Golf, Fiesta, Qashqai, Suberb eller Octavia – hvis du er på jagt efter en ny brugtbil, så læs med her. Biltorvet er med til at kåre Årets Brugtbil, så vi tester de fem finalister og gennemgår dem på et FDM-testcenter.


Ford Fiesta årgang 2013-17
Den lille vævre maskine har et lækkert instrumenthus, hvor lyseblå visere lyser op, men der er ret mange knapper i midterkonsollen. Fiesta er en kvik bil, som kører underholdende og præcist, men i forhold til de andre i feltet, kan man godt mærke, at det er en billig bil. Det er jo også en god ting. Fiesta koster halvt så meget end nærmeste konkurrent, både i indkøb og i daglig drift. En gennemsnitsberegning for fire års ejerskab og 80.000 kilometer viser, at du skal af med 1,66 kroner/kilometer for benzineren og 1,74 kroner for en diesel. Det er beregnede gennemsnitstal for de brugte biler, som er til salg lige nu. Det er jo flot. For de småpenge får du en glad bil, der elsker at køre og som har et frisk interiør, der faktisk ikke ser billigt ud. Den lille størrelse gør den perfekt i byen, men en familie på fire vil nok få udfordringer med pladsen på bagsæde og bagagerum på en ferietur.

Sådan prøvekører du en brugt bil

Gearskiftet er sådan set fint, men mangler lidt mekanisk feel, og den karakteristiske skraldren fra den tre-cylindrede benzinmotor i testbilen kan høres i kabinen.

I testcenteret hos FDM ser de ofte fejl på ABS-bremsesystemet og motorstyringen, samt at aircon virker svagt, så test lige, at den køler som den skal.

Syv trin til et trygt brugtkøb

Derudover kan der være fejl på 1,0 Ecoboost-motorens turbo, hvor et kølerør har tendens til at ruste. Der har været en kampagne på dette tilbage i 2016, hvor Ford-forhandlere har rustbeskyttet røret, så det bør du tjekke, er gjort. Se billedet herover, hvor røret er placeret i motorrummet.

Vi skylder at nævne at Ford Danmark understreger, at tæring af kølerør er et sjældent set eksempel, idet der kun er registreret 30 biler ud af 23.239 med problemet og at Danmark er det eneste land i Europa, hvor tæring af kølerør er observeret.

Find brugte Ford Fiesta her på biltorvet.dk

 

Skoda Superb 2015-2017
Skoda Superb er på alle måder Fiestaens direkte modsætning. Der er plads til mindst en europalle ølkasser i bagagerummet, og på bagsædet vil din familie kunne spille matador. Selv om Superb er stor og lang, er oversigtsforholdene fine, og den er let at tumle. Køregenskaberne lider ikke under dens store størrelse, men Superb er ikke sat op til narrestreger. Det sagt, så er det et lækkert lille rat til så stor en bil, hvor styringen er præcis, uden meget krængning, og selv affjedringen har et fint kompromis mellem fasthed og komfort, men kloakdæksler og den slags slår lidt tydeligt igennem. Der er bemærkelsesværdigt stille i kabinen, hvor hverken dækstøj eller vind trænger igennem, så man kan sagtens høre sine unger skrige på ferieturen.

Vi sidder i en 2,0-liters diesel med 150 hestekræfter fra 2016, og der mangler lidt muller i mellemaccelerationerne, men accelerationen fra stilstand føles til gengæld hurtig.

Familiebil for nybegyndere

FDM’s testperson siger lidt spøgefuldt, at der ingen problemer er med vognen og vil hellere snakke om de andre i konkurrencen, men gået på klingen er det simpelthen fordi FDM har testet under ti biler, og derfor er der for få biler til at kunne køre en troværdig statistik.

Suberb har ikke overraskende de højeste driftsomkostninger beregnet på fire års ejerskab og 80.000 kilometer. Det ligger på 2,80 kroner/kilometer for benzinversioner og 2,74 for diesel.  

Find brugte Skoda Suberb her på biltorvet.dk

 

VW Golf VII 2013-2016
Syvende generation af vognen, der definerede klassen, forventer vi, at den ikke falder igennem. I forhold til de fire andre er der da også mærkbar klasseforskel. Alt føles mere solidt skruet sammen og dejligt at røre ved. Rattet er tykt og lækkert. Golf styrer præcis, som man gerne vil have det, og glider ud på asfalten, som på en pude, uden at det dog går ud over præcisionen. For den fintfølende bilentusiast, er det bare toppen det her. Interiøret er også en tand mere luksuspræget med sit børstede aluminium, end de tjekkiske kusiner, Skoda Octavia og Suberb, som den deler mange dele med.

Brugttest: Made in China - Volvo S90 D4

Det er tydeligt, hvorfor Golfen i indkøb er dyrere end Octavia, men det pudsige er, at Golf og Octavia i gennemsnit koster det samme på brugtbilsmarkedet – omkring 170.000 kroner ligger brugtbilsgennemsnitsprisen på for årgangene. Det skyldes måske, at Golfen samler lidt flere fejl op i FDM’s kataloger, især er den gal med styretøjet og bremser, der er slidte og har fejl på ABS-systemet, hvilket FDM-teknikeren gætter på, må være fordi ejerne kører dem anderledes. I vores testbil er den gal med et hjulleje, som larmer. Man går mere til stålet i en Golf, åbenbart. Sikkert er det i hvert fald, at den taler til hjertet af bilentusiasten. Værd at nævne er måske, at tidligere tiders problemer med ruskende DSG-gearkasser og raslende taktkæder lader til at være udryddet.

Find brugte VW Golf her på biltorvet.dk

Nissan Qashqai 2014-2017
Nissan’en toppper salgslisterne og dermed også brugtbilslisterne. Det er en SUV, tilmed en billig en, og det er lige noget, vi danskere elsker – en bil, der kan bruges til alting. Den lidt forhøjede konstruktion gør også, at man har gode oversigtsforhold i trafikken. Alene det taler jo til en god placering i feltet. Det er en stor vogn, men det første indtryk er, at dørene føles overraskende lette. Måske er der ikke så meget gods i dem? 

Luksus på budget – fordi guld aldrig ruster

Interiøret ser lidt billig og plastikagtigt ud, og Qashqai er noget snudetung og blævrende i undervognen.  Styretøjet føles vældig kunstigt, især i midterstillingen, men ellers kører den jo fint. Tidligere modellers lidt knoklede gearkasse, og det faktum, at gearknoppen blev hurtigt slidt, er væk i denne efterfølger. Gearkassen skifter gear som den skal, uden at det dog bliver decideret lækkert. Tidligere tiders problemer med X-tronic-automatgearkassen skulle være udryddet, og FDM oplever færre biler, som har skader efter terrænkørsel – folk har åbenbart opdaget, at en moderne japansk SUV ikke er en rigtig offroader.

Den høje japaner ligger også lidt højere i driftsomkostninger end tyskeren og tjekkeren. 2,38 kroner/kilometer for benzinerne og 2,31 kroner for dieselversioner, hvor Golf og Octavia ligger på mellem 2,08-2,19 kroner per kilometer.

Find brugte Nissan Qashai på biltorvet.dk her.

Skoda Octavia 2013-2017
Er umiddelbart favoritten, da den kan det hele. Den har den rigtige størrelse, som passer til mellemklassen, og den kostede mindre end Golfen, da den var ny. Men på brugtbilsmarkedet holder den prisen godt og koster det samme som Golfen. Det er fint for ejere, ikke så godt for købere. Bemærkelsesværdigt er det, at FDM’s statistikker viser, at Octavia har færre fejl end Golfen, den deler teknik med, så måske er det derfor, den holder prisen så godt. Interiøret er meget konservativt, og det støder ingen andre end de, som gerne vil have lidt personlighed og spræl. Det samme kan man sige om de nær kønsløse køreegenskaber. Den er meget neutral og forudsigelig.

Fætter Højben - brugttest af Mercedes GLA

Vores testbil har DSG-gearkasse, som fungerer upåklageligt, så den vil vi anbefale – tidligere tiders problemer med disse gearkasse skulle være udryddet. En ting, som virkelig irriterer, er, at Octaviaen stinker af røg fra den tidligere ejer. Det tager altså 10.000 kroner af brugtprisen – så nu ved du det. Man kan købe produkter, der næsten kan fjerne lugten, men det er tydeligvis ikke lykkedes i denne. Ligesom Golfen, den deler teknik med, er tidligere tiders skramlen fra taktkæder på den 1,4-liters TSI-motor udryddet.

Find brugte Skoda Octavia på biltorvet.dk her.