Audi Danmark er nu klar med priser på den nye generation af Audi Q5. Første generation var i flere år den globalt bedst sælgende SUV i sin klasse, og Q5 er da også den mest populære Q-model i Danmark. Den værdige efterfølger forbinder elegant design med en høj grad af funktionalitet, komfort, stil og dynamik.

Audi Q5 er på vej ud til de danske forhandlere i motorvarianterne 2.0 TDI 190 hk og 2.0 TFSI 252 hk – begge med quattro og S tronic – mens de andre modeller kommer senere på året.

Priserne starter fra 619.910 kr. for Q5 2.0 TDI 150 hk med forhjulstræk og manuelt gear – en variant, der kommer til Danmark i andet kvartal 2017.

Motor     HK     Gearkasse     Drivlinje          Udstyrslinje     Listepris (fra)

2.0 TDI   150     Manuel           Forhjulstræk    Basis/Sport       619.910 kr.

2.0 TDI   190     S tronic          quattro             Basis/Sport       699.915 kr.

2.0 TFSI 252     S tronic          quattro             Sport                743.638 kr.

3.0 TDI   286     Tiptronic         quattro             Sport                845.500 kr.


Beskatningsgrundlag
Beskatningsgrundlag starter fra 509.900 kr.

Udvalgt standardudstyr i alle modeller
3-eget multifunktionslæderrat, Audi pre sense city, netadskillelse, alufælge 17", forberedelse til anhængertræk, Audi drive select, automatisk nedblændeligt bakspejl, dekorindlæg ”Micrometallic sølv”, førerinformationssystem mono, indstigningslister med aluminium-indlæg, fuldautomatisk klimaanlæg, LED baglygter, lys- og regnsensor, midterarmlæn foran, MMI Radio plus, eloxeret tagræling, tyverihæmmende hjulbolte, Xenon plus forlygter.

Yderligere standardudstyr i udstyrsversionen Sport
Alufælge 18”, sportssæder foran, dekorindlæg ”Aluminium Rhombus”, blanke rudelister, fuldlakering samt kromindlæg på rattet.
Pris: 33-35.500 kr.

Businesspakke
Connectivitypakke inkl. Audi smartphone interface og Audi music interface, parkeringshjælp plus, sædevarme foran, elektrisk bagagerumsklap, el-indstillelige forsæder, 4 vejs el-indstillelig lændestøtte på forsæder samt stor Adblue-tank – 24 liter (på diesel).
Pris: ca. 33.700 kr.

Lyspakke
LED forlygter inkl. LED-baglygter med dynamisk blinklys, fjernlysassistent samt belysningspakke interiør.
Pris: ca. 20.000 kr.

Navigationspakke plus
MMI Navigation plus med MMI betjeningsenhed all in touch og Audi connect i 3 år, Audi virtual cockpit samt 3-eget multifunktionsrat plus. (Kræver Businesspakke)
Pris: ca. 25.500 kr.

Metallak ca. 10.900 kr.