Elbilerne kommer – og nu indtager de også finalen til Årets Brugtbil. For første gang i kåringens historie er der flere elbiler end diesel- og benzin.

I takt med at danskerne køber elbiler, bliver der også flere af dem på brugtbilmarkedet. I årets første syv måneder er der solgte 280% flere brugte elbiler i Danmark sammenlignet med sidste år. Men nu kan vi så også blive klogere på, hvilke af dem, der er de bedste brugtkøb.

Elbil uden bagsiden - brugttest af Tesla Model 3

De 14 jurymedlemmer, der står bag Årets Brugtbil, har et aktuelt fokus på hvilke elbiler, der er de bedste køb på brugtbilmarkedet. Juryen har med baggrund i de 125 mest solgte brugte biler i 2021 nomineret fem biler til finalerunden, og heraf er tre rendyrkede elbiler. Det drejer sig om BMW i3, Kia e-Niro og Tesla Model 3, mens Skoda Superb og Volkswagen Touran repræsenterer de traditionelle diesel- og benzindrevne biler. Påfaldende deltog både BMW i3 og Skoda Superb i finalen sidste år.

Markante pristigninger på brugte biler

I de senere år er der solgt et rekordhøjt antal brugte biler. Samlet blev der i 2021 solgte 446.000 brugtbiler, og for hver gang, at der blev solgt en ny bil til private danske bilkøbere, blev der solgt fem brugte. Samtidig er udbuddet af brugte biler reduceret med 40 procent på ét år, og der har medført markante prisstigninger på bilerne.

Den kedelige koreaner løber med sejren – her er vinderen af Årets Brugtbil 2021

Årets Brugtbil handler om at give rådgivning og inspiration omkring de gode brugtbilkøb, der er i markedet, og når bilerne bliver dyrere, så er det endnu vigtigere at formidle indsigter om hvilke faktorer, der gør en bil til et godt brugtbilkøb, siger Jan Lang, markedsanalytiker for Bilbasen, der sammen med den anden bilportal Biltorvet og en række medier, samt brancheorganisationen DBFU, Applus Bilsyn og FDM står bag kåringen. Der er i alt 14 jurymedlemmer, der alle er brugtbileksperter.

Hvilken bil der vinder, og om det er første gang, at en elbil bliver Årets Brugtbil afsløres d. 22. september.

Finalefeltet i Årets Brugtbil 2022

BMW i3 - 2013 til 2020

Kia e-Niro - 2018 til 2020

Skoda Superb - 2015 til 2020

Tesla Model 3 - 2019 til 2020

VW Touran - 2015 til 2020