Citroën har presset citronen til det yderste med DS3 Crossback. De avantgardistiske højder har intet loft, og det er den bedste Citroën C3, du længe har kørt. Lige bortset fra, at det ikke er en Citroën, men en DS. Bilernes svar på en Louis Vuitton-taske komplet med en pøbelskræmmende pris.
Avantgarde er en klassisk fransk disciplin, hvor man dyrker livets finere ting uden nogensinde at skæve til omkostninger. Fascinerende og forkasteligt på samme tid. Det er nok ikke det, PSA-koncernen havde i tankerne, da de kreerede bilmærket DS, men reklamerne går på, at bilmærket leverer avantgarde til budgetpris, men det betyder så ikke, at det bliver billigt overhovedet. Det vender vi tilbage til.
Ny eller brugt bil - hvad skal du vælge?
Seneste skud på den luksuriøse DS-bilstamme er DS3 Crossback, der er en forhøjet, kompakt vogn, der er en tandstik større end VW Polo, og hævet lidt. Designet hviler i sig selv og er med den rundbuede front, de svulmende former og vilde Monza-fælge, faktisk ret vellykket.
Purple Rain
DS3 Crossback forkæler dig oveni med lækre detaljer som velkomstlys med lilla nuancer i forlygterne – hvilket er præcis så vulgært, som det lyder, lidt som at bestille en stor flaske sprut på et diskotek og få den leveret i med lys i bunden, så man kan imponere de andre borde og får sit insta-moment. Det lilla følger med i udstyrsversionen Revolution og opefter.
Indvendigt fortsætter diskoteksfesten med et gennemført koncept af pynt i form af skarpe romber. Alt fra loftslys til knapper og menusystemets venteanimationer er holdt i de firkantede romber. Nogle vil finde det lettere påtaget, som om, franskmændene næsten prøver for meget.
Elektrisk originalitet - Honda e
Jeres stærkt forudindtagede anmelder elsker det imidlertid. Mest fordi det minder lidt om dengang DS var et efternavn på en modig Citroën, der turde skille sig ud både teknisk og designmæssigt på den helt rigtige, fede måde.
En madras på vejen
Men hvordan kører så det avantgardistiske smykkeskrin?
Den får med det samme et point mere for en ret blød affjedring, som gør, at den sejler flot hen over selv de dårligste veje. Det var jo i gamle dage en Citroënspecialitet, og selv om det ikke er avanceret væske- og luftaffjedring, men almindelige stålfjedre, fungerer det. Sådan da. Vognen dykker og krænger meget, når man bremser, accelerer og drejer hårdt rundt i sving, men bilen er jo også lidt forhøjet. Det er godt for overblikket, men skidt for de sportslige køreegenskaber.
Kongen af Crossover - Nissan Juke er tilbage for fuld kraft
Styringen er utrolig let, når man kører langsomt, mens servovirkningen aftager, jo hurtigere, man kører, men der er en dyne på ratstammen og ikke meget føling med vejens beskaffenhed. Når du vælger sportsprogram, bliver styringen tungere, uden at der overhovedet sker andet – det får hverken bilen til at føles mere sportsligt, eller giver mere føling med vejen.
Automatgearkassen har otte trin og tre køreprogrammer, som man skal bruge de rigtige steder. Økoprogrammet gør, at vognen accelerer enormt langsomt, så hold fingrende fra det i byer med meget trafik, med mindre du bevidst vil sænke hele byens trafikpuls. Her er det bedre at bruge sportsprogrammet, hvor en kraftig acceleration opnås med et lille speedertryk.
Røvfuld i lyskrydsduel
På motorvej er det som om økoprogrammet ikke fungerer sammen med den adaptive autopilot, hvor vognen vælger at geare ned og lader motoren tage omdrejninger, når der skal accelereres, hvor den i normalt køreprogram holder den i de høje gear, hvor motoromdrejningerne er lave, og der dermed spares benzin. Modsat fungerer sportsprogrammet heller ikke med den adaptive fartpilot – her skifter den gear utidigt og virker ret ubeslutsom. I Normal fungerer det dog upåklageligt. Det må arkiveres under hylden for franske særheder.
Komfuret ude foran er i vores version toppen af benzinprogrammet og leverer respektable 155 hestekræfter, hvilket er ret meget i Citroënsammenhænge i de små bilklasser, og det får vognen til at føles særdeles kvik.
Men kræfterne leveres af kun tre cylindre og 1,2 liter med turbo. Hvis man, som os, kører tjept boner den ud med et forbrug på under 12 km/liter. Den er opgivet til 15,6 km/l, så det er vist ikke godkendt. Sådan er det dog ofte med de små trecylindrede og tvangsfodrede maskiner.
Den flyvende Crossover - Peugeot 2008
Fordelen er til gengæld, at du har mange muskler fra de lave omdrejninger og kan uddele røvfuld i lyskrydsdueller, hvis du er til den slags, mens mellemaccelerationer på fx motorvejsoverhalinger sker udramatisk og hurtigt.
Du kan også få DS3’eren med mindre motorer, men de stærke lårmuskler giver DS3’eren noget fortjent overlegenhed, der passer med den luksuriøse pyntesyge.
Fantastisk dørlyd
Automatgearet er imidlertid ikke den lille snobbede luksuskrydsning værdig og er et pænt stykke fra, hvad man forventer i en luksusbil. Mellem første og andet gear, rykker det i ophængene, især når du accelerer hårdt, og vognen er kold.
Pladsforholdende i kabinen er sådan set ok, og operasæderne (ekstraudstyr) med rombesyninger støtter fint på de korte stræk, mens lange stræk kræver justeringer undervejs for ikke at trætte din bag og ryg.
Sådan finder du den perfekte familiebil
Startprisen på omkring den kvarte million er sådan set til at sluge, men det er for den skrabede version med mindste motor og manuelt gear. Versionen med stor motor med automatgear og som har haft støvsugeren på alle hylder med ekstraudstyr ender ud med en caféregning på den forkerte side af 440.000 kroner.
Så DS3’eren er vel trods alt for dyr, selv om kvalitetsfornemmelsen absolut er i orden – man sidder faktisk lidt og ærgrer sig over, at ikke alle Citroëner er bygget med samme nidkærhed – de kan jo godt!
Alt taget i betragtning, altså alt undtagen prisen, så vil DS3 tiltale os pyntesyge frankofile, der ikke er bange for lidt franske særheder, men tværtimod tiltrækkes af det.
Så lad os slutte på en elegant måde, hvor vi lukker førerdøren. Det sker nemlig med en vidunderlig og perfekt dæmpet pengeskabslyd. Swuup. Jeg tror aldrig, jeg har hørt en dørlyd så dyr og perfekt. Det kan jo også noget.