”NOW, trottle, full trottle” råber Bruno og klasker hånden hårdt ned på instrumentbordet for at signalere, hvad min højre fod bør gøre, og selv om jeg er oven på is midt i et sving ganske tæt på en mur af pakket sne i hver side, lystrer foden og banker speederen i bund, vognen smider bagenden og sejler sidelæns med fin kurs direkte mod muren af sne.
Men dækkenes to millimeter lange pigge har fat i isen og forvandler i en glidende bevægelse udskridningen til flot fremdrift, så da bilen lander ude af svinget, peger den ligeud og ikke nok med det – jeg har masser af fart med ud på det lige stykke, præcis som en rallykører. Lykkefølelse, smil og sommerfugle i maven bliver dog brat smadret af Brunos skrigen ”BRAKE, BRAKE HARD!” for næste sving er lige foran mig, og det kan ende fatalt, hvis ikke, jeg gør, som han siger.
Anmeldelse: Nissan Ariya – skulle den have været Årets Bil?
Jeg ved det, for allerede på første runde i tredje sving eller deromkring måtte vi hidkalde en traktor for at trække mig ud af den 40 centimeter høje snemur, min X-trail havde sat sig på bugen af. Det, som jeg troede var et tykt lag puddersne, viste sig at være hårdt som sten, da et par dages regn, efterfulgt af frost havde pakket sneen hård, og en forrykt understyring på isen, sendte mig ligeud oven på muren. I det, som om sommeren er en jordbærmark, men lige nu er en stage 1-rallyprøve – hvert fald i mit hoved.
Firehjulsfesten
Nissan har inviteret til firehjulsfest i Finland, tre timers kørsel fra Helsinki, ovenover Tampere, for at vise motorjournalister fra hele verden deres nyudviklede, såkaldte e-4orce-firehjulssystem til biler med elektrisk drivlinje – om det så er en elbil som Ariya, eller en hybrid som X-Trail.
Firehjulstrækket adskiller sig fra et mekanisk system ved, at det har en elmotor på hver aksel. Fordelingen af kræfterne kan justeres frit mellem for- og bagaksel, mellem 0 til 100 procent, mens bremserne bremser hjul, som ikke har fat. Justeringerne foregår med 1/10.000-del af et sekund, og den korte reaktionstid giver en fordel i forhold til mekaniske systemer, påstår Nissan.
Anmeldelse: Børnefamiliens ven – Renault Scenic E-Tech Electric
Vognen reagerer hurtigt på information fra underlaget, da det kan sende mere kraft til de hjul, der trænger – altså de hjul, som har fat i noget og ikke glider – om det åbenbart så kun er en fraktion af et sekund, at ét hjul har mere fat end et andet. Det lyder plausibelt, at du får hurtigere acceleration og en mere sikker bil i glat vejr.
Hold dig fra sportsknappen
Så med tanke på at nok alle elbilers elektroniske engle kan fordele kræfter og bremse hjul, så du kører den vej rattet peger, og uden mulighed for at teste det op mod hinanden, tager vi en Nissan-hue på og drager på kold skovtur i Finland for at køre stærkt og krydse søer i Nissans Ariya og SUV’en X-Trail.
Det går jo for det meste godt.
Ariya vejer med sine knap 2.300 kilo godt til, men holder trods den høje kampvægt sporet fint på den dertil indrettede snebane på jordbærmarken, hvor hvert sving mest er ren is, efter mange motorjournalisters køren rundt. Isens lave greb i forhjulene giver understyring, så du ryger ligeud, hvis du kører for hurtigt, så det gør vi ikke (igen), og kommer derfor fint rundt, så længe vi følger den råbende instruktør på passagersædet, Bruno, der er professionel racerkører. Vi har valgt sneprogrammet, der afleverer kræfterne roligt, og det viser sig sjovt nok, at være det rigtige på banen, også når du leger rally. Sportsprogrammet er alt for voldsomt, hvor hjulene hurtigt får spinnet for mange omdrejninger på, og det gør bilen svær at kontrollere – vores e-4orce-variant har jo så også 300 hestekræfter og 600 Newtonmeter at lege med.
Anmeldelse: Explorer er Fords nye folkevogn
Du kan også få e-4orce med 388 hk i Evolve+-versionen, der også har læderkabine og den slags, men den koster så også over en halv million kroner, hvor billigste e-4orce står til 417.900 kroner. Billigste Nissan Ariya med forhjulstræk koster i skrivende stund fra 279.900 kroner, men den version har kun 3,6 kW-lader, hvilket er sølle nu om dage. Tag hellere enhver anden model, der alle har 22 kW-lader som standard. Smider du den i lynlader, lover Ariya op til 130 kW.
Nissans elbil fås med to batteristørrelser, 63 kWh, der giver dig lidt over 400 kilometers rækkevidde og 87 kWh, der lover fra 498-533 kilometers drift alt efter version.
Naturstridigt
Tilbage i sneen er vi nu nået til en nær 45 graders stigning med ren is i den ene hjulspor og opkørt grus på det andet. Bruno beder os om at standse bilen midtpå, for at sætte i gang. Hillhold gør, at du blot kan slippe bremsepedalen, så holder bilen selv på bremserne, så du har god tid til at smide speederen i bund. Vi glider kun få centimeter baglæns, inden vognen kravler nærmest ubesværet op. I Nissan X-Trail, den store SUV med rødder i firehjulstrækker-traditionen, er det indenfor rammen af det forventelige, men i en familie-elbil, som Ariya, føles det nær naturstridigt.
Anmeldelse: MG4 er sjov, billig og praktisk – men langtfra perfekt
Men vi skal lige igennem et par øvelser mere, før pejsen kalder på hotellet Rapukartanon, der er bygget som to gigantiske bjælkehytter adskilt af en gårdsplads, hvor testbilerne er parkeret. Væggene er prydet af elghoveder, for vi er dybt inde i de finske skove, og dem skal vi kigge nærmere på – faktisk kører vi en rute som fører os på skovveje, der bliver brugt til VM i rally, samt en frossen sø.
Anmeldelse: Den nye Hyundai Kona kan lave kaffe
Skovvejene klarer Ariya som en glad hjort, hvor det kun skete en enkelt gang, at vi skred ud, fordi vi provokerede bilen. Vi kører i en konvoj, hvor forreste bil sætter farten, og den er ganske adstadig trods rallytraditionen på de veje, vi kører på. Vores lille udskridning får instruktøren i førerbilen til at melde over radioen, at vi altså ikke må slå antiskrid-systemet fra, men der tog han fejl. Vi har ikke slået det fra, men lykkedes blot med at snyde det kortvarigt ved at lave et såkaldt Scandinavian Flick, hvor man drejer den ene vej, for hurtigt at dreje den anden vej og provokere en baghjulsudskridning.
Gys over frossen sø
Vildeste oplevelse på skovturen var dog at krydse en tilfrossen sø, mest fordi det virkede som om det meste af isen var smeltet. Således bevæger vi os ud på det, som mest minder om en brun flod, der skærer sig gennem en snefyldt mark. Bilen dykker 10 centimeter ned i vandet, og vi skal holde god afstand til bilen foran, for hvis vi ryger i, skal vi ikke trække andre biler med ned, lyder det. Således opløftet pjasker vi bilen langsomt over, og hele konvojen overlever de 400 meters kørsel over isen. Det er langt mere skræmmende, end man tror, og havde de erfarne finner ikke kørt forrest, havde jeg helt sikkert fundet en anden vej.
Anmeldelse: Nissan Ariya – skulle den have været Årets Bil?
Vi kører også X-trail, som viser sig at være en bedre bil i skoven, da affjedringen er mindre fast og sluger de voldsomme ujævnheder bedre – den vejer i runde tal et halvt ton mindre, hvilket gør den mere agil – især når der skal bremses og drejes, gør det halve ton en forskel til X-trials fordel. Til gengæld er kabinen i Ariya ret lækker, især med de haptiske knapper i midten af træpanelet, der kun kommer til syne, når tændingen slås til. Det giver en premium-fornemmelse.
Efter en dag i de tusind søers land, de fleste frosne, er én ting sikkert. Skulle du nogensinde forvilde din firehjulstrukne Ariya til Finland, fungerer den sådan set fint som snescooter.