyld i, at vi i princippet har biler, som har en dårligere aktiv sikkerhed. Når man hæver tyngdepunktet, får man nemlig mere krængning og en voldsommere vægtforskydning i eksempelvis en undvigemanøvre, hvor decimaler kan være forskellen på liv og død.

Når det er sagt, så opfører Arona sig faktisk rigtig fornuftigt. Styretøjet er relativt meddelsomt, og selvom der er krængning, så føles Arona ikke som om, den er ved at vælte. Til gengæld er de lidt højere fjedre faktisk en fordel på ujævn vej, for Arona føles faktisk blødere affjedret end Ibiza, og den er derfor bedre til at håndtere store huller i vejen. Først når der er flere ujævnheder lige efter hinanden, viser Arona, at undervognen trods alt ikke er så avanceret, og så har den tendens til at skrumle og bumle henover vejen.

Blød og billig Hyundai Kona keder sig når det går ligeud

Drop automatgearet og spar penge
Vi kører topmodellen Xcellence, som har både klimaanlæg, parkeringssensor, regnsensor, elektriske spejle, nøglefri start, LED kørelys og tag i kontrastfarve. Det megen udstyr koster ikke overraskende ekstra, 236.220 kroner for at være helt præcis. Det virker alligevel rimeligt for en samlet pakke, som gennem hele testugen viste, at den kan tilfredsstille de fleste danskere, med mindre du har flere børn end gennemsnittet eller avler Sanktbernhardshunde. DSG-gearkassen kan man i min optik dog sagtens undvære, og så sparer du da de første 15.000 kroner.