Mercedes har lanceret en helt ny E-Klasse, en model som normalt borger for kvalitet og komfort, men noget er galt. Dieselmotoren virker ikke længere som det oplagte valg, mest af alt fordi testbilen er svinedyr.

Mercedes E-Klasse er en af de helt store institutioner i bilernes annaler. Et statussymbol, der borger for kvalitet og komfort. Så det var med stor glæde, at jeg så frem til at køre i den helt nye E-Klasse i en uge. Testbilen havde tilmed noget så eksotisk som en dieselmotor, og siden Mercedes har bygget dieselmotorer siden 1936, var forventningerne skruet helt i vejret i forhåbningen om at møde et langturslokomotiv med gode manerer.

560.000 km - hvor meget Mercedes er der tilbage?

Temperaturen er lige omkring frysepunktet, så jeg skynder mig ind i den overraskende intime kabine, og får startet motoren. Den springer i gang med den umiskendelig lyd af – dieseltaxa. Lyden er hård, og vibrationerne finder vej helt ind til rattet og min bagdel, der er i gang med at blive lunet af sædevarmen i de overordentlig lækre sæder, mens jeg forgæves leder efter knappen til ratvarmen. Ratvarmen er en del af en pakke med opvarmet sprinklersystem til 6.000 kroner, og ikke tilkøbt på testbilen, så jeg lader bilen varme lidt mere, og så ruller vi ud mod nærmeste motorvej.

Er diesel bedre end plugin – og hvilken kører længst i den virkelige verden?

Takket være den silkebløde ni-trins automatgearkasse bliver dieselmotoren holdt i sit optimale område, så den hverken støjer eller bruger unødigt brændstof. Alt er roligt, som vi fletter ind på motorvejen. I venstre bane bliver der hul, så jeg jokker speederen i bund og trækker ud. Hullet er dog ikke helt så stort, for den ellers så venlige ni-trins gearkasse skal lige opdage, at jeg faktisk mener det og vække dieselmotoren, før den spytter alle 440 Nm og 197 hestekræfter i asfalten. 0 til 100 km/t tager 7,6 sekunder, som i og for sig ikke er langsomt, men hvis du er vant til en elmotors øjeblikkelige moment, føles E220d næsten lidt tyndarmet. Det lover ikke godt for den bil, jeg så gerne vil holde af.

Lækker kabine

Den nye E-Klasse ligner i højere grad en mini-S-Klasse end nogensinde, men indvendigt har den adopteret en del af designet fra Mercedes elektriske biler, så instrumentbordet domineres af skærme. Skærmen i midterkonsollen måler 14,4 tommer, og de fleste funktioner – og der er mange af dem – flyder igennem skærmen. Faktisk er det hele en smule forvirrende, og det tager mig en rum tid, før jeg opdager, at man kan frakoble den lille pling-lyd, der forekommer, hver gang man overskrider hastighedsbegrænsningen.

Her er priserne på fremtidens E-Klasse – Mercedes EQE

Mercedes fortæller, at akselafstanden er blevet to centimeter længere i den nye model. På bagsædet skulle det give én centimeter mere til knæene, og på førerpladsen skulle der være fem millimeter mere loftshøjde. Om det er marketingsnak, er ikke til at sige, men kabinen opleves ikke specielt rummelig. Til gengæld er den udført i lækre materialer og med en fin samlekvalitet. Tag kopholderne mellem førersæderne, der er små stykker af ingeniørkunst, her rykker Mercedes altså. Du føler dig godt tilpas i sædet og er klar til at æde mange kilometer i E220d.

Langt, hurtigt

Nu er det ikke sådan, at Mercedes ikke har brugt tid og kræfter på at udvikle dieselmotoren siden 1936. OM654M-motoren på to liter har alverdens systemer, der behandler udstødningen, så hvis man skal tro Mercedes, så er udstødningen faktisk renere, end den luft, der suges ind i en beskidt storby. Samtidig kører E220d med et mildhybridsystem på 48 volt, hvor generatoren, som også er startermotor, kan være med til at drive bilen med 23 hestekræfter og hele 205 Nm. Det er ikke noget, man rigtig mærker i praksis, men det er alt sammen med til at give et lavere brændstofforbrug, som officielt lyder på 20,8 km/l. På vores første 44 kilometers motorvejstur til arbejdet, lander vi på 20,4 km/l, og det må siges at være godkendt for en luksusbil på knap to tons med næsten 200 hestekræfter.

Dieseldrevet motorvejsmissil – Mercedes C300d

Med sådan en diesel, kan man komme langt, hurtigt. Med fuld tank kan du køre fra København til Skagen og tilbage igen, før du behøver at tanke, og så tager det jo som bekendt kun ganske kort tid at tanke den igen. Det er der stadig danskere, der har brug for, men jeg er ikke sikker på, det er så vigtigt for mig længere. For ugen før har jeg kørt den nye Volkswagen ID.7, som du også kan læse om her. Og desværre må jeg indrømme, at den gør mange ting lige så godt eller tilmed bedre. Den har i hvert fald mere overskud i sin fremfærd takket være elmotorens øjeblikkelige kræfter, og der er mere plads i kabinen, og så er den billigere. Meget billigere.

En tysk klassiker - brugttest af Mercedes E-Klasse

Faktisk kan du næsten købe to ID.7’ere for én 220d’s pris, hvis kampagnepris er 763.202 kroner. Sådan som testbilen er spækket, lander prisen på astronomiske 1.058.211 kroner. Og så kan du faktisk købe to en halv ID.7 for samme pris. Så kan jeg godt leve med, at kabinens og sædernes kvalitet ikke matcher E-Klassen. Til den pris kan jeg faktisk også leve med, at elbilens rækkevidde kun er en tredjedel, og det tager meget længere at fylde den med strøm igen. Så desværre, måske er tiden alligevel løbet fra dieselmotoren, i hvert fald i Mercedes E-Klasse.