Land Rover har introduceret en bunke ny muligheder for den ellers så nye Defender. Nu kommer der en særlig arbejdsversion, en sekscylindret dieselmotor, en plugin hybrid-version og selvfølgelig den legendariske Defender 90.

Land Rover har det med at skubbe tingene ud løbende. Den legendariske 200 TDI-motor var i virkelig en halvfærdig version af 300 TDI, men da 300 TDI ikke var færdig til lanceringen af den første Discovery i 1989, smed man det i, man havde, nemlig 200 TDI’eren. Helt så galt er det ikke gået denne gang, men Land Rover har netop introduceret en hel dyne af nyheder til Defender-familien. Den måske mest ventede er lanceringen af 90-modellen, som følger designet fra den legendariske 90 tommer Defender og har kun tre døre.

Legenden
Defender 90 er 43,5 centimeter kortere end 110, hvilket betyder, at den selvfølgelig er mindre rummelig. Den store har plads til 972 liter, mens den ’lille’ må nøjes med 397 liter. Til gengæld lader dataen til, at man ikke skal side sammenklemt på bagsædet som i den gamle model. I den nye er der knap 10 centimeter mellem forsæde og bagsæde. Til gengæld kan man vælge 90’eren med tre forsæde, så den må medtage i alt seks personer.

Land Rover Defender – to tons dynamik

Defender 90 er også interessant, fordi Land Rover lover, at den er mærkets mest kompetente model til dato i terrænet på grund af dens størrelse og en mere snæver venderadius på 11,3 meter. Alle Defender 90-modeller er ligesom 110 udstyret med en 8-trins automatgearkasse med permanent firehjulstræk i udgaver med benzinmotor og intelligent firehjulstræk.

Plugin- og dieselpower
På motorfronten sker der også en for Defender. Det er ikke sikkert, Land Rovers ingeniører kender til Eldrup-kommissionen, men ikke desto mindre introducerer man nu Defender P400e plug-in-hybrid. Den fås kun i Defender 110, men har ikke nogen indvirkning på terrænegenskaberne og må trække 3.000 kilo. Modellen drives af en to-liters, firecylindret benzinmotor med 300 hestekræfter og en elmotor 142 hestekræfter, der drives af et batteri på 19,2 kWh, hvilket giver 43 kilometer rækkevidde. Den samlede effekt er 404 hestekræfter, og Defender P400e udleder officielt 74-88 g/km CO2, mens brændstoføkonomien ligger på 25,6 til 30 km/l. Defender P400e accelererer fra 0 til 100 km/t på 5,6 sekunder, mens tophastigheden er 191 km/t.

Er den nye Defender for blød? Her er Ineos Grenadier

Alle plugin-hybrider er udstyret med et Mode 3-ladekabel som standard, ligesom man kan købe et Mode 2-ladekabel som ekstraudstyr. Mode 3-ladekablet muliggør opladning op til 80 procent på to timer, mens opladning op til 80 procent med et Mode 2-ladekabel varer omtrent syv timer. Med en lynoplader på 50 kW oplader P400e op til 80 procents kapacitet på 30 minutter.  

Gammel kærlighed ruster ikke - brugttest af Land Rover Defender

Hvis du ikke er så meget for Eldrup-kommissionen, så har Land Rover grebet chancen for at skifte den hidtidige firecylindrede dieselmotorer ud med en nyudviklet sekscylindret rækkemotor på tre liter. D300 er topmodellen, som 300 hestekræfter og har et velvoksent drejningsmoment på 650 Nm fra 1.500 o/min. Det nok til at sende Defender 90 til 100 km/t på 6,7 sekunder. Motoren får samtidig mildhybrid-teknik, som skulle forbedre forbruget fra den store motor. D200- og D240-modellerne erstattes af D200- og D250-modeller i 2021, som anvender den samme sekscylindrede rækkemotor. Her bliver momentet også forøget til 500 Nm for D200 og 600 Nm for D250, som er til rådighed allerede fra 1.250 o/min. Disse motorer får også mildhybrid-teknik, så D200 og D250 har et forbrug på 10,63 km/l, og CO2-udledningen er 248 g/km. Accelerationen fra 0-100 km/t klares på henholdsvis 10,2 sekunder og 8,3 sekunder for Defender 110.

Smøg ærmerne op
Land Rover introducerer også en ny model-serie til Defendre, kaldet Hard Top. Den er udviklet af Land Rover Special Vehicle Operations, og er Land Rovers bud på en erhvervsbil anno 2020. Hard Top-versionen kommer både til 90 og 110-udgaven. Udgaven er ikke så unik i Danmark, hvor vi er vant til at flå bagsæder ud af personbiler, men her er det altså Land Rover selv, der har droppet anden sæderække. Defender 110 Hard Top har dermed 2.059 liter bagagerum og må laste op til 800 kilo, mens 90 Hard Top har 1.355 liter plads. Begge biler får mulighed for at have klapsæde på første sæderække giver mulighed for, at der kan sidde tre personer foran.

Første test af Land Rover Defender – kan den forsvare titlen?

Alle Defender Hard Top må trække 3.500 kilo, og motorprogrammet byder på D200 i Defender 90 og D250- samt D300-motorer til 110 Hard Top. Der fås et udvalg af udstyrspakker til 110 Hard Top-modeller, og de afspejler nøje dem, der er centrale i Defender-udvalget, hvor S, SE og HSE hver især tilbyder en unik kombination af robusthed, komfort og bekvemmelighed. Man kan også vælge mellem forskellige typer undervogne med stålfjedre som standard, mens luftaffjedringen kan tilkøbes til 110 Hard Top.