Med automatgear med ti gear er Ford Mustang GT lige så blid som at slå hovedet ind i en trædør. Det er en legesyg hundehvalp, der ikke ved, den er en voksen muskelhund. Mustang har kun én ting at skamme sig over – prisen.
Vi kører ind på en tom tresporet motorvej, crusende i tiende gear. Jeg hamrer pedalen ned, hvorefter V8’eren uden tøven brøler, som havde man hammersparket en tyr i forplantningsorganerne, gearkassen springer direkte ned i tredje gear, og motoren slår over i en infernalsk Nascar-hvinen, som omdrejningerne nærmer sig det røde felt ved 7.500 o/m. Gearkassen banker næste gear ind med et dumpt brøl og fortsætter. Det er alt for meget, og jeg slipper speederen, hvorefter der ikke rigtigt sker nogen afdampning. Motoren hamrer stadig derudad tæt ved det røde felt og nægter at slappe af. Ikke noget med at geare op, og få omdrejningerne ned, nej Mustang er mere klar til leg, end du selv er.
Vi bremser, og efterhånden falder adrenalinet i motor og gearboksen, og gearene trilles ind, så vi igen cruiser lydløst i tiende gear, som om intet var sket. For lidt siden på amerikansk ovalbane, nu hold-til-højre på dansk motorvej med flade marker.
Det er imponerende, at en så stor V8’er på 5,0 liter kan tage så mange omdrejninger. Imponerende, hvor hurtigt gearkassen smaskede direkte ned i det rigtige gear. Imponerede, hvor stabil undervognen føles. Og ikke mindst er det et imponerede spektakel – den brølende V8’er er en sang fra bilhimlen, der blev opfundet på Guds hviledag.
Men træerne vokser ikke op til ham. For gearkassen har et problem, som vi gearer frem til senere.
Overkill – Ford Ranger Raptor er sublim
Fra første tur sad vi med et konstant smil på fjæset hele testugen igennem, lige meget hvad vi kastede bulderbassen ud i. Motorvej, landevej, banekørsel, slalom, glatbane, barn og kone, samt amerikanertræf ved burgerbar, superbilstræf og den obligatoriske 11-tals-røgfest fra baghjulene. Den æder det hele som en fed amerikaner med en spand Kentucky-kyllinger på en tv-bakke foran Fox News.
Nej, det er ikke en familievogn
Når du holder stille ved et lyskryds, er det umuligt ikke at hamre pedalen i bund, hvorefter den orange bil skyder afsted med en arrig V8-brægen, mens den slingrer med halen. Det er trods alt 450 hk og 529 Nm som afleveres gennem baghjulene, og ESP-systemet tillader en del leg, før det tager fat om skuldrene og peger vognen den rigtige vej.
Vil du have mere slinger, kan ESP slås fra. Det skal man faktisk huske, for selv om du vælger sportsmode eller en af de tre vildere programmer over sportsmode (ja, der er faktisk tre programmer over Sport – Sport+, Track og Drag Strip) er ESP ikke slået fra. Forsøg med 11-taller på asfalt går derfor ikke op i røg.
Tysk effektivitet - Porsche Panamera GTS
Det er ellers nemt nok. ESP-systemet har fået sin egen dedikerede og flotte sølvknap ved siden af køreprogramvælgeren.
Derefter er det bare at trykke let på bremsen med den ene fod og banke klampen ned med den anden, hvorefter du starter diskoteksrøgen. Slip bremsen, og du skyder afsted i en røgsky.
Fantastisk. Og helt idiotisk. Men fantastisk.
Kald mig bare kylling – Jaguar F-Type SVR
I kabinen støtter de krammende sæder fint, men de er knoglehårde og de rammeløse døre er ekstremt lange for at sikre adgang til de små bagsæder. Man kan ikke åbne dørene helt op, når du er parkeret ved siden af andre biler, og det hjælper heller ikke just, at Mustang er bred om skuldrene - 1957 mm bred er den.
Det lykkedes os dog at få kylet en fireårig på bagsædet, men datteren må ikke vokse sig større, for så er der hverken plads til hendes hoved eller ben. Hun var heller ikke så godt underholdt, da det er svært for hende at se ud for de brede forsæder og det lille koøje af en siderude, så det er lidt en mørk hule for hende deromme.
Far, jeg skal kaste op: På juletur i Stinger GT
Det var i øvrigt også hamrende besværligt at få barnesædet derom, og selen til forsædet skal lirkes af, ellers er den i vejen. Nogen familievogn er Mustang ikke, men tommelfinger op for dog at gøre det muligt at have små unger med, trods alt. Bliver vi i det praktiske, så er bagagerummet ganske stort, så du kan sagtens pakke en weekendkuffert med elskerinden og tage på roadtrip, hvis du mere er den type.
Neglestumper i sofaen
Bliver vi ved sådan helt almindelige praktiske ting, som jo alt sammen er sekundært, når det drives af en fuldfed V8’er, så er entertainmentsystemet det samme, som sidder i alle Ford-modeller, også naboens Fiesta, og det er der sådan set ikke noget galt med, da det fungerer ret godt og er let at bruge. Men eksklusivt er det jo ikke.
Porsche Panamera Turbo Sport Turismo – Guds slangebøsse
Og så er der gearskiftet. Vi har tidligere kørt Bullit-versionen med manuelt gear, og det fungerede så bilenglende sang så smukt – det passer perfekt til vognen. Men i den ti-gears automatversion savner man faktisk aldrig det manuelle. Måske fordi det fungerer eventyrligt, især i sportsprogrammerne, hvor hvert skifte smadres ind med højlydte basfyldte boof som i en Le-Mans-racerbil. Det er ekstremt underholdende.
Lige over grænsen – Ford Mustang Bullitt
Men den kan også det modsatte. Køre over 10 km/l i tiende gear og cruise næsten lydløs ved motorvejshastighed. Blid som et nyfødt føl. Det gør Mustangen utrolig anvendelig også på langture. Men lidt som om ham den fede amerikaner med kentukykyllingerne tror, at et lagen af en sort t-shirt får ham til at se mindre tyk ud, kan Mustang ikke gemme sin sportslighed, når du triller frem til lyskrydsene.
Hver nedgearing føles hård, og gearkassen skifter altid ned i takt med, at du bremser og eksempelvis nærmer dig et lyskryds. Det giver alle passagerer et ryk for hvert gear, og med ti af dem, sker det mange gange. Det betyder intet i starten, men efter en uge, hvor du har fået løbet hovene af dig, bliver det bemærket. Og til sidst bliver det en ting. Som når konen klipper negle i sofaen uden at sørge for at neglestumper ikke flyver alle vegne. Småting som dette kan føre til skilsmisse.
700 hk fra helvede – Jeep Grand Cherokee Trackhawk
Og Mustang skal da også lige have lidt kredit, for de, som tror, at sådan en helt almindelig Mustang ikke gør sig på en bane. Vi havde lejlighed til at sammenligne den på et køreteknisk anlæg i Sorø med en masse andre Ford’er til en Driver Experience, som Ford havde inviteret til. Især i slalom-øvelsen markerede den sig.
Alle de andre husmorbiler, inklusive Focus ST-line med 200 hk, fik bagvognen til at hikke i ubalance, og kun teknikker lært af politi-instruktøren, holdte bilerne på sporet. Men Mustang. Her er bagvognen i balance, og var aldrig blævrende eller slingrende. Skrider den, så er det kontrolleret, og den er let at fange. Undervognen viste sig fantastisk velafstemt og stram, og den føles præcis i styringen.
Bæstet fra Michigan – Ford Mustang GT
Alt i alt har Mustang ikke noget at skamme sig over i forhold til andre superbiler. Det skulle da lige være prisen. Den er uforskammet lav. Du kan samle den op for lige under 700.000 kroner for den manuelle med V8-motor.