Vi leger privatchauffør for en dag i en varebil til 800.000 kroner – Toyota Proace Verso VIP er fyldt med modsætninger.
Jeg har parkeret den store, sorte bil ved Kiss & Fly-pladsen i lufthavnen, og jeg ærgrer mig allerede over, at jeg ikke har taget en sort jakke og hvid skjorte på – jeg skal hente to musikere fra bandet Mames Babegenush som netop er landet fra en turné i Norge. Så det ville være på sin plads at køre linen helt ud.
Fra Ærø til Hanstholm i VW California
Mens jeg står og drømmer om hvide handsker og chaufførkasket ankommer musikerne, og jeg kan imponere dem med dagens første trick. De to skydedøre på Toyota Proace Verso VIP kan åbnes direkte fra nøglen. I kabinen er der foruden chauffør og forsædepassagerer, plads til fire passagerer, der sidder med ansigtet mod hinanden, adskilt af to borde, der kan trækkes op af en kasse, som kan skubbes frem og tilbage via et skinnesystem i gulvet. Det samme gælder for de fire sæder, som også kan skubbes frem og tilbage på skinner eller helt fjernes.
Absurd
Proace er egentlig en mellemstor varebil, og Toyota ser den som erstatning til den hæderkronede Hiace. Men Proace er hverken bygget eller designet i Japan. Det er PSA-produkt, som bygges af Peugeot og Citroën i Nordfrankrig, og det kan nok få nogle til at blive en smule bekymret. Sandheden er, at Toyota har haft stor gavn af sit samarbejde med PSA, som også har tjent virksomheden mange penge på trillingerne 106, C1 og Aygo.
Ny Berlingo – et dejligt blødt franskbrød
Proace Verso kommer i tre forskellige varianter; Family, Shuttle og VIP. Vi kører topmodellen VIP, og den koster så meget, at øjnene løber i vand, så jeg beder de to rockstjerner på bagsædet om at gætte på prisen – den ene gætter 250.000 kroner og den anden siger 400.000 kroner – og afslører her, at ingen har den store viden om biler. Toyota forlanger nemlig 799.990 kroner for VIP-versionen. Det er absurd – selv indgangsmodellen koster 549.900 kroner, og det får for første gang bagsædet til at blive stille et kort øjeblik. Så jeg dropper at læse udstyrslisten op, for den strækker sig over halvanden side og tæller blandt andet head up display, lædersæder med massagefunktion i forsæderne, handskerum med køling og motorvarme.
Proace Verso fås med to forskellige motorer, eller faktisk er det samme 2,0-liters dieselmotor, som har enten 150 hestekræfter eller 180 hestekræfter. Den kraftige udgave er forbundet til PSA’s 6-trins automatgearkasse. Den kombination er vældig behagelig, og selvom testbilen ikke er en raket, så er den kvikkere, end man forventer af det, der ligner en almindelig, stor varebil. Det giver en afslappet kørestil, som også hjælpes af, at man har et mægtigt godt overblik, fordi man sidder højere end de fleste, og helt fremme ude over forakslen.
Buskørsel
Selve kørestillingen er lidt som i en bus. Man sidder meget opret, og jeg savner at kunne få rattet tættere på mig, men i stedet må jeg læne mig frem mod rattet. Støjniveauet er lavt takket være akustisk dæmpede ruder, og køreegenskaberne er slet ikke tosset for en bus af denne størrelse. Der er en del krængning i sving, som man kan forvente, men ingeniørerne har undgået at få Proace Verso til at fjedre som en typisk varebil. Varevogne skal kunne laste høj vægt, er derfor tit meget stive, men rockstjernebussen er heldigvis helt anderledes tilgivende over ujævnheder, og opleves faktisk ganske komfortabel.
Jeg sidder bag rattet og tænker, at det egentlig ikke ville være så dårligt at være privatchauffør, men så kommer jeg til at tænke på prisen, som Toyota forlanger for den sorte bus. Der skal godt nok hentes mange rockstjerner for 800.000 kroner.