VW kan andet end at lave nye elbiler med forbogstaverne ID, for de gamle maskiner er ikke helt udtjente endnu. Det gælder slet ikke den lille SUV, Tiguan, som er VW’s mest solgte SUV med 7,5 millioner købere siden debut’en i 2007. Nu er den på vej i sin tredje generation med en række forbedringer.
VW Tiguan bygges som så mange andre af VW’s modeller på MQB-platformen, med tilnavnet EVO, fordi den er forbedret, og en af forbedringerne er to nye plug-in-hybridlinjer, samt nyt menusystem med en 12,9-tommerskærm og gearstang ved rattet.
Ny Passat klar til 50 års jubilæet - får paraply og kæmpekabine
Biltorvet.dk har allerede set den nye Tiguan, da vi var inviteret til statisk forpremiere i Braunschweig, Wolfsburg i Tyskland og den ligner den gamle, men fronten er løftet lidt op (altså bogstaveligt talt en ansigtsløftning), for et mere powerfull look, som VW skriver – og den har fået en længere tagspoiler, samt lidt ændrede designlinjer rundt omkring, hvor det tydeligste er, at den markante hoftelinje nu er afløst af to mindre linjer, der giver buler over hjulene og dermed en mere aggressiv sideprofil. Samlet har ændringerne sænket cw-værdien fra 0,33 til 0,28 i forhold til den gamle model, og så har den ikke mindst fået en fin LED-stribe og nye slanke lygter for og bag.
Lysende nyhed
Og lad os dvæle lidt ved lygterne, for det er en af de store nyheder. Man kan nemlig tilkøbe såkaldte matrixlygter, som består af 19.200 lysende pixels i hver lygte. VW kalder teknikken for IQ.light HD, hvor Tiguan er den første MQB-folkevogn med teknikken (kan også fås til Touareg).
Det giver mulighed for at styre lyset ganske præcist, så du fx kan køre med langt lys, selv om der kommer modkørende – der, hvor den modkørende bil er, lukkes der så ned for lyset, så du ikke blænder.
Hver lygte består af tre moduler, for langt, kort og hjørnelys. Matrix-lygterne giver mulighed for at lyse på nye måder, blandt andet kan den lave et stærkere lysende tæppe af lys, kun på din egen vejbane, som gør det lettere at holde din egen bane i mørke.
Der er ikke priser ude endnu, af hverken dette tilkøb eller bilen, men den gamle ligger på 475.000 kroner, så mon ikke det er der, den lander?
Otte drivlinjer
Den fås med alle typer drivlinjer, undtagen ren el. Der er to mildhybrider, to plugin hybrider, to benzinere og to diesel.
Familien fremtid – Volkswagen ID.4
Største nyhed er plugin’erne, som får et batteri på 19,7 kW under bagsædet giver 100 kilometers ren strømdrift og koblet med en halvanden liter turbobenziner har du en kombineret rækkevidde omkring de 1000 km, lover Volkswagen. Plugin fås i to versioner - en med 204 hestekræfter og en større på 272 hk, koblet med en ny sekstrins DSG-gearkasse, som også indeholder elmotoren, der alene kan levere 115 hestekræfter. Du kan lade med op til 50 kW og det vil sende batteriet fra 10-80 procent på 25 minutter.
Mildhybriden har samme halvanden liter benziner koblet til et 48 volt-mildhybridsystem og en syvtrins gearkasse. De to benzinere er koblet til 4motion-biler, altså Tiguan’er med firehjulstræk, og her kan du vælge mellem 204 eller 265 hk. Der er også en 2,0 diesel med firehjulstræk med 193 hk eller en forhjulstrækker med 150 hk dieselheste. Firehjulstrækkerne må trække 2300 kilo på krogen.
Fisker Ocean har flyborde og lang rækkevidde – men noget mangler
Kabinen har også fået en overhaling, hvor den får samme såkaldte MIB4-infotainment, altså fjerde generation af slagsen, som også sidder i skærmene på ID-bilerne og fx den nye Passat.
Det betyder en 12,9 tommer-skærm i Full HD-opløsning, hvor man kan flytte rundt på ikoner og få funktioner, man bruger ofte forrest på skærmen og det er jo smart. Samtidig arver også Tiguan samme ratgearskifte som resten af MQB-slænget. Et nyt headup-display afløser tidligere models plexiglas, så informationer vises direkte på forruden.
Anmeldelse: Tesla Model Y - sådan kører den rabatramte tyske version
Desuden er der kommet nye ergonomiske sæder og bagagerummet er vokset hele 37 liter i forhold til forgængeren, så det nu indeholder 652 liter. Musikelskere vil også syntes om, at man nu kan få det store lydsystem til plugin’erne, da der er blevet plads til en subwoofer i bagagerummet.
I midterkonsollen er der fundet plads til en dejlig stor drejeknap, hvor man med et tryk kan vælge mellem at styre køreprogram eller lydstyrke til anlægget.
Se alle brugte Tiguan til salg på biltorvet.dk her
Hvis du manglede en centimeter i hovedhøjden på den gamle Tiguan, gør du det ikke længere, da der er kommet 10 mm mere plads opad, mens selve bilen er blevet 3,0 centimeter længere.
VW oplyser, at de forventer den nye Tiguan lander til foråret næste år.
Se alle fabriksnye biler på biltorvet.dk her
Se alle elbiler til salg på biltorvet.dk her