Åbent hus hos Volkswagen i anledning af to Danmarkspremierer den 18.-19. juni
Nyhedsstrømmen fra Volkswagen er rivende i 2005. Passat og Golf Plus kom til i april, Jetta og Passat Variant står for tur til efteråret, og nu står den nye Polo i udstillingslokalerne hos alle landets Volkswagen-forhandlere. Den helt nye model, Fox, er på vej. De to kompakte modeller, Polo og Fox, introduceres for danskerne i weekenden den 18.-19. juni, hvor Volkswagen-forretningerne holder åbent hus kl. 10-16. Alle er velkomne til at få demonstreret de nye, attraktive biler og at få en prøvetur.
Ny Polo med kvalitet for kendere
Polo har fået en markant ansigtsløftning, men er ellers sit gammelkendte jeg med masser funktionalitet og komfort. Der er god plads, logiske og praktiske betjeningselementer, velorganiseret kabine og førsteklasses sæder, som får alle passagerer i Polo til at føle sig veltilpasse. Den redesignede front med den V-formede kølergrill giver den nye Polo en kraftfuld, moden og tidssvarende fremtoning. Polo er fyldt 30 år og er mere attraktiv end nogensinde. Allround-bilen sætter fortsat standarden i sin klasse. Kvalitet kan ses og mærkes i hver detalje. Kabinen er indrettet med øje for passagernes velbefindende, både hvad angår kvalitet, brugsværdi og friskhed i materialevalg og design. Instrumenterne er blevet piftet op, og det fire-egede rat er blevet forbedret, så det er rarere og mere sikkert at holde i. Seks stærke maskiner udgør et stort og varieret motorprogram – tre diesel og tre benzin. Polo henvender sig til de kræsne kunder, der ønsker en mindre bil med stort format. Priserne for den nye Polo starter ved 167.000 kroner. Med udstyrspakken DK, hvor man får et hav af udstyr for kun 5.000 kroner.
Ungdommelig Fox til moderat pris
Har man blot en smule interesse for biler, er navnet Fox allerede velkendt. Den internationale pressepræsentation af den nye Volkswagen-model fandt nemlig sted i København under stor mediebevågenhed i april. Fox er en såkaldt indstigningsmodel med en lav basispris. Skønt priserne starter ved kun 126.000 kroner, er Fox en komplet bil med suveræn undervogn, galvaniseret og lasersvejset karrosseri, sikkerhedsniveau over middel samt stor funktionalitet. På den ene side er Fox den perfekte city-bil, og på den anden side kan den sagtens bruges til den lange ferietur. Der er overraskende meget plads og bevægelsesfrihed inde i Fox trods den kompakte størrelse, der til gengæld gør den nem at manøvrere og parkere på steder, hvor pladsen er trang. Motorprogrammet er beskedent med to økonomiske benzinmotorer, der yder henholdvis 55 hk og 75 hk. Fox har alt det udstyr, der er nødvendigt for at gøre den til en anvendelig og praktisk bil med indbygget køreglæde og Volkswagen-kvalitet. For 5.000 kroner medfølger en DK-pakke med udstyr til en langt højere værdi.
Åbent hus
Alle, der har lyst til at se eller prøve de to nye Volkswagen-modeller, indbydes til åbent hus hos de danske forhandlere den 18-19. juni kl. 10-16.