Elbiler og kulde kan være en kedelig kombination, men her har vi samlet de elbiler, der har den højeste rækkevidde om vinteren – og der er håb. Højdespringeren klarer stadig over 500 kilometer.
Sidste år stod elbilerne for 13 procent af det samlede personbilsalg, og trenden har aldrig været større. Men med det kolde vintervejr vi har haft, er der også kommet flere skuffede ejere. For selv om elbilerne er tekniske vidundere, så har de det ikke godt med kulde, og rækkevidden kan falde eksponentielt, når termometeret kravler nedad. Derfor har vi sat os for at finde de elbiler, der klarer sig bedst i kulde.
Bæredygtig familiebil – seks elbiler til under 200.000 kroner
Når vi siger vi, så tager vi egentlig munden for fuld, for alt det hårde arbejde er foretaget af norske kolleger fra Motor, som til forveksling minder om det danske FDM Motor. Du kan læse hele testen her.
De hårdtarbejdende og kuldestærke nordmænd har samlet alle de nyeste elbiler, og i kortege kørt ud af Oslo mod byen Dombås på højde med Jotunheimen Nationalpark. Temperaturen varierer mellem -1 og -10 grader, men bilerne starter fra samme parkeringskælder, hvor der er mellem 10 og 15 grader varmt.
Temperaturen er altså omkring det, vi kan forvente i Danmark, når det er rigtig koldt. Men der er dog en markant forskel mellem en norsk og en tilsvarende dansk test, for Nordmændene bruger sjældent motorveje, og Riksvei 4, som de kører op ad har en fartgrænse på mellem 80 og 100 km/t. Der indgår altså ikke motorvejskørsel, og da målet har været at nå den maksimale rækkevidde, må vi antage, at de gæve nordmænd har kørt meget pænt.
Tesla Model 3
Tesla Model 3 Long Range er kongen af testen. På trods af et batteri på bare 82 kWh, så løber bilen først tør for strøm efter 521 kilometer. Det er kun 15,15 procent fra WLTP-tallet på 614 kilometer. Det er altså ganske flot klaret.
Fiat 500e - kan en bagdør være 15.000 kroner værd?
Det sjove er, at Motor har lavet præcis samme test i sommer med 15-20 grader, og her kører de faktisk længere end den officielle rækkevidde, og forbruget målt som kWt/100 km lander på 12,4, mens det for vinterturen er 14,8 kWh/100 km. Det er en relativt lille forskel, og derfor kan vi vist godt kåre Tesla Model 3 som kongen af vinterture.
Mercedes EQS
En spytklat længere tilbage, finder vi Mercedes nye luksusvogn, EQS, som har imponeret med et voldsomt stort batteri på 107,8 kWh, og den officielle rækkevidde for EQS er helt op til 743 kilometer. Så langt klarede den store elbil sig dog ikke i kulden. 513 kilometer blev det til, og det giver en afvigelse på 20,47 procent i forhold til testbilens opgivne rækkevidde på 645 kilometer.
Den billige Polestar 2 du ikke skal vælge
BMW iX
BMW deltog med deres splinternye SUV, iX xDrive50, som officielt har en rækkevidde på 591 kilometer, og til trods for den store SUV-form, nåede tyskeren at køre 503 kilometer, før batteriet var drænet. Det gav en afvigelse fra WLTP på 14,89 procent.
Over 600 kilometer rækkevidde – her er priserne på BMW’s elektriske SUV iX
Tesla Model Y
På fjerdepladsen finder vi endnu en Tesla, denne gang den større Model Y Long Range, som alligevel imponerer ved at køre 451 kilometer på en opladning. Det er ganske godt, og ret tæt på WLTP-tallet på 507 kilometer, som giver en afvigelse på kun 11,05 procent. Det er kun overgået i testen af den kinesiske model BYD Tang, der rammer 11 procent rent, men som så kun præsterer 356 kilometer i alt.
Volkswagen ID.3
Volkswagen ID.3 har på det sidste fået en del røg for børnesygdomme, men i varianten ID.3 Pro S runder den 435 kilometer. Det er en afvigelse på 19,29 procent, da den officielle rækkevidde er opgivet til hele 539 kilometer.
Årets Bil 2022 – Hyundai Ioniq 5 rydder bordet
ID.3 var også med i sommertesten, hvor det gennemsnitlige forbrug ender på 16,2 kWh/100 km. I vintertesten ender den på 17,3 kWh
Korteste rækkevidde
Det er dog ikke så stor en forskel som Skoda Enyaq 80 fra sammen koncern. Den har testens største afvigelse fra WLTP-tal på hele 31,83 procent, i det den kører 347 kilometer, men er opgivet til 509 kilometer. Bilen med den korteste rækkevidde går til franskmanden Peugeot e-2008, som klarer bare 228 kilometer, mod dens officielle rækkevidde på 320 kilometer, som giver en afvigelse på 28,75 procent.