I starten af dette århundrede formulerede Volkswagens bestyrelsesformand, Prof. Dr. Ferdinand Piëch, en vision om en anvendelig hverdagsbil, der var i stand til at køre 100 kilometer på én liter brændstof. Den vision er nu realiseret med introduktionen af XL1, der takket være innovativ plug-in-hybrid-teknik og ekstrem aerodynamik og vægtoptimering sætter ny standard og redefinerer, hvad der er teknisk muligt i en bil i dag.
Hvad angår konstruktionen af XL1 følger den i princippet samme opskrift, som i mange rendyrkede sportsvogne: Lav vægt (795 kg), perfekt aerodynamik (Cw 0,189) og et lavt tyngdepunkt (Højde: 1.153 mm). Kombiner dette med super effektiv hybrid-teknik og XL1 skal blot bruge 8,4 hk for at holde en hastighed på 100 km/t på jævn vej, og når den kører på strøm, skal den bruge mindre end en 0,1 kWt for at tilbagelægge en kilometer. Det er i særklasse, og intet andet serieproduceret køretøj kan matche de tal.
To-cylindret hækmotor
XL1 kører med en plug-in-hybrid-drivline, der består af en to-cylindret 0,8-liters TDI-dieselmotor (48 hk), en el-motor (27 hk), lithium-ion-batterier og en 7-trins DSG-gearkasse. Motorer og transmission er placeret bag i XL1 og trækker på baghjulene, imens batterierne ligger forrest i bilen for at optimere vægtfordelingen og opnå optimal afkøling af batterierne. Selve hybridmodulet finder du indbygget mellem diesel-motoren og DSG-gearkassen, og du kan via en knap i kabinen selv vælge, om du vil køre på strøm eller ved hjælp af dieselmotoren. Kører du på strøm, er dieselmotoren koblet helt fra, men DSG-gearkassen er koblet til. Hvis du kører med dieselmotoren, fungerer el-motoren som en booster under acceleration, og tilsammen kan de mønstre 140 Nm drejningsmoment. Motoren har let spil i den 795 kg XL1, så selvom bilen i en ekstrem grad er optimeret med henblik på opnå et lavt forbrug, har den anstændige præstationer. 100 km/t nås på 12,7 sek. og topfarten er 160 km/t. Under nedbremsning fungerer el-motoren som generator og omdanner bremseenergi til strøm og lader lithium-ion-batterierne op. Kører du udelukkende på strøm har XL1 en rækkevidde på 50 kilometer, men med dieselmotoren og tanken fyldt op (10 liter) er den samlet rækkevidde på cirka på 500 km.
Lav vægt og vindmodstand
Jagten på optimal aerodynamik og lav vindmodstand har givet XL1 nogle ekstreme dimensioner. Den måler 3.888 mm længden, 1.665 mm bredden og kun 1.153 mm højden, hvilket betyder, at den næsten er lige så lang og bred som en Polo (3.970 mm lang og 1.682 mm bred), men den er 129 mm lavere end en sportsvogn som Porsche Boxster. Det er ikke kun i profil, at XL1 har unikke proportioner, set oppe fra har den form som en delfin, idet den er bredest foran for så at blive smallere hen mod bagenden, der slutter med en skarp kant for at reducere turbulens og opnå perfekt aerodynamik. XL1 har ingen bagrude, i stedet er der en klap og under den, finder du et 120 liter stort bagagerum. Baghjulene er tildækket og de traditionelle sidespejle er afløst af små kameraer for gøre XL1 så vindglat som muligt. Køling af dieselmotor, batterier og kabine sker via elektroniske styrede lameller under fronten. Selvom dimensionerne på XL1 er ekstreme, er det lykkedes designerne at give XL1 et frontdesign, der gør den letgenkendelig som en Volkswagen.
For at give XL1 så få kilo at slæbe på som muligt og dermed holde forbruget nede, er karrosseri, chassisramme og enkelte funktionelle dele, som stabilisatorarme lavet i kulfiber. Det vejer 1/5 af stål, alligevel er de markant stivere og kan tåle en højere belastning og derfor er eksempelvis karrosseripanelerne kun 1,2 mm tykke. 21,3% (169 kg) af XL1 er lavet i kulfiber, 22,5% (179 kg) i letmetal og 23,2% (184 kg) i stål og de resterende kilo er fordelt på sidespejle i glasfiber, diverse metaldele, brændstof og elektronik. Karrosseri inklusiv mågevingedørene, de tynde ruder (3,2 mm) og chassisrammen vejer tilsammen blot 230 kg, hybriddrivlinen inklusiv batterier vejer 227 kg, undervognen 153 kg, elektronikken 105 kg og diverse udstyr cirka 80 kg. Den udstrakte brug af kulfiber gør ikke kun XL1 ekstrem let, det gør den også sikker, da chassis'ets sandwich-konstruktion er enorm stærk, og derudover fungerer bærerammer i aluminium for og bag som deformationszoner, der absorberer en del af energien i tilfælde af kollision.
Undervogn og styretøj er som resten af bilen optimeret med hensyn til lav vægt og hjulophæng, drivaksler, støddæmpere og styrehuset er lavet i aluminium. Udover det er hjulophængenes stabilisatorarme lavet i kulfiber, fælgene er støbt i magnesium, bremseskiverne er af den keramiske slags og rattet er støbt i plastik. Friktions-optimerede hjullejer og drivvaksler, og Michelin-dæk med lav rullemodstand i dimensionerne 115/80 R15 foran og 145/55 R16 bag til bidrager til det lave forbrug.
Selvom jagten på lav vindmodstand har givet XL1 ekstreme proportioner, endte den alligevel med at blive mere rummelig og anvendelig end de to foregående prototyper, henholdsvis 1-liters-bilen fra 2002 og L1 fra 2009. I de to sad fører og passager i tandem for at gøre bilen smal og dermed opnå den lavest mulige vindmodstand, men i XL1 sidder fører og passager lidt forskudt ved siden af hinanden og har bedre benplads. Adgangen til kabinen i den ultra lave XL1 er gjort nemmere via de specielle mågevingedøre, der går helt op i taget og åbner både ud og op.
Volkswagen XL1 skal produceres på den tidligere Karmann-fabrik i Osnabrück, hvor cirka 1.800 medarbejdere i dag producerer Golf Cabriolet og Porsche Boxster