Volkswagen koncernen skruer endnu en gang op for budgettet til elbiler, hybridteknologi og digitalisering over de næste fem år. I alt vil de investere cirka 73 milliarder euro, svarende til utrolige 543 milliarder kroner.
Volkswagen-gruppen har haft den helt store pengepung oppe. Verdens største bilproducent har besluttet sig at øge budgettet til blandt andet elbiler endnu mere end hidtil. Over de næste fem år, vil koncernen således bruge cirka 73 milliarder euro, svarende til 543 milliarder kroner. Beløbet er astronomisk og ikke helt til at forstå, men til sammenligning forventes udgifterne til det offentlige Danmark for 2021 at blive 1.234 milliarder kroner.
Den elektriske folkevogn – kan VW ID.3 blive Årets Bil
Udgifterne til nye produktionsfaciliteter samt forskning i og udvikling af fremtidens teknologier øges dermed fra 40 til 50 procent af de samlede udgifter, som er på cirka 150 milliarder euro eller 1.117 milliarder kroner.
Fart på digitaliseringen
Planen omfatter en markant forøgelse af investeringerne inden for digitalisering, hvor der frem til midten af dette årti vil blive investeret cirka 200 milliarder kroner og dermed dobbelt så meget som tidligere planlagt. Der investeres cirka 260 milliarder kroner i elektrisk mobilitet og cirka 82 milliarder kroner i hybridteknologi til modelprogrammet. Det forklarer administrerende direktør Herbert Diess.
Vi har allerede tidligt banet vejen for omstillingen til en elektrisk fremtid i Volkswagen-koncernen, og vi er i dag førende på verdensplan med vores elektriske platforme og store udvalg af elbiler. I de kommende år bliver det afgørende også at nå en førerposition inden for software til biler. Det er en forudsætning for i fremtiden at kunne imødekomme folks behov for individuel, bæredygtig og fuldt ud opkoblet mobilitet. Derfor har vi fordoblet investeringerne i digitalisering.
Volkswagen skruer op for ambitionerne – vil nå én million elbiler allerede i 2023
De nye investeringsplaner bygger på en forventning om, at den globale økonomi vil vokse moderat over de næste fem år. Også for de enkelte markeder forudsættes en moderat vækst med regionale forskelle. Forøgelsen af produktiviteten med 30 procent og besparelser i administrationen skal sikre finansieringen af omstillingen. Desuden arbejder koncernen konsekvent med optimering af produktporteføljen. Således bliver modelvarianter, motor-gearkasse-kombinationer og udstyr med lav efterspørgsel skrinlagt med henblik på at reducere kompleksiteten og øge effektiviteten i porteføljen. Planen omfatter ikke joint venture-selskaberne i Kina, da disse ikke er en del af konsolideringskredsen og selv finansierer deres investeringer i fabrikker og produkter.
Elektrisk mobilitet og hybridteknologi
Volkswagen sigter mod at blive klimaneutral i 2050, og planlægger at lancere cirka 70 rent eldrevne modeller indenfor de næste 10 år, hvor omkring 20 af disse er allerede introduceret, og yderligere 50 følger. Desuden er der planlagt 60 hybridmodeller frem mod slutningen af dette årti, og lidt over halvdelen af disse er allerede i produktion nu.
VW’s elektriske SUV skal omvende danskerne
Antallet af de 100 % eldrevne modeller, der er projekteret frem mod 2030, ligger i henhold til planlægningsrunden på 26 millioner enheder. Deraf er cirka 19 millioner biler baseret på den modulopbyggede elektrificeringsplatform (MEB), eksempelvis Volkswagen ID.3, og størstedelen af de øvrige syv millioner biler er baseret på High-Performance-platformen PPE – en ny platform til blandt andet Audi og Porsche. Hvad angår hybridbiler, regner koncernen med at producere cirka syv millioner enheder i samme periode.
Deutschland über alles
Med sine investeringer i de tyske fabrikker styrker Volkswagen, som en af landets største industrikoncerner, produktionen i landet og driver samtidig omstillingen til en bæredygtig og mere digitaliseret økonomi med fremtidssikrede arbejdspladser. Foruden Sachsen bliver Niedersachsen det andet centrum for elektrisk mobilitet i Tyskland. På fabrikken i Salzgitter investerer koncernen omkring syv milliard kroner i den strategisk vigtige batteriteknologi. Sammen med den svenske joint venture-partner Northvolt opfører man en celleproduktionsenhed, som starter fra 2024 og dermed vil styrke Tysklands konkurrencedygtighed.
Volkswagen investerer 1,3 milliarder kroner i fremtidens batterier
Fabrikken i Wolfsburg skal producere endnu en model: En ny SUV til det europæiske marked skal fra 2024 produceres der. I Wolfsburg produceres i forvejen hele Golf-familien med alle dens modelvarianter, Volkswagen Tiguan og Seat Tarraco. Foruden den komplet eldrevne ID.Buzz vil Volkswagen Erhvervsbiler i Hannover fremover også producere tre eldrevne D-segment SUV-modeller for andre mærker i koncernen. Dermed accelererer fabrikken i Hannover sin allerede påbegyndte omstilling til elektrisk mobilitet.