MG4 glimrer ved at være en billig elbil, som klarede sig ret godt sidste gang, der var årets bil i Danmark, fordi du får meget bil for pengene. Den salgstaktik holder MG hårdt fast i med to nye medlemmer af MG4-familien.

Kommende købere står nemlig nu overfor valget mellem en hurtig bil eller en fornuftig bil, som kan køre langt. 

MG4 er sjov, billig og praktisk – men langtfra perfekt

De to nye varianter som er væltet ud af transformatorskabet, er først en MG4 Extended Range, som byder på baghjustræk med 245 hk og et nyt batteri på 77 kWh, hvilket skulle række til 520 kilometer. Den klarer opladning fra 10 til 80 procent på 38 minutter med en max ladeeffekt på 140 kW og 0-100 km/t på 6,5 sekunder.

Biltorvet har kørt denne vogn og den er ganske kvik faktisk - langt de fleste vil kunne "nøjes" med den.

Se alle MG4 til salg på biltorvet.dk her. 

Er man til mere, så er der jo raketten MG4 Xpower, der byder på 435 festlige kræfter og 600 Nm. Faktisk er Xpower et navn MG har båret før. Det kommer fra Xpower SV, en sportsvogn lavet i årene 2003-2005 i kun 82 eksemplarer med en Ford V8'er med op til 385 hestekræfter. Det slår den nye jo så.

Desuden har MG4 Xpower firehjulstræk, hvor baghjulsmotoren er den dominerende, og når der så er brug for mere acceleration, slår forhjulenes motor til. Bilen vejer en spids over 1800 kilo og accelerer fra 0-100 km/t på små 3,8 sekunder via et nyt launch-system og laver mellemaccelerationen 80-120 km/t på 2,8 sekunder. 

Samme lave pris 
Den kører med det gamle batteri på 64 kWh, og det rækker til små 385 kilometer. Når det går den anden vej, kan den rasle fra 100 km/t til 0 på 33,9 meter, pga. større, ventilerede bremser. Desuden har den hårde dæmpning og affjedring, for at tøjle maskineriet. En ny knap i menuskærmen åbner for et ret detaljeret telemetri-system, hvor du kan holde øje med omganstider, bremsepunkter, fart i svingene og den slags lir når du tager den på en racerbane. 

Den bedste nyhed er, at de to nye koster det samme - én krone under 300.000 kroner. 

Hold øje med mediet her, hvor vi snart er klar med en anmeldese af den store model, så du ved, hvilken version mon passer bedst til dig. 

Årets Bil 2023 – her finalisterne - MG4 er med i toppen

Samtidig får også de gamle familiemedlemmer, Nordic Edition og Luxury en opdatering med andre fælge, bagrudevisker, one-pedal regenereringssystem og en forbedret ladekurve, som skærer nogle minutter af lynladetiden. MG4 Nordic Edition får desuden læderrat.

Læs vores anmeldelse af MG4 Luxury her.

 

MG4 Electric-serien

 

MG4 Nordic Editon

MG4 Luxury

MG4 Extended Range

MG4 XPOWER

Rækkevidde (WLTP)

350 km

435 km

520 km

385 km

Batteri- kapacitet

51 kWh

64 kWh

77 kWh

64 kWh

Pris (Kr.)

229.999

279.999

299.999

299.999

 

Leasingpriserne er også klar:

 

 

Udbetaling

Mdl. Ydelse v/15.000km

MG4 Nordic Edition MY23

3.295

3.295

MG4 Nordic Edition MY23

9.995

2.995

MG4 Extended Range MY23

3.995

3.995

MG4 Extended Range MY23

19.995

3.495

MG4 XPower MY23

19.995

3.995

 

 

 

Se alle elbiler til salg på biltorvet.dk her.