Med seneste generation af 3-serien har BMW begået en genistreg. Touring-versionen kan næsten kaldes rummelig, og trods plads til vovsen kører den så englene synger.

I yuppie-80’erne var en BMW 3-serie et stensikkert tegn på, at du var succesfuld med aktiehandel eller andet arbejde, der krævede jakkesæt med puf-skuldre og matchende attachemappe. Den seneste 3-serie signalere stadig masser af succes, men ikke på samme pralende måde. Specielt hvis du vælger stationcar-varianten, for så er der pludselig mere familieliv end aktiehandel over udtrykket. Touring, som den hedder, har nemlig for første gang faktisk plads til familien.

En køredynamisk sværvægter – her er den nye BMW 3-serie

Da BMW designede den nye model, besluttede de sig for at gøre den større, så den nye Touring er syv centimeter længere og otte centimeter højere end den gamle, og selve afstanden mellem for og baghjul er vokset med fire centimeter. Selvom fire centimeter ikke lyder af meget, så kommer de næsten alle sammen bagsædepassagererne til gode, så 3-serien nu ikke længere kun har plads til pygmæer på bagsædet, men faktisk kan opfattes som en seriøs konkurrent til eksempelvis Volkswagen Passat Variant, når det kommer til plads. Altså der er nok ikke nogen Passat-ejere, der for alvor bliver imponeret af BMW’ens 500 liters bagagerum, men bagagerummet i Touring er trods alt hæderligt og fungerer til de fleste opgaver.

Alt hvad du behøver – Volkswagen Passat Variant

BMW’en i himlen
Til gengæld har Passat’en meget svært ved at følge med, når det kommer til køreegenskaberne. De er slet og ret tæt på at være perfekte. Vi tester en 330i Touring M Sport, så standardudstyret inkluderer 19 tommer dæk, M bremser og 10 millimeter lavere undervogn, og den kører simpelthen, så englene synger. Styretøjet er delikat, direkte og en fornøjelse hver gang du drejer. Affjedringen er fast, men ikke hård eller ubehagelig, og byder på en meget høj kontrol med karrossen, så bilen er præcis ved retningsskift, og i sving kan du nemt lege med bagdækkenes greb. Sæt bilen i Sport, og så bliver selv den kedeligste tur hjem fra arbejdet til kokainfest på Victor i 1986. Du kan ikke undgå at få lidt klamme håndflader, for denne stationcar er altid klar på sjov og ballade.

Mercedes C400 Stationcar - en næsten for perfekt supermodel

Til de dage hvor man ikke føler, at der er behov for at køre dækkene af bilen, er Touring en aldeles komfortabel og afslappet rejsekammerat, som både er retningsstabil og med lyddæmpet glas, der er ekstraudstyr til 3.906 kroner, er støjniveauet så lavt som bofællesskab dagen derpå. Sæderne støtter godt, og generelt er kørestillingen god med et sportslæderrat, der kan justeres meget langt frem og tilbage. Den 12,3 tommer store skærm i instrumentbordet fungerer fint, men undermenuerne i multimediesystemet kan være lidt knudrede, når du skal forbinde din telefon eller taste en adresse ind.

Smooth Operator
Da yuppie-Kenny var ung og snakkede i meget stor mobiltelefon, havde en BMW selvfølgelig en sekscylindret rækkemotor med en lyd så kælen som sangen Smooth Operator med Sade. Sådan er det ikke længere. Selv 330i, som vi tester, har en 2-liters firecylindret motor. Puha tænker du, men sandheden er, at motoren kun har én reel fejl – den er for tørstig. Officielt skulle den køre 14,5 km/l, men vi når ikke meget mere end 10 km/l, og det er ikke godt nok i 2020, hvor påskeliljerne er begyndt at skyde op i februar.

Volvo V60 T8 TwinEngine – med ledning giver den mening

Når det er sagt, så er motoren vidunderlig. De 400 Nm føles som gedigne overarme, og de står klar allerede fra 1.550 o/min, som kun er lige over tomgang. Mere imponerende er det, at den firecylindrede motor lyder godt med sin metallisk snerren, som ganske vist er lang fra den bløde, rullende lyd fra de gamle sekscylindrede motorer, men du er ikke i tvivl om, at den mener det alvorligt, når den pisker mod 7.000 o/min. De 258 heste er med til at sende stationcaren til 100 km/t på 5,9 sekunder. Det var seriøst hurtigt i 80’erne, og det er stadig hurtigt i dag. Sammen med den 8-trins automatgearkasse, der mestre både at skifte blødt og hårdt, er det svært for alvor at pege på fejl ved drivlinjen.

Alfa Romeo Giulia diesel er italiensk på godt og ondt

Det er dyrt
Nu køber man jo ikke en BMW fordi, den er billig, og skal du have en 3-serie Touring, så starter den ved 470.000 kroner. Her får du så automatgear, 3-zoners klimaanlæg og parkeringssensorer for og bag. Men skal du have en 330i med 258 hestekræfter, koster den 536.115 kroner, og så skal du betale 619.335 kroner, hvis du vil have M Sport-pakken med, og det vil du. Men jeg er faktisk fristet til at sige, at du får masser af værdi for pengene. Du får stensikkert ikke en hurtigere og mere velkørende stationcar. Og med den nye generation kan den faktisk tåle at blive regnet som stationcar. Bedre bliver det ikke.