Fiesta ST er en velkørende lille brumbasse, hvor du aldrig er i tvivl om, at den er legesyg. Til gengæld er du i tvivl om, hvor mange cylindre motoren har – den lyder af mere og momentet er vildt.
Diskussionen går højlydt i redaktionslokalet. Chaufføren er usikker, og selv om Fords hjemmeside fortæller med både billeder af motorrum og tekst, at der ude foran i ST sidder en trecylindret 1,5-liter turbo-benziner, så ender det med, at hele kontoret rykker ud på p-pladsen for at tjekke. Den er god nok. En kompakt lille sag med kun tre dyser gemmer sig dernede. Og det er en overraskelse.
Motoren yder 200 hk og 290 Nm moment, og hvor trecylindrede motorer som regel lyder som en fiskekutter og sender rystelser ind i kabinen, er Fords lille perle i virkelig fin balance. Udstødningslyden er en dyb og sportslig, raspende brummen, og en balanceaksel i motoren sørger for, at den er vibrationsfri. Du bliver altså snydt. Men på den gode måde.
Helt oppe i det røde felt
Ethvert dap på speederen giver dig et voldsomt træk i nakken, og du har ingen problemer med at køre fra byens elbiler eller lave hurtige overhalinger på motorvejen, godt hjulpet på vej af det korte og præcise gearskifte, som har en dejlig mekanisk fornemmelse. Faktisk er Fiesta ST så hurtigt oppe i fart, at vi flere gange rammer omdrejningsbegrænseren, der til gengæld sætter ind allerede ved 6.500 o/m.
Uha, det er dyrt i benzin tænker du, og du har helt ret. Måleren stod på 8,3 km/l da vi overtog testvognen, hvilket lød usandsynligt taget i betragtning, at den faktisk også har cylinderfrakobling, når man ikke har brug for at blive sendt til månen. Vores egen måling ender da også på 9,9 km/l – lige indtil dette sker:
Fiesta ST har tre køreprogrammer. Selv blødeste opsætning, Normal, giver dig en stenhård undervogn, som nogle helt sikkert finder rystende ubehagelig. I kombination med de parkbænkhårde Recaro-sportsæder, føles det næsten som at sidde med numsen direkte på asfalten. Sæderne er smalle og støtter godt i siderne, men du kan ikke synke i dem med en dynejakke på. Du kan dog få din ST med andre sæder. Vi kører nemlig versionen ST2, hvor de er standard, mens ST1 har normale sæder.
Prutter og skyder
Køreprogram Sport strammer speeder- og bremserespons, og samtidigt prutter og skyder den ud af udstødningen ved hvert gearskifte eller speederslip. Det er et tivoli for ørene. Men det kan blive endnu vildere. Programmet Bane slår alle sikkerhedssystemer fra, og her laver du hjulspin i både andet og tredje gear.
Det er hylemorsomt at køre i de vilde programmer, hvor der er dømt fri leg i skolegården, og hvor Fiesta ST pludselig kan finde på sjove ting som at slå ud med bagenden på våd vej midt i et sving. Den river selvfølgelig lidt i rattet ved fuld gas ud af sving, og det lykkedes både at overstyre og understyre.
Når du sender et par hundrede hestemuskler ud gennem forhjulene, som du jo også styrer med, kan det gå vildt for sig, men den holdes stramt i selerne med avanceret styring af moment, der bremser hjul, der spinner, samt bagfjedre, der er vinklet anderledes, så de optager kræfter sidelæns. Sidstnævnte skulle gøre, at svingene kan tages skarpere. Hvis ikke du er tilfreds, kan man få Performancepakken til 9.960 kroner, hvor du får mekanisk spærredifferentiale og launch control.
Styretøjet er ellers en perle med fin direkte kontakt med hjulene. Rattet kræver ikke meget ratudslag og er perfekt til kørsel med sved på overlæben, men det er dog lidt tungt til daglig svigermorskørsel også selv om du vælger Normal, som ændrer karakteristikken. Fiesta har også en god gammeldaws håndbremse, så man kan lave håndbremsevendinger.
Møgkedelig
Der er dog en hage i morskabens ansigt. Den hedder Polo GTI, og den koster næsten det samme. Billigste Polo GTI fås fra 280.294 kroner, hvor Fiesta-testbilen med fire døre og niveau ST2 koster 272.600 kroner.
Det sagt, så kan du få billigste ST for 266.300 for en ST1-tre-dørs version. Det sagt (det skal ikke være nemt) så kan Polo’en kun fås med et fremragende DSG-gear – ST fås kun med manuelt gear.
I Polo får du dog først vildskaben serveret, når du klikker på køreprogrammet sport, hvor undervognen strammes op, udstødningen prutter og accelerationen er vild. Dens 2,0 liter motor med 200 hk har en større brystkasse med sine 320 Nm, og den er en kende mere raffineret i momentstyringen ud af sving.
Volkswagen Polo GTI er svinehurtig og relativt praktisk, men er den sjov?
Men Polo er møgkedelig og blød i undervognen og helt uden fræk udstødningslyd, når den ikke er i Sportsprogrammet. Og det er faktisk en fordel til dagligt, sammenlignet med ST, hvor den hårde affjedring og buldrende udstødning bliver trættende i længden.
Hvilken er så mest sjov? Det er Fiesta, fordi den netop er mere upoleret, uregerlig og uforudsigelig. Den har den der lille knivspids drengerøv, hvor den kan overraske dig. Det er dog ikke sikkert resten af familien lige sætter pris på det.
Forbruget? Jo, det endte på 9,0 km/l.
Ps: vi bliver nødt til også at nævne at Fiestaen faktisk er overraskende lydløs, altså ikke fra udstødningen, men der er ikke meget hverken dæk eller vindstøj. Så kan man også bedre nyde det danske B&O-anlæg, der faktisk kan fås fra kun 5.770 kroner.