Toyota Yaris Hybrid er helt sikkert ikke den mest spændende eller lækre bil, men den er til gengæld bundsolid. I det seneste afsnit af Brugttesten er den første bil til at score de maksimale fem stjerner.

Der skal ikke lyde et eneste ondt ord om alle de mange hjemmehjælpere, der gør et meget vigtigt arbejde hver eneste dag. Så det er ikke med onde intentioner, når Toyota Yaris Hybrid beskrives som en hjemmehjælper-bil. Faktum er, at bilen er lille og billig, og derfor har den været foretrukket blandt mange kommuner. Og pizzabude. Men Yaris Hybrid er også bundsolid. Det viser seneste afsnit af Brugttesten.

Brugt Model 3? Favoritten har flere fejl, end du tror

Yaris Hybrid er første bil i testen, der scorer de maksimale fem stjerner. Yaris får karakteren, fordi den har få generelle eller alvorlige fejl, men i lige så høj grad også, fordi den ligesom alle andre Toyota’er kommer med en meget flot garanti. Toyota Relax hedder den, og den gælder i op til 10 år eller 185.000 kilometer, som slår alle konkurrenterne.

Brugttesten – hvor slem er en brugt Peugeot 208

Se hele videoen for at få alle de bedste tips til at købe en brugt Toyota Yaris Hybrid.