Opel Mokka har byttet noget af sin kedsommelige tyskhed ud til fordel for kæk fransk modernitet. Desværre lover indpakningen mere end den kan holde, både pladsen og drivlinjen skuffer.
Der findes få ting, der ligner en undskyldning for sig selv som den tidligere generation Opel Mokka. Sjældent har man set en mere kedelig bil. Men kedelig kan man ikke beskylde den nye version for at være. Den er lavet under fransk ejerskab, og man kan næsten forestille sig, hvordan en flok ivrigt gestikulerende franskmænd med øreringe og smarte sko har smækket døren op til tegnestuen hos Opel i Rüsselsheim, og derpå har sparket de kittelklædte Dr. Ing-typer væk fra tegnebrættet. Den nye bil gør sig i friske farver i flere toner, og der er et eller andet i designet, der minder mig om en kasket, på den hippe urbane måde. Nok pladder – Opel Mokka er god for øjnene, og er 3.500 lysår mere frisk og moderne end forgængeren.
Her er priserne på Skoda nye crossover - Kamiq starter fra under 200.000 kroner
Fornøjelserne for øjet fortsætter i kabinen. Vi kører topmodellen GS-Line, som har masser af udstyr, blandt andet en 12-tommer stor skærm i instrumenthuset og en 10-tommers trykfølsom skærm til multimediesystemet. Kvaliteten er ikke direkte imponerende, men designet er stramt og moderne, og en del af udstyret er sæder i imiteret dellæder, som er med til at løfte indtrykket. Opel skal også have et klap på skulderen for at beholde mange knapper, det gælder blandt andet knappen til at deaktivere vognbaneassistenten. Den har fået en prominent placering i midterkonsollen, så du slipper for at rode en undermenu igennem i bilens multimediesystem.
Kompakt kabine
De flere gode takter kan dog ikke skjule, at kabinen føles meget kompakt, og jeg har svært ved at finde en rigtig behagelig sædeposition, fordi jeg føler, jeg sidder for opret, uden at kunne få rattet tæt nok på mig. Udsynet virker også begrænset, specielt skråt bagfra.
Toyotas grå guld – Yaris Cross
Selv det at komme ind i bilen er lidt slidsomt. Som de fleste andre crossovers har Mokka en lettere hævet siddeposition, så man sætter sig ind i stedet for ned i bilen. Problemet er bare, at Mokka har en dørkarm, som ville kunne give en ringmur på en middelalderborg mindreværdskomplekser, og resultatet er, at jeg flere gange snubler ind i bilen, eller ligefrem klemmer et ben af en lukkende dør, fordi jeg har forregnet mig, når benet støder mod den høje kant.
Kongen af crossover – Nissan Juke er tilbage for fuld kraft
Selvom Mokka deler samme platform som Peugeot 2008, så er akselafstanden kortere, og det går ud over benpladsen på bagsædet. Der er faktisk ikke ret meget af den. Til gengæld er der rimelig plads til at parykken slipper for en boksekamp med taget. Bagagerummet er derimod ikke ret stort. Officielt er det på 350 liter med en høj og dyb læssekant, så hunde eller tunge indkøbsposer bliver et mas at få ind. Til sammenligning stiller en 2008 med 434 liter.
Sløv drivlinje
Testbilen er udstyret med den velkendte 1,2-liters PSA-motor med tre cylindre og turbo. Isoleret set gør maskinen det hæderligt, og i kombination med automatgear er der i alt 230 Nm fra 1.750 o/min, så Mokka kan sagtens flytte sig. Det er mere måden, den gør det på. For det første er der en del motorstøj ved acceleration, men værst er det med automatgearet, der har otte trin. Det er egentlig den japanske gearkasse-specialist Aisin, der står bag, og samme gearkasse finder du i mange bilmodeller, men jeg husker ikke, at jeg før har været træt af den. I Mokka virker den uoplagt i 1. og 2. medmindre du virkelig træder speederen i bund. Ligeledes skabes der en uhellig alliance mellem gearkasse og start/stop, når du kryber frem – eksempelvis når du skal parallelparkerer, hvor du skal helt op og nææææsten kysse bagkofangeren på bilen foran. Her kan motoren slukke og springe i gang flere gange, hvis du ikke frakobler start/stop-systemet.
Den praktiske Ford med det forkerte navn – Ford Puma
Køreegenskaberne er ikke synderligt dynamiske, så Mokka inviterer ikke ligefrem til sjov og ballade. Til gengæld rammer undervognen et godt kompromis, hvor affjedringen er sin opgave voksen – nemlig at skærme dig som passager fra vejens ujævnheder.
Lyddæmpningen kan dog ikke helt følge med, for specielt fra dæk og vejen trænger støj gennem kabinen, når man kører på motorvej, og det gør længere ture mere trættende, end de behøver at være.
Forførende og familievenlig Ford Kuga Plug-In Hybrid
Indgangsmodellen har 100 heste fra en motor uden turbo og noget mindre udstyr. Her er startprisen 220.000 kroner, som virker som en del, til trods for det tiltrækkende ydre. Det bliver dog helt galt, når man ser på prisen på testbilen – 300.000 kroner. Til den pris ville jeg nok vælge den førnævnte Peugeot 2008, for at få mere plads, eller alternativt en Ford Kuga Plugin Hybrid, hvor du både for mere plads og flere kræfter.