Hold på hat og briller, nu kommer der en fed elektrisk version af den klassiske GTI fra Volkswagen. Den er designet ud fra den legendariske Golf 1'er og lander i 2027. Konceptet blev vist på IAA-Mobility-bilmessen i München og bygger på den elektriske billig-bil kaldet ID. 2all.
Det er nye tider i bilindustrien, vi skal jo til at køre elektriske biler allesammen lige om lidt, men nogle ting er bare for legendariske til at kyle ud med badevandet. En sådan ting er GTI'en der i 1976 forvandlede den almindelige husmorGolf til en lokal rallybil, og siden har hver Golf haft sin legendariske GTI, nogle mere legendariske end andre.
Se alle elbiler til salg på biltorvet.dk her.
Den køreglade entusiasme forsøger VW at holde fast i med det nye koncept, som er designet efter ur-GTI´en, hvor den første forskel af mange, er at I'et nu står for Intelligent, som i intelligente løsninger og ikke Indsprøjtning, for indsprøjtningssystemet, som i den første af slagsen, fik hevet 110 hestekræfter ud af den firecylindrede standardmotor på 1,6 liter og normale 75 hestekræfter. Det vel at mærke til blot 840 kilo bil.
Tysk lir går amok
Som et andet bilspil, eller det som tyskerne kalder en dynamisk tidsmaskine, kan man vælge, hvilken legendarisk GTI, den nye elbil skal efterligne. Jo, der er en knap på midterkonsollen, kaldet GTI Experience Control, der styrer lyde, drivlinje, kunstige gearskifte og styretøj, så det føles som den første GTI, eller en Golf GTI II 16V fra 1986 eller hvad med GTI IV 25-årsjubilæumsmodellen fra 2001?
Elektrisk køreglæde - brugttest af Porsche Taycan
Det kan lade sig gøre, fordi elmotoren let lader sig manipulere med den rette programmering - og det har tyskerne så udnyttet til max.
Med til at friske oplevelsen op, er, at ID'eren arver et front-spærredifferentiale fra de nuværende fossilbiler GTI og Clubsport.
Lille fordi den skal betales
Jo, jo, når tyskerne går retro, går de hele vejen, men fedt er det, at konceptet er bygget på den bilige og relativt lille ID.2all, og det er netop hensigten, at den nye GTI skal være en bil, man har råd til, præcis som sine fossile forgængere.
ID.GTI bliver 4,1 meter lang, med en akselafstand på 2,6 meter, og med sine 20 tommer-hjul med 245/35-dæk, giver det et lille udhæng i begge ender, som får den til at se rap ud. Den bliver halvanden meter høj og lige så bred som skribenten af dette skriv er lang -1,84 meter.
MG4 er sjov, billig og praktisk – men langtfra perfekt
Vognen har masser af detaljer fra de gamle vogne, blandt andet en hækspoiler og logo'er alle de rigtige GTI-steder og indenbords er sæderne skotskternet på en ny måde, mens golfbold-gearknoppen introduceret i den første GTI, er endt som en designfeature på GTI Experience Control-knappen i elbilen.
Men der er også nye ting, som jo indtil videre er i konceptbilen, så det er jo slet ikke sikkert, det kommer i en produktionsbil - men headup-displayet er udvidet til at gælde nærmest hele forruden, så også passageren kan kigge med, og har kan man via en GTI-knap på rattet se fx Nurburgringen, og hvorhenne på ruten ID'eren befinder sig og holde øje med omgangstiderne.
Det normale display på 10.9 tommer, vil vise de helt rigtige instrumenter fra de gamle vogne når tidsmaskineknappen aktiveres, og den har samme 12,9-tommer midterskærm som resten af ID-flokken, ligesom den jo også bygges på samme MQB-platform. Dvs. samme som din ID.3, ID.4, ID.5, ID.7 eller Buzz eller ID.2all, når den kommer - men den kører nok lidt friskere.
Kom tættere på den elektriske Passat – alt om VW ID.7
Der er absolut ingen specifikationer ude endnu, andet end at den har forhjulstræk, hvilket jo er lidt anderledes end de andre ID'ere, ærgeligt nok faktisk. MQB-platformen har motorer med op til 204 hestekræfter, men en GTI må gerne have lidt flere, men lad os se, der er jo lidt tid til 2027, hvor den ankommer.
VW ID. Buzz: Perfekt til familien – ikke til langtur
Se alle elbiler til salg på biltorvet.dk her.