Skodas praktiske familie-crossover lander i Danmark til januar med en startpris på under 200.000 kroner og det største bagsæde i klassen.
Skoda spytter højbenede modeller ud for tiden. Kodiaq er tjekkernes store bjørn, Karoq er den mellemstore crossover, og nu kommer familiens nye lille, Kamiq. Og faktisk er den ikke så lille. For selvom den er baseret på samme platform som Volkswagen T-Cross og Seat Arona, så er den faktisk mere rummelig end begge, da akselafstanden er 10 centimeter længere. Og næsten al den plads kommer bagsædepassagerne til gavn.
Her finalisterne til Årets Bil 2020
Med en frapris på 194.995 kroner bliver Skoda Kamiq 1.0 TSI 95 hestekræfter Active billigste udgave, eller 16.005 kroner dyrere end Seat Arona og 4.994 kroner billigere end Volkswagen T-Cross. Active-varianten er ret skrabet, men heldigvis ikke på sikkerhed, hvor den stiller med både frontassistent med udvidet fodgængerbeskyttelse, vejbaneassistent, syv airbags, multikollisionsbremse og eCall – automatisk nødkald. Der medfølger også ŠKODA Care Connect i ét år, hvor man via en app blandt andet kan få notifikationer, hvis bilen overskrider en brugerdefineret fartgrænse eller kører ind i/forlader et brugerdefineret område.
En appelsin i VW's turban - Volkswagen T-Cross
Komfortudstyret omfatter el-ruder foran, Swing-infotainmentsystem med DAB+ og Bluetooth-opkobling. Derudover har udstyrsniveauet Active f.eks. sort tagræling, lysassistent med coming home/leaving home-funktion samt forlygter med LED-kørelys.
Husk paraplyen til en regnvejrsdag
Næste udstyrsniveau er Ambition, hvor priserne starter ved 219.995 kroner med 95 hestekræfter. Med det udstyrsniveau følger bl.a. 16 tommer alufælge, designelementer i sølv-look på stødfangerne, aircondition, el-ruder for og bag, træthedsregistrering, armlæn foran med Jumbo Box, fartpilot med hastighedsbegrænser, paraply i førerdøren, udtagelig LED-lygte i bagagerummet og 3-eget læderrat.
Årets Bil er stadig en dansker-darling – Seat Arona diesel
Udstyrsniveauet Ambition kan fås med flere forskellige motorer. Således er der også 115 hestes variant af samme 1-liters TSI-motor til 227.995 kroner, 1.5 TSI ACT med 150 hestekræfter til 251.995 kroner og dieselmotoren 1.6 TDI med 115 hestekræfter til 244.995 kr. De tre motorer fås desuden med 7-trins DSG-automatgear til 20.000 kroner.
Et tjekkisk homerun – Skoda Scala imponerer
Style er Kamiqs højeste udstyrsniveau, og dér starter priserne ved 252.995 kroner for en 1.0 TSI med 115 hestekræfter. Udover det meste af Active- og Ambition-udstyret har Style 17 tommer alufælge, tagræling i sølv-look, Climatronic-klimaanlæg med to zoner, 3-eget multifunktionslæderrat, Easy Start – nøglefri start/stop, parkeringssensorer bag og Bolero-infotainmentsystem med 8 tommer skærm, Apple CarPlay og otte højttalere. Desuden har Kamiq Style trådløs opladning af smartphonen og signalforstærker, fjernlysassistent og LED-baglygter med animeret blinklys.
Mere vil have mere
Hvis det ikke er nok, er der en lang række af ekstraudstyr. Kamiq kan blandt andet fås med digitalt cockpit til 6.400 kroner, el-bagklap til 4.600 kroner, og parkeringsassistent fra 8.300 kroner. Panoramaglastag koster 8.700 kroner, og Side Assist, som advarer mod bagfrakommende biler ved overhaling, koster 5.700 kroner.