Med dobbeltmotor giver Volvo V60 dobbeltmening. Elmotor på baghjulene er nemlig genialt. Men din bankmand får knopper – med 400 hestekræfter er den dyr.
Et tryk på startknappen får ingenting til at ske. Krystalglas-gearknoppen, der fungerer mere som en knap end en gearvælger, klikkes en gang mod dig selv, og så er vognen i D. Så er det bare at træde på speederen, hvorefter bilen glider musestille afsted, uden anden lyd end en sagte hvinen fra en elmotor. Vi kører Volvo V60 T8 TwinEngine, og det er himmelskønt, føles moderne og så er det jo samtidigt vældig miljørigtigt og trendy.
Vi kører Europas bedste bil – Volvo XC40
Ikke mindst, fordi vi er i en fuldblods gammeldaws stationcar, med alt hvad den kan trække af udstyr. Volvos V60’er er med sine 4,7 meter næsten 20 cm kortere end storesøster V90 og det betyder, at den er forholdsvis let at tumle og parkere i det daglige, men samtidigt er den næsten lige så bred, og det giver dig godt med indvendig plads. 529 liter bagtil og 1,8 meter i længden, når bagsæderne er lagt ned.
Bagagerummet er jo en stationcars hovednummer, og vi kunne da også proppe en cykel derom med sæderne nede, dog med lidt tumlen. Lastrummets bredde og højde er nemlig mindre end forventet, så vi måtte have forhjulet af, for at få hele cyklen slugt.
Til gengæld er den hamrende smukt designet med sin lave kileform og det lækre minimalistiske interiør.
Partikelfri bykørsel
Volvo V60 T8 TwinEngine har en elmotor med 87 hestekræfter, der trækker på baghjulene og batteriet oplevede vi, har nok juice til lidt over 40 kilometers kørsel, hvilket ikke er langt fra de opgivne 47-51 km.
Piiiift: Volvo V90 CC Ocean Race vinder alle hjerter
Det virkelig geniale er, at den også skubber rundt på en anden motor i snuden, nemlig en benziner, som træder til med 303 hestekræfter, når du har brugt elværkets kapacitet eller blot har brug for mere power eller firehjulstræk.
For en bybo, der arbejder på landet eller omvendt, og har små børn, der gerne vil besøge bedsteforældre i den anden ende af landet – da bliver dobbeltmotoren et snusfornuftigt valg, grænsende til genialt.
Sådan en genial og snusfornuftig type var vi i testugen. Køreturen i byen gøres på elkraft – tyst, med hurtigere accelerationer og uden afbrænding af fossiler og dermed efterladenskaber af partikler, der finder vej til bysbørnenes små, nyudviklede lunger. På motorvej kunne vi sagtens holde den på ren el, undtagen ved hurtige accelerationer og sjovt nok ved hårde opbremsninger, samt når fartøjet skal drives fremad på lange stræk.
Sær afslappethed
Det giver en sær afslappet tilfredsstillelse at køre i en vogn, der kan det hele. Instrumenthuset har en indikator, som på en fiks måde med et lyn og en dråbe viser, hvornår du kører på el, og hvornår du rammer grænsen til likvide brændstoffer – hold den i lynområdet under dråben, og den kører på el. Træd lidt hårdere på speederen, og indikatoren ryger over i dråbeområdet, og benzinmotoren sættes i gang.
Grøn fornuft – Kia Optima Plug-In Hybrid
Overgangen fra el til ild-motor sker uden, at man overhovedet lægger mærke til det. På motorvej overdøver dæk- og vindstøj den smule larm, der kommer forfra. Ikke dermed sagt, at der er meget støj – Volvoen er eksemplarisk stille.
Kombinationen mellem motorerne udnyttes på smarte måder via menusystemet i bilen. Du kan køre programmet Pure, der udnytter elmotoren mest muligt, eller slå den over på permanent firehjulstræk eller, hvis du lidt sent på den, vælge Power, så du sammenlagt udnytter alle 390 hk, der sender dig fra 0-100 km/t på 4,9 sekunder – det er hurtigt, men føles ikke så hurtigt, da kræfterne afleveres blødt.
Når grøn blot er en farve – Ford Mondeo Hybrid
Værd at bemærke her, er, at hvis ikke du har den i Power-indstillingen og banker pedalen ned i den tro, at du får et los i røven fra alle hestene, må du tro om – Normal-programmet er ikke optimeret til gaderæs, så i stedet bliver det som at give en sovende hest et los i røven, hvorefter den tumler op og vrinskende galopperer afsted med benene flettet sammen. Det sker ingenting de første splitsekunder, hvorefter fanden tager ved motoromdrejningerne, der styrter mod det røde felt med en uskøn lyd, mens dækkene skriger. Så husk lige at slå den over i sportsprogrammet, hvis du er i racerhumør, hvor systemet er vågent og afstemt til den vilde leg.
Skumgummi i bagtøjet
Selve bilens køreegenskaber fejler ikke noget. Affjedringen er fast, men ikke så hård som en typisk tysker, heldigvis. Laver du elgtesten og svinger fra side til side, kan du godt fremtvinge en nervøs skumgummibagvogn, men i det daglige opfører den sig stramt, tilforladeligt og forudsigeligt, trods sin høje egenvægt på 2072 kilo.
T8’eren er topversionen, som kommer enten i det sportslige R-trim, vi havde i testbilen, eller det elegante Inscription, som koster det samme. I kabinen er alt lækkert at røre ved og se på. Sort pianolak og krom, dellædersæder, tykt rat, masser af plads på bagsæderne, samt en håndlavet krystal som gearstang.
Jaguar XF Sportsbrake - Outsider kradser konkurrenterne
Her skulle de nok have brugt mere energi på virkemåden i stedet. Gearstangen fungerer som en knap, og man trykker pinden fremad for at køre baglæns og tilbage for at få den i neutral og fremad, samt i stillingen B, hvor der motorbremses energi, når du slipper speederen. Det er dog ikke lysende klart, hvornår den er i hvilket gear, da det ikke er ordentligt tydeligt vist i instrumenthuset. Derfor kan en tre-punktsvending tage længere tid, end dine medtrafikanter syntes er nødvendigt.
Noget andet, som virkede lettere irriterende er Volvos adaptive fartpilot, som må være en af de mest defensive på markedet. Den sætter nemlig farten ned i fanatisk god tid i forhold til bilerne foran. Det er jo Volvos adelsmærke at være en sikker bil, men systemet syntes vel forsigtigt.
Alt hvad du behøver – Volkswagen Passat Variant
En sidste lille kløende bussemand i næsen, er, at nedgearinger ofte sker i ryk ved langsom fart, eksempelvis når du triller frem mod et kryds. Det er som om elmotor, almindelig motor og gearkassen ikke er helt synkrone om, hvad der skal ske, hvornår. En lidt finere afstemning i denne prisklasse kan man godt forvente.
Det sagt, så har Volvo med TwinEngine begået en genistreg af en all-rounder, som kan tilfredsstille de fleste behov, også din grønne samvittighed. Fik vi sagt, at det en plug-in hybrid? Det betyder, du kan lade den op i en ladestander, så der altid er fyldte lyn på tanken.
Ærlig familiebil – Kia Ceed SW
Desværre vil prisen på lige under én million kroner afholde de fleste fra den geniale vogn. Den geniale idé med en pluginhybrid er jo heller ikke ligefrem kun Volvo forundt, og der er billigere alternativer, men du finder ikke noget mere cool eller veldesignet.
Familien Rummelig – Skoda Fabia Combi
I parantes bemærket lover Volvo et samlet forbrug på den gode side af de 40 km/l. Vi målte imidlertid et forbrug på 13,5 km/l, hvilket skyldtes vores inkompetence udi kørsel med en hybrid. Når man kører på motorvej og samtidigt bruger motoren til at lade batteriet, for at køre på ren el senere (hvilket man skal i menusystemet for at vælge), så bruger det ret meget benzin. Det oplyser Volvo til os, så husk, at lade via ledning, hvis du vil spare på dråberne er vores gode råd.