Skoda er tilbage med den ultimative danskerfavorit – Octavia. Den får større bagagerum, headup-display og massagesæder, og så bliver den grønnere i en ny hybridversion med en rækkevidde på 55 kilometer.
Octavia er en bil, der sjældent får blodet til at dunke hurtigere. Den er simpelthen indbegrebet af snusfornuft, og måske derfor er den ganske populær i Danmark. Den blev introduceret i 1996, og i dag kører der 48.370 modeller på de danske veje, men Octavia kan ikke holdes sig evigt ung på snusfornuft alene, så tjekkerne har præsteret en ny, fjerde generation proppet med teknologi.
Et tjekkisk homerun – Skoda Scala imponerer
Forsæderne er nye og bedre ergonomisk udformede og har elektronisk indstilling af lændestøtten og kan tilmed fås med massagefunktion og køling. Den nye Octavia bliver første Skoda, som kan udstyres med head-up-display, hvor informationer som hastighed, navigation og genkendelse af trafikskilte vises på forruden i førerens synsfelt. Den fås også med et nyt digitalt cockpit, ligesom den 10,25 tommer store skærm kan arbejde sammen med midterkonsollens skærm om at vise navigationen, og systemet kan styres med håndbevægelser og ved at tale til Skodas digitale assistent.
Smart sikkerhed
Den nye Octavia er udstyret med Collision Avoidance Assist. Når systemet opdager, at man er ved at kollidere med en fodgænger, cyklist eller en anden bil, øger systemet ratudslaget, så man skal dreje mindre på rattet for at foretage undvigemanøvren. Et andet nyt system er Turn Assist, som advarer og ultimativt bremser, hvis der kommer trafik forfra eller bagfra ved venstresving. Det handler ligeledes om bagfrakommende trafik, når Exit Warning advarer føreren, hvis vedkommende er ved at åbne sidedøren, så en cyklist eller en bil kører ind i den. Og Traffic Warning er forudseende ved at advare mod forestående stop i trafikken ved eksempelvis trafikpropper.
Her er priserne på Skoda nye crossover - Kamiq starter fra under 200.000 kroner
Der er også mulighed for Predictive Cruise Control, som er en videreudvikling af dynamisk fartpilot. Predictive Cruise Control bruger billeder fra kameraet i forruden og data fra navigationsanlægget til at holde øje med sving og fartgrænser og tilpasser på forhånd farten derefter.
Den nye Octavia har selvfølgelig Skodas smarte Simply Clever-løsninger som isskraberen i tankdækslet. Men i den nye Octavia har paraplyholderen i førerens sidedør fået følgeskab af en holder til en børste i den anden fordør, så man kan feje sne af bilen eller smuds af måtterne. Bag på forsæderne er bagsædelommerne suppleret med særlige smartphone-lommer.
Mere plads og power
Skodas hofnummer er plads, og man bliver overrasket over, hvor rummelig Octavia, men det er altså lykkes Skoda at proppe endnu mere plads i den nye variant. I stedet for 610 liter tager den nye stationcar-version 640 liter i bagagerummet, da den er blevet 2,2 centimeter længere. Hatchback-versionen er blevet 1,9 centimeter længere, og begge biler har fået 0,5 centimeter ekstra benplads til bagsædet, så der nu er 7,8 centimeter. For ekstra plads i kabinen får Octavia, som den første Skoda, shift-by-wire-teknologi, hvor man kan undlade den normale DSG-gearvælger, og erstatte den med en lille gearvælger, der optager minimal plads mellem forsæderne.
Skynd dig - Skoda tilbyder gratis serviceaftale på den faceliftede Superb
Motorprogrammet ligner resten af Volkswagen-koncernen, og mest interessant bliver den nye hybridversion med en elmotor på 102 hestekræfter og en TSI-benzinmotor på 156 hestekræfter. Tilsammen yder de 204 hestekræfter. Batteriet er på 13 kWh, og det giver en rækkevidde på el alene på 55 kilometer (WLTP). Den nye Octavia er desuden Skodas første mild-hybridbil. Det er en 1.0 TSI eTEC DSG med 110 hestekræfter eller en 1.5 TSI eTEC DSG med 150 hestekræfter, som er udstyret med en remdrevet 48 V-startermotor og et 48 V-litium-ion-batteri. Batteriet opsamler energien fra opbremsninger, som startermotoren så bruger til at hjælpe benzinmotoren ved accelerationer og til at trille på el alene. Det sparer brændstof og mindsker CO2-udledningen.
To nye 2.0-dieselmotorer fås med henholdsvis 115 hestekræfter og 150 hestekræfter med manuelt eller DSG-gear og 200 hestekræfter med DSG-gear. Desuden findes en 2-liters benzinmotor med 200 hestekræfter, DSG-gear og firehjulstræk.
Skoda Octavia forventes at få danmarkspremiere i sommeren 2020.