I maj introducerede Mazda den faceliftede udgave af 323 F. Faceliftet omfatter både det udvendige og indvendige samt en ny motor og mere udstyr. I første omgang tilbydes der to varianter af 323 F. En "Exclusive" og en "Sportive". Vi tester i denne omgang Mazda 323 F 2.0 "Sportive".

De vigtigste ændringer i karosseriet er bl.a. nye lygter med klare lygteglas, ny kølergrill, lakerede spejle, lister og kofangere. Desuden har Sportive modellen store runde tågelygter og skørter, som helt klart give bilen lidt "rally-look". Dækmonteringen er også rimelig sporty; 16" alufælge med 195/50 dæk.

I forhold til de foregående udgaver af 323 F, er den nuværende standard udgave noget tam i designet, men bl.a., skørterne, de store dæk og tågelygterne på Sportive-modellen frisker noget op.

Kabinen er også frisket noget op. Hvide instrumentskriver med rød belysning, alu-efterligninger og læderrat og gearknop. Udstyrsmæssig mangler man ikke noget: Aircondition, fjernbetjent centrallås, el-ruder for/bag, el-spejle med varme, udvendig temperaturmåler, varme i sæderne, board computer, nedfældeligt bagsæde osv. Der er dog kun fire airbags, hvilket må anses som minimum efterhånden. Der er hovedstøtter og 3-punktsseler ved alle pladser, men den midterste nakkestøtte på bagsædet genrer udsynet så meget, at jeg valgte at "afmontere" den. Ikke alle knapper er placeret lige heldigt, især er knapperne til boardcomputeren placeret nede ved venstre knæ, hvor det stort set er umuligt at ramme rigtigt, uden at skulle kigge derned.

Pladsen er rimelig i kabinen, og jeg (1,88 m høj) kunne sagtens finde en komfortabel siddeposition bag rattet. På bagsædet er pladsen også tilstrækkelig, selvom det kneb med at "sidde bag mig selv". "Exclusive" modellen er udstyret med justerbart bagsæde, hvilket er ensbetydende med at bagsædet man rykkes 16 cm frem eller tilbage, alt efter om man vil have mere benplads eller mere plads i bagagerummet. Passagersædet er udstyret med en hård ryg så det kan slås ned, og derved fungere som bord. Ganske fix detalje.
Bagagerummet rummer 335 l, hvilket ikke er alt for stort, men det kan jo heldigvis udvides ved at slå bagsæderne ned. I "Exclusive" giver det justerbare bagsæde mulighed for et bagagerum på 421 l.

I både "Eksklusive" og "Sportive" ligger der en 2.0 DOHC 16V motor med 130 hk ved 6.000 o/m og med et moment på 171 Nm ved 4.500 o/m. Motoren er efter min mening noget højrøstet. I accelerationerne lyder det godt, men på motorvejen er støjniveauet ikke behageligt; bilen er meget lavt gearet (ca. 33 km/t i 5. gear v. 1000 o/m), hvilket betyder at motoren snurrer 4000 o/m allerede ved 130 km/t. Forbrugsmæssigt målte vi Mazda’en til omkring 11 km/l i byen, 13-14 km/l på landevejen og cirka 12 km/l på motorvejen. Det officielle EU-mix lover 11,8 km/l, så det passer meget godt overens.

De 130 hk giver Mazda’en en topfart på 203 km/t og en accelerationstid på 9,7 fra 0-100 km/t. Det er ikke noget vilde præstationer, men det er nok til at udnytte den gode undervogn. Men den kunne sagtens tåle at have 150 hk, så ville den for alvor være sjov.

Køreegenskaber er i kraft af den stramme undervogn, gode dækmontering og traction control meget gode. Bilen skal provokeres noget før den slipper taget i asfalten, og når den endelig gør det skrider den "stille og roligt" over forhjulene. Bremserne er selvfølgelig med ABS og EBD, og "Sportive" modellen er udstyret med 15" skivebremser ved alle firehjul. Pga. den stramme undervogn lægger man mærke til nogle flere skavanker i asfalten end man plejer, men decideret ubehageligt er det ikke.

Samlet set vil jeg sige om bilen at den er utroligt let kørt. Koblingen er dejlig kontant og præcis, og det samme gælder bremserne. Mazda 323 F 2.0 Sportive er ikke nogen GTI, men et fornuftigt kompromis mellem sport, komfort og brugbarhed.