Golfklassens geisha – Mazda 3
Den nye Mazda 3 er Golf-klassens absolut smukkeste konkurrent - men heldigvis kan japaneren andet end at se godt ud.
Læs nuDen nye Mazda 3 er Golf-klassens absolut smukkeste konkurrent - men heldigvis kan japaneren andet end at se godt ud.
Læs nuTeknisk set indføres G-Vectoring Control i alle modelvarianter. Det er et nyt elektronisk system, der reducerer behovet for at korrigere retningen med styretøjet og giver færre uønskede karrosseribevægelser ved retningsskift til gavn for både køreegenskaberne og komforten.
Læs nuMazda 3 afløste den klassiske Mazda 323 tilbage i 2003, og det gjorde den med stil. Mazda 3 har lige siden været et rigtig velkørende og behageligt bekendtskab. Mazda 3 gør sig i klassen for de mindre mellemklasse biler, og her hører den til blandt de bedre biler. Især den tredje generation, som blev præsenteret tilbage i 2013, hvor den også var med i kapløbet om titlen årets bil i Danmark, har rigtig mange positive egenskaber at byde ind med.
Generelt kan man sige om samtlige tre generationer af Mazda 3, at de kører til topkarakter, og rent designmæssigt er de også ganske vellykkede. Hvis du er på udkig efter en ældre version af Mazda 3, altså første generation, så kig efter dem fra 2006 og frem, da den fik et lille facelift i 2006, hvilket betød væsentlig bedre støjdæmpning, som var et problem i allerførste udgave. Mazda 3 fås desuden kun som sedan og hatchback, så den kan ikke opfylde dine stationcar drømme.
Langt størstedelen af de Mazda 3, du kan finde på brugtbilsmarkedet er benzinversioner, det vil sige især enten en 1,6 liters eller 2.0 liters, mens 1,4 liters versionen er mere sjælden. Det samme er dieselversionerne, som skal have skiftet tandrem efter 240.000 kilometer. Det slipper du for med benzinversionerne, som kører med kæde frem for tandrem.
Ligegyldigt hvilken version af Mazda 3 du vælger, så skal du dog sørge for at rustbeskytte den.
Konkurrenter
Der er mange oplagte konkurrenter til Mazda 3. Vi kan nævne VW Golf, Toyota Auris og Peugeot 308
Udstyr
I anden og tredje generation er aircondition standard i Mazda 3, hvilket ikke var tilfældet i første generation, hvor de tre udstyrsniveauer hed Comfort, Touring og Sport, og der skal du kigge efter Touring eller Sport for blandt andet at få aircondition. Første generation halter i det hele taget på udstyrsfronten i forhold til anden og tredje generation. Anden generation kan blandt andet fås med varme i forruden, ligesom et bred vifte af sikkerhedsudstyr også er en del af anden og tredje generation, hold især udkig efter en såkaldt Technology pakke, der blandt andet kan overvåge blinde vinkler og inkluderer dæktryksmåling. Ellers er ting som varme i sæderne, el-ruder og centrallås standard i anden og tredje generation.