SEAT er fortsat privatkøberens foretrukne gulplademærke
Efter at have analyseret konsekvenserne af afgiftsomlægningen er SEAT igen optimistiske i forhold til mærkets fremtidige position på det danske bilmarked.
SEAT personbiler falder med op til 16.000,- kroner, mens varebilerne stiger med ca. 17%.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Altea Van og flertallet af de danske gulpladebiler er steget noget i pris. Men som direktør Søren Worck Jepsen udtrykker det med et glimt i øjet:
"der er fortsat masser af penge at spare hvis man kan undvære bagsædet i en Altea på gule plader".
"Den typiske Altea Van kunde har valgt bilen pga af dens sportslige køreegenskaber, design og ikke mindst value for money. Vi tror ikke at alle disse kunder skifter fra gule til hvide plader eller går ned i bilstørrelse for så at skulle undvære alt det, der i sin tid gjorde at de valgte en Altea Van", tilføjer en optimistisk Søren Worck Jepsen.
På personbilssiden drager SEAT modellerne afgiftsmæssig fordel af et højt sikkerheds- og udstyrsniveau parret med brændstoføkonomiske benzin- og dieselmotorer.
Den nye SEAT Altea XL har alle kvaliteterne til at blive "Familien Danmarks" foretrukne stationcar. Og Altea XL er bestemt ikke blevet mindre attraktiv efter at både diesel- og benzinmodellerne er faldet i pris.
Således er 1,8 Turbo Stylance versionen med 160 hk og 250 Nm faldet til 297.961,- kroner, mens 1,9 TDI versionen, der kører hele 18,5 kilometer pr. liter diesel, falder til 277.102,- kroner.
Priseksempler
Ibiza 1,4 TDI 70 hk Reference falder fra 181.363 til 165.486 kr.
Leon 1,6 102 hk Reference falder fra 219.990 til 215.402 kr.
Leon 1,9 TDI 105 hk Reference falder fra 260.277 til 244.892 kr.
Altea 1,9 TDI 105 hk Reference falder fra 279.552 til 266.668 kr.
Altea XL 1,8 TFSI 160 hk Stylance falder fra 305.844 til 297.961 kr.
Altea XL 1,9 TDI 105 hk Reference falder fra 289.990 til 277.102 kr.
Altea 1,9 TDI 105 hk Reference Van stiger fra 132.500 til 155.772 kr.
Altea 1,9 TDI 105 hk Stylance Van stiger fra 175.798 til 205.731 kr.
Altea 2,0 TDI 140 hk DSG Aut. Stylance Van stiger fra 198.548 til 231.982 kr.
(Van priser er inkl. moms)