Den helt nye Mazda3 har netop haft verdenspremiere på den internationale biludstilling i Frankfurt, IAA. I starten af november er den klar til salg hos de danske Mazda-forhandlere, og det bliver til priser fra 199.990 kr. for en Mazda3 hatchback 1.5 med 100 hk og et righoldigt standardudstyr.
Mazda3 vil blive tilbudt i to karrosserivarianter: som 5-dørs hatchback og som 4-dørs sedan. Begge er de bygget op omkring Mazdas banebrydende SKYACTIV-teknologier, der sikrer sportslige køreegenskaber i kombination med lav vægt, lavt brændstofforbrug og et meget højt aktivt og passivt sikkerhedsniveau.
Markant og dynamisk KODO-design
Designet afslører hurtigt, at Mazda3 er en bil i den nye generation af biler fra Mazda. ”KODO – Soul of Motion” er navnet på den designlinje, der blev grundlagt med Mazda CX-5 og den nye Mazda6, og giver Mazda3 en meget markant og dynamisk fremtoning. Mazda3 er ikke blevet længere end før men derimod lidt lavere og bredere, ligesom akselafstanden er vokset med 6 cm til 270 cm. Det kommer især bagsædepassagererne til gode. Bagagerummet rummer 362 liter i Mazda3 hatchback og 419 liter i Mazda3 sedan.
Interiøret i den nye Mazda3 har også sin helt egen stil. Materialer i meget høj kvalitet møder et overskueligt instrumentbord med rene linjer og et reduceret antal kontakter og betjeningsgreb. Mange af bilens funktioner styres i alle modelvarianter på nær en via en såkaldt HMI Commander, der er placeret bag gearstangen, og en 7” trykfølsom farveskærm øverst på instrumentbordet.
Tre benzinmotorer, en dieselmotor
Motorprogrammet til Mazda3 består af tre benzin- og en dieselmotor. Alle er de af nyeste SKYACTIV-generation, hvilket blandet andet betyder, at de har samme kompressionsforhold på 14:1. Det er verdens højeste kompressionsforhold for en benzinmotor og verdens laveste for en dieselmotor. Resultatet er i begge tilfælde en mere effektiv forbrænding, der giver højere ydelse og lavere brændstofforbrug.
Man vælge mellem en helt ny 1,5-liters benzinmotor med 100 hk samt to versioner af den 2,0-liters benzinmotor, der allerede kendes fra Mazda6 og CX-5. De sidstnævnte yder henholdsvis 120 og 165 hk. Med 100 hk og 120 hk kører Mazda3 op til 20,0 og 19,6 km/l ved blandet kørsel efter EU-normen. Dieselmotoren er på 2,2 liter og yder 150 hk. Med denne motor er Mazda3 i stand til at køre op til 25,6 km/l ved blandet kørsel.
Som standard er alle motorer kombineret med en 6-trins manuel gearkasse med meget korte og præcise skift. Benzinmotoren med 120 hk og dieselmotoren kan mod merpris fås med en 6-trins automatisk gearkasse.
Fra veludstyret til overdådig
Som det også er tilfældet med den større Mazda6, vil Mazda3 blive tilbudt med tre forskellige udstyrsniveauer med navnene Core, Vision og Optimum. Optimum er højeste niveau med blandt andet Head Up-display, BOSE-stereoanlæg, 18” letmetalfælge, bi-Xenon-forlygter og meget mere. Men allerede i laveste udstyrsniveau, Core, får man blandt andet aircondition, el-ruder for og bag, fjernbetjent centrallås og 3-trins sædevarme foran. Vision-udstyret ligger mellem de to og omfatter blandt andet 16” letmetalfælge, 7” trykfølsom farveskærm, HMI Commander, Bluetooth, P-sensorer og mørktonede bageste sideruder og bagrude.
Avanceret sikkerhedsudstyr
Sikkerhedsudstyret i den nye Mazda3 er et kapitel for sig selv. Fra Vision er Mazda3 som standard udstyret med Smart City Brake Support og Rear Vehicle Monitoring. Mazda3 Optimum kan mod merpris bestilles med en sikkerhedspakke bestående af Mazda Radar Cruise Control, Lane Departur Warning og High Beam Control.
Priser fra kr. 199.990,-, hatchback og sedan til samme pris
Hatchback-versionen af den nye Mazda3 kommer til salg i Danmark i november i år, og i januar 2014 følger sedan-versionen. Priserne kommer til at begynde ved kr. 199.990,- for en Mazda3 hatchback med den nye 1.5-liters SKYACTIV-benzinmotor og udstyrsniveauet Core. De øvrige priser kan ses i grafikken til højre.
Bemærk, at der ikke er nogen merpris for Mazda3 Sedan, der koster nøjagtig det samme som Mazda3 Hatchback i de sammenlignelige versioner.
Mazda3 Hatchback |
Udstyr |
Km/l |
Pris ekskl. levering |
1.5 SKYACTIV-G 100 hk |
Core |
19,6 |
Kr. 199.990,- |
1.5 SKYACTIV-G 100 hk |
Vision |
19,6 |
Kr. 229.990,- |
2.0 SKYACTIV-G 120 hk* |
Vision |
19,6 |
Kr. 246.990,- |
2.0 SKYACTIV-G 165 hk |
Vision |
17,2 |
Kr. 266.990,- |
2.0 SKYACTIV-G 165 hk |
Optimum |
17,2 |
Kr. 296.990,- |
2.2 SKYACTIV-D 150 hk* |
Vision |
24,4 |
Kr. 295.990,- |
2.2 SKYACTIV-D 150 hk** |
Optimum |
24,4 |
Kr. 325.990,- |
Mazda3 Sedan (fra januar 2014) | |||
1.5 SKYACTIV-G 100 hk |
Vision |
20,0 |
Kr. 229.990,- |
2.0 SKYACTIV-G 120 hk* |
Vision |
19,6 |
Kr. 246.990,- |
2.2 SKYACTIV-D 150 hk |
Vision |
25,6 |
Kr. 295.990,- |
2.2 SKYACTIV-D 150 hk |
Optimum |
25,6 |
Kr. 325.990,- |
* Kan leveres med
automatgear |
Kr. 25.000,- | ||
** Kan leveres med
automatgear |
Kr. 30.000,- | ||
Xenon-pakke til Vision
kr. 15.000,- |
Kr. 15.000,- | ||
Mazda Radar Cruise
Control til Optimum |
Kr. 30.000,- | ||
Metallakering |
Kr. 6.000,- | ||
Speciallakering (Soul
Red) |
Kr. 7.000,- |