Du skal elske opmærksomhed, hvis du køber en Ford Mustang Convertible. Den larmer på alle tangenter, og klaveret ude foran er en perle af en V8-motor med 450 villige hestekræfter.

Du skal ikke tro, du er noget. Sådan lyder første bud af Janteloven, oprindeligt skabt af Aksel Sandemose i romanen En flygtning krydser sit spor fra 1933. Vi kender alle Janteloven, men skal du køre en hvid Ford Mustang Convertible, skal du forberede dig mentalt på at stifte bekendtskab med den igen og igen. Den hvide lak og de sorte 19-tommerfælge, som er en del af Mustang55-udstyrspakken, fanger øjet, og stoftaget, der kan foldes ned, sætter prikken over i’et. Det her en bil, der er umulig at snige sig under radaren i. Så i stedet kan du lige så godt smide toppen, sætte gearvælgeren i Sport, så udstødningen buldrer ekstra meget og så ryste op i småborgerligheden. Lad os starte ved drivlinjen – Mustangs stærkeste kort.

Lige over grænsen – Ford Mustang Bullitt

V8-lykke
Nu har jeg efterhånden kørt en del forskellige versioner af den seneste Mustang, som blev lanceret i 2015 og faceliftet sidste år. Hver eneste gang bliver jeg overrasket over, hvor voldsom, og voldsomt fed den 5,0-liters V8’er er. Den yder 450 hestekræfter ved 7000 o/min og 529 Nm ved 4600 o/min – lad os bare lige tage et øjeblik til at forstå disse tal. Den slags specifikationer hører nærmest mere hjemme i en italiensk supersportsvogn, og ikke en stor, doven amerikanerslæde. Men sandheden er også, at Mustang langt fra er doven. Vi tester en bil med den nye 10-trins automatgearkasse, og den er med til at sende Mustang til 100 km/t på 4,5 sekunder – det er ret hurtigt, og det bliver fulgt afsted af et brøl fra V8’eren, som gør det til en meget anderledes oplevelse end i en moderne og hurtig elbil. I Mustang kæmper de 275 millimeter brede bagdæk efter greb, selv på tør vej, så hele bagenden vrider sig, mens de 450 heste pruster med at trække bilen frem. Det er en fantastisk oplevelse, der får blodet til at flyde hurtigt, for det føles som om, du sidder på nakken af en sabeltiger, og kan du først mestre bæstet, er det en berusende oplevelse.

Ford Mustang GT – ti trin til himlen

Til gengæld skinner gearkassen ikke lige så kraftigt. Den har hele ti trin, og skifter for det meste nærmest umærkeligt, mens den cykler op og ned i gear, uden at du er klar over det. Men den har ikke nødvendigvis den glidende igangsættelse, som man forventer af en moderne automatgearkasse. Største anke er dog, at den har en tendens til at gå mange gear ned, når du pludselig hamrer speederen i gulvet. Sådan skal gearkasser gøre, men der er alligevel en ekstra forsinkelse på grund af de mange gear, og på trods af alskens sportsindstillinger har gearkassen en tendens til at skifte gear lige midt i et sving, når du går på gassen igen. Det giver ubalance i bilen – den slags, man ikke bryder sig om med 450 heste på baghjulene.

Hvis djævlen var familiefar – BMW X3 M

Netop antispinsystemet tager ret let på sin opgave som vagthund, hvis du overskrider egne evner. Der er masser af hjulspind og let overstyring, før elektronikken får styr på de 529 Nm. Det er som udgangspunkt sjovt, og understreger at Mustang er en legesyg vildbasse, du bliver nødt til at håndtere med respekt. Men jeg spekulerer på, hvordan bilen ville opføre sig i regnvejr – jeg ikke sikker på, jeg ville overlade bilen til min mor uden kraftige formaninger.

For og imod for topløs
Normalt er jeg personligt ikke for cabriolet-udgaverne, for jeg synes, de er forfængelige og for folk, der bare gerne vil have opmærksomhed. Der er også den tekniske årsag, at cabrioleten er 62 kilo tungere end Fastback-version med hårdt tag. Men måske vigtigst er det, at køreegenskaberne lider, fordi bilen bliver mindre stiv, når man fjerner taget. Du skal nok køre en cabriolet og Fastback dør om dør for rigtig at mærke forskellen, men Cabrioleten er ikke helt så ivrig til at styre ind i et sving eller skifte retning – så for rigtige entusiaster, bør valget være Fastback’en, som for øvrigt er 70.000 kroner billigere.

Kald mig bare kylling – Jaguar F-Type SVR

Til gengæld er der noget helt specielt ved at lade taget køre ned, smide motoren i sport, så udstødningen får frit udløb og så finde den nærmeste tunnel eller en forladt sognevej. Sanserne skærpes, når du får vinden i håret, og V8-soundtracket bør altid høres på fuld volumen.

Så selvom du får masser af skæve blikke og rystende hoveder, så kan Mustang Cabriolet klart noget. Personligt ville jeg vælge en Fastback med manuelt gear, ikke på grund af Janteloven, men fordi det er den mest køreglade kombination.