Mercedes A200 imponerer med en ekstremt lækker kabine og komfortable køreegenskaber, men en høj pris slår skår i glæden.
Året var 1997, og en flok nidkære svenskere væltede med Mercedes nye store satsning, A-Klassen, under svenskernes berygtede elg-test. A-Klassen var det tyske mærkes første forhjulstrukne model, og man havde brugt 2,5 millioner d-mark på udviklingen. Men efter affæren, måtte man installere et ESP-system på samtlige modeller og videreudvikle undervognen. Det gav en ekstraregning på 300 millioner d-mark og gav modellen et omdømme som en væltepeter, som siden har klistret til A-Klassen. Men nu må det være slut – den nye Mercedes A-Klasse fortjener at være kendt som den pt. lækreste model i Golf-klassen.
Mercedes A-Klasse – Væltepeter er blevet voksen
Lad os starte med MBUX, en forkortelse for Mercedes-Benz User Experience og mærkets nye smarte stemmestyring. Mercedes påstår selv, at systemet er intelligent, så det vænner sig til dig – har du for vane at ringe til din partner på vej hjem fra arbejdet hver dag, så forbereder MBUX selv opkaldet til dig, og i stedet for at bede systemet om at søge restauranter frem, kan du blot sige, at du er sulten, så finder MBUX alle madsteder i nærheden.
En ekstra finesse er MBUX augmented reality til navigation, som koster 5.805 kroner, og som virker via et kamera i forruden. Systemet optager simpelthen området foran køretøjet og fremhæver oplysninger som husnumre og gadenavne i head-up displayet og på instrumentbordet for at lette orientering. Stemmestyringen virker fremragende, men systemet har så mange muligheder, at vi ikke når at blive dus med dem alle i løbet af testugen.
Indre værdier
Kabinen er en fornøjelse for øjne og hænder. Skærmen er 10,25 tommer stor, og dominerer den øverste del af instrumentbordet, og er langt mere velintegreret, end vi er vant til i Mercedes. Det er dog luftdyserne, som har et turbine-agtigt design, der stjæler designprisen.
Den glatteste Mercedes – A-Klasse sedan
Heldigvis er kabinen ikke bare et kønt ansigt – selve kvaliteten imponerer, og Mercedes har brugt nogle snedige løsninger, som eksempelvis de trykfølsomme knapper i rattet, der ligesom en mousepad kan styre adskillige funktioner i bilens mange systemer.
Eneste minus for kabinen er, at den ikke er imponerende støjdæmpet. Det er ikke sådan, at man sidder med blødende ører efter en lang motorvejstur, men man forventer et lavere støjniveau af en lækker Mercedes, for specielt dæk- og vejstøj trænger igennem over 80 km/t.
Bagsædet er relativt rummeligt, selv for personer over 185 centimeter, men sædehynden er for stejl til at give god støtte til folk med lange ben.
Lille og kvik
På trods af navnet A200, er motoren på bare 1,33 liter og udviklet i samarbejde med Renault. I forbindelse med den 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse, som testbilen er udstyret med, har motoren cylinderfrakobling – hvilket gør den til Mercedes første firecylindrede motor med cylinderfrakobling. Med 163 hestekræfter og 250 Nm virker motoren absolut ikke som om, den mangler kræfter. Den har en fed mekanisk lyd, og den er omdrejningsvillig uden at mangle bundtræk, og det øger køreglæden.
0 til 100 km/t rundes på otte sekunder, som er fuldt ud tilstrækkeligt til at få A200 til at føles som en kvik bil, og efter 600 kilometers kørsel landede gennemsnitsforbruget på 16,6 km/l. Det er bestemt godkendt, når man tænker på, at det officielle forbrug er opgivet til 18,9 km/l.
Eneste skår i glæden er selve gearkassen, som både skifter hurtigt og umærkeligt, når man er oppe i fart, men når man holder stille ved eksempelvis et lyskryds, går der maaaange sekunder, fra du træder speederen ned, til gearkassens to koblinger tager fat og skyder A-Klasse afsted. Resultatet er, at der ofte er en del ketchup-effekt ved igangsættelse.
Built for comfort not for speed
Undervognen på A-Klassen er befriende usportslig og meget Mercedesk, fordi den prioriterer komfort og sikkerhed frem for sportslige og underholdende køreegenskaber. For nej, A-Klassen er ikke sportslig. Styretøjet er ikke direkte nok, og specielt virker det for syntetisk og uden megen kommunikation til chaufføren. Heller ikke undervognen er fast nok til at gøre tyskeren til en festlig oplevelse på bugtede landeveje.
Men det er i virkeligheden også det gode. Undervognen er nemlig lige præcis så fast, at bilen ikke krænger nævneværdigt, og derfor kan du sagtens skifte retning hurtigt, uden at bilen virker nervøs, men undervognen er samtidig blød og komfortabel nok til, at du kan tilbagelægge hundredvis af kilometer. Kun større eller skarpe kanter kan virke til at udfordre undervognen.
Usikkert sikkerhedsudstyr
A-Klassen er udstyret med det, man måske kan kalde for vognbaneassistent generation 2.0. Den tager skridtet videre end bare at assistere ved at dreje på rattet. Mercedes kalder systemet for Aktiv Lane Keeping-assistent, og i stedet for at dreje på rattet, bremses det ene hjulpar, som fluks får bilen til at dreje tilbage i sin egen vognbane. Teorien er god, men i praksis bliver jeg flere gange direkte frustreret. Først og fremmest er der princippet i, at bilen tager kontrol over bremserne – det føles aldrig rart, at bilen pludselig bremser ved landevejsfart, som det skete flere gange på ødede svenske veje uden modkørende i sigte. Systemet blev sågar aktiveret på vej mod et helleanlæg, fordi hjulene krydsede over de fuldt optrukne linjer. Systemet er simpelthen for voldsomt og dermed generende, og resultatet blev, at jeg slog det fra – og så kan det jo ikke hjælpe, hvis jeg faktisk får brug for det.
Stor, dejlig og unødvendig – Mercedes GLE Coupé
Trods denne ene graverende fejl opleves Mercedes A-Klasse som en vældig helstøbt og særdeles lækker oplevelse. Eneste minus er, at Mercedes også tager sig godt betalt for den slags. Mercedes A200 med dobbeltkoblingsgear koster fra 343.879 kroner, men testbilen har ekstraudstyr for 132.000 kroner, så skulle du selv købe testbilen, må du slippe meget tæt på en halv million kroner, og så bliver luksus og lækkerhed ikke en positiv overraskelse, men en selvfølge.