Går du og overvejer en elektrificeret bil som næste bil, så skal du til at rykke nu. På både elbiler og plugin-hybrider stiger nemlig med udgangen af 2021, og med den store efterspørgsel, der er nu, risikere du en prisstigning, skriver FDM.
Præcis 24,8 procent af nyregistreringerne for april 2021 var elbiler eller plugin-hybrider. Der er rift om de elektrificerede biler, som får en klækkelig rabat på afgiften, og det skaber stor efterspørgsel og længere leveringstider. Faktisk er der risiko for, at bilen, du bestiller, slet ikke kan nå at blive leveret i 2021, og så skal du være opmærksom på, at din bil kan blive dyrere.
Vi kører Polestar 2 – er det på tide at sælge Teslaen?
Fra 2022 justeres nemlig både bundfradrag og batterifradrag på elbiler og plugin-hybrider en smule, mens CO2-tillæg og indfasning af afgift på lavemissionsbiler også vil påvirke afgiften på plugin-hybrider, der dermed stiger i pris.
Så dyrt bliver det
Konkret betyder ændringerne, at en gennemsnitlig plugin-hybrid til 250.000 kroner stiger omkring 10.000 kroner i afgift, mens plugin-hybrider til 450.000 kroner stiger 20.000 kroner, viser beregninger, FDM har lavet. For elbiler vil de nye højere afgifter først ramme biler, der koster fra ca. 500.000 kroner og op. Her stiger afgiften med 12.000 kroner.
Fiat 500e – den elektriske Fiat du må eje
Bilmarkedet er på mange måder helt elektrisk. Hver fjerde solgte bil har i år været helt eller delvist elektrisk, og på flere bilmodeller er efterspørgslen nu så stor, at det ikke er sikkert, at de kan leveres i år. Overvejer man at købe en plugin-hybrid, vil det være en klar fordel at få den indregistreret i 2021, og ikke efter nytår, hvor afgiften stiger. Det er nemlig ikke købstidspunktet, men hvornår en bil indregistreres, der er afgørende for, hvad afgiften er, siger chefkonsulent i FDM, Ilyas Dogru.
Den elektriske Audi Q4 bliver fed og får skarpe priser
Vil man undgå, at ens nye plugin-hybrid eller elbil ender med at blive dyrere, end man havde tænkt sig, bør man spørge ind til leverigsdatoen og sikre sig, at den er på den rigtige side af nytår, anbefaler FDM.
En slutseddel er et juridisk bindende dokument, der ikke kan fortrydes. Er man i tvivl om, om afgiften vil stige på den bil, man ønsker at købe, er det FDMs anbefaling, at man får indført et forbehold i aftalen med forhandleren. Helt som ved tidligere afgiftsændringer, siger Ilyas Dogru.