Siden 1981 er der solgt mere end 2,6 millioner Fiat Ducato og dermed er Ducato også den suverænt bedst sælgende varebil fra Fiat Professional. Fra at være et europæisk anliggende er Fiat Ducato i dag en verdensbil med salg i mere end 80 lande. Med tilførsel af mere teknologi og med udviklingsfokus lagt på robusthed, pålidelighed og effektivitet har Fiat Professional skabt en ny fantastisk varebil med et væld af nyheder:
• Nyt State-of-the-art funktionelt design med LED kørelygter
• Ducato fås som varebil i 4 længder og 3 højder med en kassevolumen på mellem 8 og 17m3
• Totalvægt op til 4.400 kg
• Nye udstyrsversioner - Classic, Tecno og Lounge
• Nyt interiør, nye sæder og ny revolutionerende multifunktionsholder til f.eks. iPad og iPhone
• MultiJet II motorer med et forbrug blandt de bedste i klassen - op til 17,2 km/l
• Standardudstyret med elektronisk stabilitet/kontrolsystem (ESP), load adaptive control (LAC) og Hill Holder.
• Standardudstyret med radio, MP3-afspiller og Bluetooth-teknologi
Kendetegnet for den nye Fiat Ducato er mere teknologi, rationel kapacitet og en enestående driftsøkonomi. Teknologien ses allerede i det udvendige design – et resultat af state-of-the-art design kombineret med ægte varebils-DNA. En udvikling og videreførsel af Fiat Professionals evne til at formidle følelsen af dynamik, robusthed og funktionalitet. Et design, der også rummer visionen om reducering af udgifter til reparationer i forbindelse med skader på bilen - f.eks. i form af den 3-delte forkofanger.
Indenfor forsætter de nye designlinjer med 3 nye udstyrsversioner - Classic, Tecno og Lounge - der tilbyder varierende raffinement og elegance , med blandt andet helt nye sæder og en ny kopholder integrereret i midterkonsollen. Den nye Fiat Ducato er også den første bil i klassen med en genial multifunktionsholder på instrumentbordet, der er kompatibel med alle enheder af smartphones og tablets – en stor hjælp i dagligdagen for den travle håndværker.
På motorsiden taler teknologien sit eget sprog. Med et forbrug på kun 17,2 km/l og CO2 emission så lav som 158 g/km ved kombineret kørsel er Fiat Ducato blandt de bedste i klassen. Dette er takket være de innovative MultiJet II motorer, der kommer i følgende versioner: 2,0 MultiJet 115 hk , 280 Nm ( 5-trins gearkasse) 2.3 MultiJet 130 hk , 320 Nm ( 6-trins gearkasse). 2.3 MultiJet 150 hk, 350 Nm ( 6-trins gearkasse). 3,0 MultiJet 180 hk , 400 Nm ( 6-trins gearkasse) . En optimeret ComfortMatic automatisk gearkasse fås som ekstraudstyr til MultiJet 2.3 og 3.0. På disse motorversioner er servotronic ligeledes standardudstyr.
Den generelle driftsøkonomi er også forbedret gennem reduktion af bilens vægt samt en øget nyttelast. En eksempel på dette, er det særlige baghjulsophæng i kompositmateriale, der både er lettere og stærkere. Samtidigt er både karrosseri, bremser og kobling blevet stærkt optimeret med henblik på bedre præstationer og længere holdbarhed.
På sikkerhedsområdet står den nye Ducato stærkere end nogensinde. En lang række sikkerhedssystemer bidrager til den banebrydende sikkerhed. F.eks. øges bilens aktive sikkerhed med standardmonteret elektronisk stabilitet/kontrolsystem (ESP), med forbedret krængningsstabilisering, der både øger komforten og beskytter lasten mod uventede bevægelser. Andre standardmonterede sikkerhedssystemer er load adaptive control ( LAC), Hill Holder, anti-spin ( ASR) og elektronisk bremseassistent system (EBA). Som ekstraudstyr leveres hi-tech systemer som Fiats Traction + system med Hill Descent, vognbaneskift advarselssystem og vejskilt genkendelsessystem.
Infotainmentudstyret omfatter standardmonteret radio med Bluetooth-teknologi og MP3-afspiller og ekstraudstyret omfatter bl.a. 5 " farve touchscreen , bakkamera og indbygget navigation, samt DAB radio.
Den nye Ducato vil kunne fås som kassevogn, som chassis med enkelt- eller dobbeltkabine og til passagertransport som combi og bus. Kombineret med de forskellige motorer og gearkasser vil Ducato kunne konfigureres i over 10.000 varianter.
Den nye Fiat Ducato har premiere hos de danske Fiat Professional forhandlere midt i juli.