Det er svært at se logikken bag, men danske offroad-entusiaster kan glæde sig over, at ikonet Ford Bronco overraskende kommer til Danmark. Men prisen skal vi ikke tale om.

Indtil nu har Fords europæiske kunder kunne kigge langt efter den ikoniske Ford Bronco. Til stor glæde kunne Ford sidste år afsløre, at den hårdføre firhjulstrækker for første gang nogensinde kommer til Europa. Nu er ventetiden så småt ved at være forbi, og om kort tid åbnes der op for bestillinger af den eventyrlystne bil.

Kan kongen slå en gammel traktor – Bilnørderne leger med den nye Ford Ranger Raptor

Den nye Ford Bronco 4x4 lanceres på udvalgte markeder i et begrænset antal, og det gælder derfor om at være hurtig – og sikre at din bankrådgiver har den rette indstilling – hvis du drømmer om at sætte dig bag rattet i den eftertragtede bil.

Med inspiration fra den originale Ford Bronco fra 1966 indbyder den nye generation til eventyr. Siden relanceringen i 2020 har bilen været eftertragtet blandt amerikanerne, og nu er det så blevet Fords europæiske kunders tur til at opleve den legendariske SUV.

Cowboyen er blevet vegetar – Ford F-150 Lightning

På det danske marked lancerer Ford varianterne Outer Banks og Badlands i et stærkt begrænset antal. Fælles for modellerne er en 2,7-liters V6 benzinmotor, 10-trins automatgear, drejningsmoment på 563 Nm og hele 335 hestekræfter. Takket være sit firehjulstræk, avancerede teknologier og op til syv forskellige køreprogrammer, lever Ford Bronco helt op til terrænsystemet G.O.A.T. (Goes Over Any Type of Terrain).

Jeep-konkurrent

I hjemlandet USA er Bronco rettet lige i hjertet mod Jeep Wrangler, der indtil nu har været den ultimative firehjulstrækker for sjov. Og lige som Wrangler, kan dørene og taget nemt afmonteres på Bronco. Med hjælp fra et enkelt stykke værktøj, kan du på bare otte minutter, totalt forvandle din Bronco – for eksempel om sommeren, når vejret tillader det. Alle overflader er desuden designet således, at de er nemme at rengøre – for eksempel når bilen er ekstra mudret til efter en dag på eventyr.

Offroad-ikon kommer til Danmark – Ford Bronco

Ford introducerede terrænsystemet G.O.A.T (Goes Over Any Type of Terrain), da Bronco’en blev introduceret igen for et par år siden. Systemets navn er meget sigende for bilens evner, når det handler om terrænkørsel, og hvad Bronco’en er i stand til at klare.

Takket være intelligente førerassistanceteknologier og et ’Terrain Management System’, er det nemt for både nye og erfarne bilister at vælge lige præcis den køretilstand, der er optimal til forholdene.

Ford Bronco har op til syv køretilstande, hvis du vælger Badlands-varianten; Normal, Eco, Sport, Slippery, Mud/Ruts (G.O.A.T), Sand (G.O.A.T), Rock Crawl (G.O.A.T), Baja (G.O.A.T).

Glem fordommene - Jeep vil være et elbilmærke

Et 10-trins automatgear er desuden standard på begge varianter og er med til at sikre en forbedret køreoplevelse uanset, om kørslen foregår på vej eller i terræn. For at kunne håndtere udfordrende vejforhold, er Ford Bronco bygget på et solidt chassis af højstyrkestål, der er med til at sikre høje sikkerheds standarder og en frihøjde på op til 259 mm.

Fødslen af et ikon

Den originale Ford Bronco blev lanceret i USA i 1966. Bilen var et udspring af Fords hårde militærkøretøjer, der i kombination med ånden fra Ford Mustang, kunne levere det bedste fra to verdener – en robust 4x4 med en sporty og underholdende attitude. Ford Bronco blev begyndelsen på et helt nyt segment af eventyrlystne og terrængående biler.

VW vil genoplive kultmærke fra USA som barsk el-SUV

Den første Ford Bronco generation beviste sit værd ved at vinde det krævende ’Baja 1000’ terrænløb i 1969. Denne sejr blev først overgået af en anden 4x4 model hele 50 år senere. Der er blevet solgt mere end 200.000 eksemplarer af den første generation af Ford Bronco i USA, mens der i alt er blevet produceret mere end en million biler på tværs af de fem Bronco generationer fra 1966-1996.

Selvom Bronco formentlig bliver ekstremt underholdende, så er det svært at se, at Ford kommer til at sælge mange biler herhjemme, for selvom prisen endnu ikke godkendt, så forventes den at starte ved 1.540.000 kroner.