Kan man finde ægte bilnørd-køreglæde i en elbil? Det er opgaven for de to værter i dette afsnit af Bilnørderne, hvor der bliver kørt om kap ned til sidste tiendedel.
Bilnørderne skruer op for voltene i dette afsnit, hvor de tester to elbiler – missionen er simpel. Kan to gammeldags bilentusiaster med hang til forbrændingsmotor finde køreglæde i en elbil. Til opgaven har Frederik valgt ny-klassikeren BMW i3, mens Andreas tog den 408-hestes Polestar 2 med Performance-pakken. Pakken indeholder både Öhlins justerbare støddæmpere og kraftige Brembo-bremser, som burde give de fleste bilentusiaster ståpels.
Bilnørderne kører 90’er ikon – Viper er giftig som få
Frokost på højkant
De to værter forholder sig ikke til ladehastigheder eller rækkevidde, men kun til hvor stort et smil, man får på læberne bag rattet. Altså lige indtil Andreas er lidt for smart i en fart og udfordrer Frederik til et rask lille kapløb gennem en keglebane på FDM Sjællandsringen. Langsomste mand skal betale frokosten.
Bilnørderne får brug for rene underbukser
Om Andreas vinder med det dobbelte antal hestekræfter, eller om Frederik får sig en gratis frokost, må du selv se.