XC90 var fra introduktionen en kæmpe succes for Volvo. Nu har svenskerne så lanceret en helt ny, elektrisk model, der skal bære faklen videre. Vi kører den ekstremt komfortable SUV, der har meget få svagheder.

I 2002 introducerede Volvo deres første rigtige SUV, XC90. Det var tre år efter, Ford havde overtaget mærket, og de øvrige modeller gjorde ikke det helt store indtryk ude på de internationale salgslister. Volvo havde ganske vist allerede haft højstyltede modeller, og tilmed et barskt militærkøretøj kaldet TGB 11, men ingen af dem skulle få samme succes som XC90. I 2005 solgte modellen 86.000 biler, 35 procent mere end forventet. Det gjorde modellen til Sveriges mest værdifulde eksportprodukt i en periode, med en indtjening på over 40 milliarder svenske kroner det år. Om seneste skud kan blive lige så stor en succes, vil vise sig, men allerede fra første meter står det klart, at Volvo har skabt en bil, der er voldsomt behagelig.

Audi Q6 e-tron – tyskernes supertekniker er en smule undervældende

Vi kører topmodellen EX90 Ultra Twin Motor Performance. Den stiller med 517 hestekræfter og en 0 til 100 km/t sprint på lynhurtige 4,9 sekunder. Og allerede her møder vi den første fordel over de tidligere generationer af XC90. Motorerne i de ældre generationer har altid efterladt et savn efter mere. Den femcylindrede diesel og Yamaha-V8’eren lød dejlige, men var tørstige. De firecylindrede diesel- og benzinmotorer i den seneste generation lød til gengæld overanstrengt, og var heller ikke specielt økonomiske. I testbilen er der absurde 910 Nm, som vælter ud helt lydløst.

Vælger du Ultra over Plus-varianten, er luftaffjedring standard, men kan dog også tilkøbes til Plus for 33.570 kroner, og affjedringen er alle pengene værd. Sjældent har vi gledet så afdæmpet og ubesværet afsted. Nogle store SUV’er med luftaffjedring kan have tendens til en lettere nervøs vaklen. Når bilens ene hjul rammer en ujævnhed, sendes der skvulp til de andre hjul, som morgenfriske børn, der hopper i en vandseng. Men sådan er det ikke i EX90, der nærmest svæver.

Mercedes-Benz EQE SUV er lydløs luksus

Måske skyldes det, at det 107 kWh store batteri giver et markant lavere tyngdepunkt end fossildrevne SUV’er. Uanset hvad virker det, og EX90 ægger dig til at sætte navigationen til Portofino-halvøen i Italien go svæve afsted. Noget af takken skal gå til de komfortable sæder og ikke mindst et meget lavt støjniveau i kabinen. Først langt over tilladte hastigheder begynder vinden at ruske i ruderne. Faktisk er støjniveauet nok det laveste, vi har oplevet i nogen bil, vi har kørt i 2024, og samlet giver det en pakke, der kører særdeles komfortabelt.  

Scandi-cool

Selve kabinen er overraskende simpel, men meget klassisk i Volvo-stilen. En art Scandi-cool, hvor alt nærmest er underdrevet, men tydeligvis skidedyrt og lækkert. Samlekvalitet og materialer matcher forventningerne, og alle fysiske knapper er fjernet fra kabinen.

Vovse, Volvo og tiny house – Volvo EX30

I stil med EX30 (og arhhmm, Tesla) styres alt i stedet fra den 14,5 tommer store trykfølsomme skærm, og helt ærligt får man lyst til at give ham eller hende, der tog den beslutning, en lammer! Specielt når man er Volvo, og forsøger at være sikkerheden selv. Selv om det Google-baserede styresystem er et af de bedre, så er rigtige, fysiske knapper, som sjovt nok er dyrere at producere, bare bedre og mere sikre. Specielt er det irriterende, at både sidespejl og rattet skal justeres fra trykfølsomme knapper på rattet, men først skal man igennem et par undermenuer. Ikke særligt intuitivt, og umuligt, når du først kører bilen.

Stortest: Model Y eller en af konkurrenterne

Når det er sagt, så er det svært for alvor at pege på fejl i kabinen. Der er selvfølgelig syv sæder, og derfor ikke overvældende meget plads på midterste sæderække. Pladsen er fin, men ikke balsal stor, fordi der skal være plads til to ekstra personer bagved. Volvo siger selv, at der deromme komfortabelt er plads til to personer under 170 centimeter, og det passer sikkert, for mine 185 centimer er der ikke plads til. Til gengæld overrasker EX90 positivt ved at have et ret stort bagagerum selv med bagerste sæder oppe – 310 liter, og med bagerste sæderække foldet ned – de foldes og rejses automatisk – er der 655 liter. Der er tilmed et frunk på 34 liter, så EX90 lever fuldt op til forventningerne om, at en Volvo skal være rummelig.

Okay forbrug

EX90 er uanset motor udstyret med samme store batteri, og det giver officielt op til 613 kilometers rækkevidde. Batteriet kan hurtiglades med op til 250 kW, og hjemme med 11 kW, så det tager henholdsvis 30 minutter eller 10 timer fra 10 til 80 procent.

Polestar 4 i Pippi-land

Det store batteri betyder, at egenvægten er korpulente 2.757 kilo. Det giver et højt forbrug, og officielt bruger testbilen 20,8 kWh/100 km, men det lykkedes til gengæld os at komme i nærheden af det på vores 124 kilometer lange testtur med et blandet forbrug på 22 kWh/100 km. Det er ikke helt dumt, men en længere test, må vise, om bilen kan holde det forbrug.

Kia EV9 - stort og velkørende skrummel

EX90 en af de biler, hvor jeg føler mig draget. Testbilen måtte gerne være dagligdagens transportmiddel hjemme i min familie. Men der er selvfølgelig lige det ene problem, at startprisen på Volvo EX90 Twin Engine Plus med 408 hestekræfter er 823.284 kroner. Det er trods alt noget mindre end de 1.049.003 kroner, som den nye Volvo XC90 T8 kan fås fra. Og jeg ved godt, hvilken jeg ville vælge. EX90 fortjener succesen.