Bilnørderne nørder batteri og brugt elbil i dette afsnit, hvor de får gode råd fra eksperter om alt fra garanti til at lade batteriet på den bedste måde. Se med, når Bilnørderne følger en Tesla Model Y til eksamen.
Hvor meget batterikapacitet har en elbil egentlig tabt, når den er to år gammel? Det har Bilnørderne sat sig for at finde ud af i dette afsnit, og til formålet har de lånt Danmarks pt mest solgte bil – Tesla Model Y. Den har de fundet hos Bilgruppen i Roskilde, og derfra går turen til Køge Havn, hvor de mødes med Jørgen Bomberg.
Elbil med kæmpe campingvogn – Bilnørderne tester rækkevidde
Han er direktør i DBFU eller Dansk Bilforhandler Union. Det er en forening af brugtvognsforhandlere, der arbejder for at styrke tilliden til netop brugtvognsforhandlere. Derfor stilles der højere krav til medlemmerne, og formanden Jørgen Bomberg er et godt bud, hvis man skal blive klogere på at købe brugt bil. Det gælder også, hvis det drejer sig om en brugt elbil, så han skoler Bilnørderne og giver gode råd, hvis du selv skal købe brugt elbil.
Hvor godt holder et Tesla batteri
Derfra kører Bilnørderne til Rødovre og Applus, som har lanceret muligheden for at teste et elbil-batteris sundhedstilstand på meget kort tid. Men det viser sig, at sådan en Tesla Model Y skal skilles lidt mere ad end andre elbiler, men Applus tekniske konsulent John Gantzhorn graver dybt, og får tjekket batteriet på testbilen, som har kørt 31.000 kilometer.
Elektrisk køreglæde - brugttest af Porsche Taycan
Hvor meget kapacitet, batteriet har tabt, må du se i det seneste afsnit af Bilnørderne.