Suzuki sender Vitara i manegen igen med et opdateret hybridsystem. Det kan stadig ikke lades fra en stikkontakt, men har til gengæld sin fordel i bykørsel.
Suzuki er gået all-in på den benzinbesparende hybridteknik, som over de sidste par år er blevet standard i samtlige personbiler i modelprogrammet. Og nu er Suzuki så klar med det nye S-Hybrid system, der først får premiere i Vitara-modellen, og til efteråret også tilbydes til den nye S-Cross model.
Suzuki S-Cross er blevet frisk at se på – men hold dig fra topmodellen
Den nye Vitara 1,5 S-Hybrid model afløser den nuværende Vitara 1,4 48V Hybrid med automatgear. Under motorhjelmen ligger en energieffektiv 1,5 Dualjet benzinmotor med 102 hestekræfter, der arbejder sammen med en stærk elmotor på 33 hestekræfter, som får strøm fra et 140V hybrid-batteri. Kræfterne sendes ud til forhjulene via en ny automatisk manuel gearkasse med seks trin, der også kan betjenes manuelt.
Suzuki Jimny Van har mistet bagsæderne, men beholder charmen
Til daglig drives Vitara S-Hybrid af benzinmotoren, af elmotoren eller begge på samme tid. Det styres helt automatisk og afhænger af hastigheden, speeder-påvirkningen og opsamlingen af strøm på batteriet. Ved acceleration og overhaling går elmotoren ind og leverer ekstra kræfter, og ved kørsel med en konstant hastighed på op til 80 km/t vil benzinmotoren under bestemte forhold slukke, og bilen udelukkende køre på strøm. I praksis betyder det, at man især vil opleve at køre på strøm over korte distancer i byen og ved kørsel med lav belastning på landevej.
Uden kabel
S-Hybrid systemet er uden kabler, da bilen lader strøm på hybridbatteriet under kørslen. Det sker hver gang der motorbremses eller når bilen nedbremses. Og når bilen køres med en konstant hastighed og lav belastning, udnytter elmotoren også benzinmotorens omdrejninger til at lade batteriet op. Det er derfor nemt at samle strøm op ved helt almindelig brug af bilen.
Lease dig i himlen med en dansk Caterham
Vitara S-Hybrid kører efter WLTP-normen 18,9 km/l ved blandet kørsel, hvilket er cirka 30 procent længere på literen end en Vitara med automatgear fra før den fik hybridteknik. Det er ikke imponerende, når man er vandt til at høre om et forbrug, som er langt over 50 km/l fra pluginhybrider. Problemet med dem er bare, at de sjældent lover, hvad de holder, og i hvert fald ikke uden at batteriet skal toppes op konstant. I Vitara S-Hybrid system har man et højere forbrug, til gengæld er det det samme altid, og specielt ved bykørsel og kørsel med lav hastighed har man en fordel. Da det er her elmotoren kan gå ind og drive bilen på strøm. Det er også tydeligt at se i WLTP-opgørelsen for kørsel med lav hastighed. Den siger nemlig 21,3 km/l for Vitara S-Hybrid.
Masser af udstyr til priser fra 289.990 kroner
Fordi den nye Vitara ikke kan lades via en stikkontakt, opnår den heller ikke de store forbedringer på forbrug, og dermed ikke store afgiftsrabatter. Så når Suzuki introducerer dey nye S-Hybrid system, bliver det i to udstyrsvarianter - Active til 289.990 kroner og Adventure til 309.990 kroner. Det svarer til en merpris på 40.000 for automatgearkasse og S-Hybrid teknikken.
Suzuki Swift Sport – for 224.990 kroner tørre tæv
Begge versioner har fx blindvinkel-advarsel, aktiv fartpilot, LED lygter for og bag, multimediesystem, automatisk klimaanlæg, nøglefri betjening og alufælge. Og i Adventure versionen toppes der fx op med et stort el-betjent panoramasoltag, indtræk i læder/ruskindstof, parkeringssensor for og bag samt navigation.