Endelig har de forstået det, kineserne, eller også er det de danske importører, som er vågnet - vi vil have billige elbiler! En lille, billig indkøbsvogn vi kan bruge til byture, som børnebringer eller blot pendlerbil nummer to. Sådan en er BYD Dolphin, der kastes i søen til september.
BYD Dolphin byder på en respektabel rækkevidde på 427 kilometer og det med 204 hestekræfter, der sender den til 100 km/t på syv sekunder. Specs'ene må siges at være godkendte. Altsammen til en rørende pris, vi afslører sidst i artiklen.
MG4 er sjov, billig og praktisk – men langtfra perfekt
Den vejer tilmed kun 1658 kilo, hvilket er meget, når vi taler delfiner, men lidt, når det er en elbil - batteriet er på 60,4 kWt og BYD lover, at den kan fyldes på, hvor ca. en halv time tager den fra 30-80 procent ved den maksimale ladeeffekt på 80 kW.
Bilen er 4,2 meter lang, 1,77 meter bred og halvanden meter høj og er en traditionel fem-dørs hatchback med forhjulstræk. Bagagerummet rummer 430 liter - noget større end den nok nærmeste konkurrent, MG4
Skoda Enyaq 60 – stadig den oplagte elbil til Familien Danmark
BYD lover, at delfinen byder på masser af køreglæde, så det må jo testes - vi har booket den, så hold øje med kanalen her, hvor vi bringer anmeldelsen snart.
Samtidigt med lanceringen af BYD Doplhin udvider BYD deres fabriksgaranti på alle modeller - det er udover den lille nye fisk i vandet, Han, Tang og Atto 3, så den nu er på 6 år eller 150.000 km og på batteriet loves 8 år og 200.000 km på, at det har 70 procent eller derover tilbage af kapaciteten.
Delfinbilen kommer i to udstyrsvarianter, Comfort og Design og i forskellige nuancer af blå og pink, foruden de obligatoriske grå og hvide. Den billigste starter på 234.995 kroner mens Design-varianten tømmer din konto for 249.995 kroner.
Den elektriske sparegris – Nissan Ariya
For pengene får du varmepumpe, nøglefri adgang, en række sikkerhedssystemer som blind spot og krydsende trafik-advarsler, skiltegenkendelse, gratis internet i to år og alt muligt andet, man typisk ser i dyrere biler. Forskellen på Comfort til Design-varianten begrænser sig til panoramaglastag, andre fælge og farver, samt trådløs opladning af mobilen.
Dacia Spring - kan strøm blive for billigt?
Og så lidt reklame til sidst ifald du er til fisk på hjul: Du kan se delfinen i weekenden 23.-24. september klokken 11 til 16 hos din lokale Terminalen eller Pioneer Store i Field's.